af Nils Harbo

Fender var på NAMM med mange nye modeller

Med Acoustasonic-serien merger Fender akustisk innovation med traditionel Fender elektrisk guitararv. Her en Acoustasonic Stratocaster i Dakota Red (Pressefoto: Fender).

I efteråret 2019 annoncerede Fenders CEO Andy Mooney, at Fender i 2020 vil lancere et stort antal signature-modeller med kvindelige guitaristers navn.
Det sker, efter at det californiske firma har opdaget, at halvdelen af nye kunder, der køber deres første guitar, er kvinder. Ifølge Mooney går 45% af alle solgte Fender-guitarer til nybegyndere, og det fordeles ligeligt mellem kønnene.  
Derfor har Fender naturligvis en stor interesse i at få kvindelige guitarister præsenteret i produktlinjen.

Men foreløbig har Fender dog kun lanceret to modeller, der bærer navne fra det japanske popfænomen Silent Siren.  Og på NAMM viste man kun nye ”mandlige” signaturguitarer frem, modeller fra Eric Johnson, Jim Root og Tom Morello

Fender følger også op på succesen med Acoustasonic Telecaster. På NAMM præsenterede man nemlig den nye Acoustasonic Stratocaster, som er en interessant hybridguitar, der så at sige krydser en akustisk guitar med en Stratocaster.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.