af Nils Harbo

Lækre nye Hagstrøm-guitarer på vej, selvom firmaets oprindelige ejer er død

To nye Hagstrøm-modeller har set dagens lys. Tv. Hagstrøm Bariton og th. Hagstrøm Viking 12-strenget. (Foto: Nils Harbo)

Den gamle hæderkronede svenske Hagstrøm startede med at producere guitarer i 1958 og har gennem tiden leveret modeller til mange kunstnere, rækkende fra Abba til Zappa.
I 1983 stoppede produktionen imidlertid, men navnet blev i 2005 overtaget af foretagsomme amerikanere, i form af firmaet ”American Sound & Music”.
For 5-6 år siden lagde de så ud med lanceringen af rimelig fornuftige guitarer, produceret i østen i prisklassen 5-6.000 kr. Træet er fra USA og pickupperne  er produceret i Korea og guitarerne bygges, så vidt grejredaktionen er informeret, i Kina.

Godkendt af Hagstrøm hinsides?

Alle de nye guitarers design er ”approved by Karl Erik Hagstrom”. K.E. Hagstrøm er søn af Albin Hagstrøm, der stiftede firmaet i 1932, så han har lagt sit gode rygte og navn til de nye guitarer. En vigtig detalje som de nye amerikanske Hagstrøm-ejere imidlertid glemmer at fortælle på deres hjemmeside, er at Karl Erik Hagstrøm døde 7. juli 2010. Så efter denne dato, kan guitarerne i sagens natur ikke længere være godkendt af Mr. Hagstrøm himself. Medmindre at de dygtige amerikanere er i stand til at kommunikere på et astro-spirituelt plan med den oprindelige direktør for det legendariske guitarmærke!

Gode anmeldelser

Uanset approval eller ej, så har de nye første modeller modtaget roser mange steder fra. Trods et prisniveau på under 6.000 kr., har Hagstrøm-modellerne fået gode anmeldelser af fagpressen.
Nu kommer der en mere professionel produktlinje, Hagstrøm Northern Series, som bliver dyrere, men mere gennemført i design og bygning. Northern Serien designes af svenskere og produceres i Tjekkiet, der har tradition for guitarbygning og prisniveauet ventes at blive på 11- 12.000 kr. pr. model. Kroppenes træsorter er meget nøje udvalgt for at imødekomme kravet til både sound og vægt.

Viking Baritone

Den første Northern Swede modellen har en krop af 2-delt, bokmatched ”A-Grade” afrikansk maghoni og gribebræt af Resinatorwood. Det er den svenske ”pickup-guru” Johan Lundgren (Lundgren Guitar Picups), der har designet og udformet en pick-up, som fuldender den naturlige Hagström Sound.

På Frankfurt vises helt nye modeller, heriblandt to skønheder, med særpræg, såsom Viking Baritone, en bariton-guitar, der er udstyret med strengesæt, der starter med en dyb h. Bariton-guitarer er større og længere end almindelige guitarer, og stemmes ofte en kvart eller kvint lavere, fx:  (A D G C E A). Baritonen har derfor en mere mørk tone er blandt andet kendt fra karakteristiske filmmusik fra 70’ernes italienske spaghetti-westerns og fra heavy metal.

12-strenget luksus

Herunder ses desuden en 12-strenget Hagstrøm, der jo heller ikke er så udbredt, men også har en karakteristisk lyd, som bl.a. er kendt fra klassiske rockgrupper som The Byrds og The Beatles.
I 1967 producerede Hagstrøm 651 stks. 12-strengede Viking-guitarer. De er i dag eftertragtede samlermodeller, men i 2012 har Hagstrøm altså lanceret en moderne udgave, kaldet Viking Deluxe 12, der fås i både sort, rød (cherry) og Tobacco Sunburst.
Et par interessante guitarer!

Hagstrøm Viking Baritone kan levere soundtracket til din spaghettiwestern
Viking Deluxe 12 er en ny 12-strenget guitar, der genopliver en eftertragtet model fra 1967

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.