af Nils Harbo

Ny højtalerserie fra Genelec

Genelec introducerer nu tre helt nye højtalermodeller til afløsning af de populære 1029A, 1030A og 1031A.

Priserne på de 3 modeller holder sig nogenlunde på niveau med de gamle priser, men der er forbedringer i de nye produkter, både hvad angår design, højttalerteknologi og aktiv elektronik.

Den mindste hedder hedder 8030A og yder 2X40 Watt til knap 4.000 kr (incl. moms) mens den største hedder 8050A og er forsynet med 8” bas og 1” tweeter, drevet af 2 forstærkere på hhv. 150 og 120W. Prisen for 8050A er knap 10.000 kr.

De nye højtalere er designet til brug for studio, radio, tv, mastering eller projektstudiet og har et spændende nyt look, der skyldes MDE (Minimum Difraction Enclosure)-kabinettet af støbt aluminium med stor intern volumen, blødt rundede kurver og ekstrem mekanisk styrke.

Ifølge New Musik giver de bløde former giver en væsentlig mindre difraktion ved kanterne (der jo netop ikke er kantede), hvilket medfører en stor forbedring i stereoperspektivet, som nu er nærmest uhyggeligt præcist. En integreret del af det nye kabinet er endvidere en bagudrettet basrefleksport med et specielt patenteret rør, der optimerer luftstrømmen og giver en væsentlig forbedring af basresponsen, hvilket også tydeligt fremgår af specifikationerne.

Hver højttaler har desuden en integreret stander, kaldet IsoPod, af specielt gummimateriale, som dels isolerer kabinettet akustisk fra underlaget og dels gør det muligt at vinkle højttaleren, så den akustiske akse kan rettes direkte mod lytteren. Endelig er de nye højttalere født med gevind til montering af beslag og stativer.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.