af Nils Harbo

En spændende marked i rivende udvikling

Det tager lang tid hvis man skal nå alle stande igennem på en messe, så her følger en lille short-cut quicktur gennem studio og softwareland på NAMM:

Digidesign havde ikke nogen nyheder, men valgte i stedet at fokusere på de to konsoller Icon og Venue og arrangerede bl.a en koncert og optagelse af succegruppen Black-Eyed Peas.

Acces Virus præsenterede deres nye sensation Access Virus TI (”Total integrated” synth) og løftede sløret for Polar, der er lige på trapperne.

Roland har opdateret deres to synther V-Synth og Fantom-X -det forstår jeg godt! Interessen for synther er faldende i disse år, men de to maskiner byder på lidt af hvert der kan rejse nakkehårene.

M-Audio er blevet købt af Avid og fortsætter derudaf, de viste bl.a. Pro Keys 88, et nyt digital stagepiano med 16 vellydende instrumenter (leveret af Spectrasonics).

Yamaha præsenterede den længe ventede Motif Rack ES og demonstrerede i øvrigt mulighederne i Studio Connections protokollen.

Jeg var meget imponeret af East Wests Symphonic Choirs, et ny virtuelt instrument, en kormaskine, hvor man oven i købet kunne inputte tekst og få koret til at synge teksten.

Svenske E-Lab har nu tre titler i deres loopbaserede virtuelle grooveafspillere: Foundation (old school hip hop), Obsession (hip hop, R&B) og Perfection (house).

Shahid Munir fra den danske importør FutureWare viser "sølvpapirs"-teknologien bag Adam studiomonitors

Foto: Nils Harbo

Tyske Native Instruments og svenske Propellerhead havde ikke de store nye ting på tapetet, men NI viste Kontakt 2 og Propellerheads viste Reason 3.0. Noget kunne tyde på at de to firmaer sparer krudtet til Frankfurt.

IK Multimedia viste den nye udgave af Amplitube 2.0. Ampsimulatoren lyder rigtig godt og updaten har et stort antal nye ampmodelleringer. Basudgaven indeholder bl.a simulering af en Ampeg forstærker.

M-Audio har også et produkt klar til guitarister: Black Box (ampsimulator, beatbox og lydkort i et) kører sammen med Abletons software LiveLite 4 GTR.

Ableton viste i øvrigt også den nye FM-baserede virtuelle synth Operator.

På softfronten er det ikke kun tyskerne der rykker, franskmændene har jo Arturia, Cycling ’74, Ohm Force og Lemur! Arturia imponerer især med realistiske emuleringer af klassiske synther som Moog og Arp.

I kælderen under den store messehal så jeg studiomonitorer fra Adam, en ny tysk producent, der har revolutioneret højtalermarekdet. Adam er også ved at rykke ind på det danske marked. En af de ting Adamhøjtalerne udmærker sig ved, er de specielle eksklusive diskantenheder, der bygger på en speciel teknologi med en foldet menbram af særligt sølvpapir, der giver en hel unik lyd.

Scarbee Vintage Keyboard Collection

Foto: Scarbee.com

Og danskerne er også med på NAMM:

Thomas Hansen Skarbye og hans firma Scarbee viste den nye Vintage Keyboard Collection, VST-plug til bl.a. Steinbergs Halion-sampler med overbevisende Fender Rhodes MK1 73-lyd, der har imponeret flere LA-musikere

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.