af Nils Harbo

Den amerikanske guitarproducent lancerer en speciel hybridmodel, der er en krydsning mellem en Stratocaster og en Jazzmaster

Bastard? Hybrid? En Stratocaster krop med Jazzmaster pickupper og tremolosystem er en usædvanlig guitar fra Fender (Foto: Fender)

Den første model i Fenders usædvanlige ”2020 Parallel Universe Volume II Serie” ankommer nu i musikbutikkerne.
Det er en Jazz Strat, der er en kombination af en Fender Stratocaster og en Fender Jazzmaster.

Kroppen er formet som en Stratocaster, mens hals, vibratosystem og pickupperne stammer fra en Jazzmaster. Altså en rigtig ”bastard-guitar”, der kombinerer to af Fenders meget kendte guitarmodeller.

Guitaren kommer i en Limited Edition version og ventes at lande til en pris lige under 16.000 kr.

For samlere og fans

Guitaren fås i en ”Mystic Surf Green” farve, med slagplade i en speciel Custom Pinstriped Decoboom Streamline  og med aluminum ”radio-knapper”.

En højst usædvanlig guitar, der som de øvrige guitarer i serien er målrettet mod guitarister, der vil have en unik guitar – men også målrettet mod fans og Fender-fanatikere.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.