af Nils Harbo

Ny version af det populære nodesoftware

Finale 2012 har fået mange nye funktioner

Finale er et meget populært nodeskrivningsprogram, med over 2,5 millioner brugere verden over.

I Danmark har Finale fået ny distributør, Qnote, der nu kan præsentere nye udgave Finale 2012. Blandt de nye ting i Finale 2012 er ScoreManager, der giver et hurtigt overblik over noder, arrangementer, nodesystemer og transponeringer m.v.
ScoreManager ved fx hvordan klarinetten transponerer, ser ud og lyder, og laver de nødvendige ændringer, når der skiftes instrument.  Ændringerne i ScoreManager afspejles øjeblikkeligt i partituret og man kan også lave ændringer og tilføjelser i valg af lyde fra ScoreManager.
Nu behøver man ikke længere at rette MIDI-kanaler i MIDI-setup - alt gøres nu i én arbejdsgang. Finale 2012 finder også selv tilsluttede MIDI-enheder og vælger dem automatisk.

Af andre nye funktioner i Finale kan nævnes Space Systems, der sørger for, at nodesystemerne automatisk bliver fordelt ligeligt på siden og den nye font fra "Broadway Copyist"-familien, Finale Copyist, der giver et "letvægts"- udseende og giver mulighed for at bruge minuskler/små bogstaver for at øge læsbarheden af sangtekster og akkorder. Det er også blevet nemmere at lave noder som pdf-filer og det grafiske værktøj er blevet forbedret.

Se alle nyhederne

Den nye danske importør

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.