af Nils Harbo

Yamaha EAD10 er en komplet hybridløsning til akustiske trommer – på scenen, til indspilning og til øvning

EAD 10 omdanner dit akustiske trommesæt til en digital / elektronisk hybrid med samplede lyde og digitale effekter i studiokvalitet.

Under sloganet "Make your drums do more" lancerer Yamaha nu EAD 10, der leverer trommelyd i studiekvalitet.

EAD står for Electric Acoustic Drums og forvandler et akustisk trommesæt til en kraftfuld hybrid mellem et akustisk og et digitalt sæt med samplede lyde og effekter i studiekvalitet.
Det gør det muligt for trommeslageren at upmike et trommesæt live, hvorefter han/hun kan øve til musik og tilpasse tempoet, eller indspille sig selv sammen med sin yndlingsartist fra iTunes og derefter dele det med sine venner - direkte fra telefonen.

Med den gratis iOS-app ”Rec'N'Share” kan man filme sig selv med telefonen, mens lyden hentes fra modulet, og derefter kan det nemt uploades til YouTube og andre sociale medier.

Mikrofon og lydmodul

EAD10 består af to dele: EAD-mikrofonen og EAD-modulet. Mikrofonen monteres let på stortrommen og opfanger lyden fra hele trommesættet. Stortrommen selv aktiverer også et triggersignal, som laves om til digitale lyde i modulet.
Den akustiske lyd fra mikrofonerne og de digitale lyde i lydbiblioteket kan blandes efter smag og behag og processeres med forskellige indbyggede effekter som kompressor og reverb.
Resultatet er en trommelyd i studiekvalitet som kan nydes i hovedtelefoner, over et PA-anlæg eller indspilles på computer, USB-stick eller iPhone.

Prisen ventes at lande på knap 4.200 kr for lydmodulet (med indbygget mikrofon).

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.