af Nils Harbo

Dynacords nye Corus Evolution højtalerserie kom til Danmark i efteråret.

Corus Evolution er en ny højtalerserie fra Dynacord

I MUSIKERENs decembernummer kunne du læse en test af PA-højtalere til selskabsmusikere og mindre bands. Mærker som QSC, LD Dave og KV2 scorede pæne karakterer i testen, der ikke omfattede Dynacord.

Det er derfor på sin plads her også at gøre opmærksom på Dynacords nye Corus Evolution højtalerserie, der kom til Danmark i efteråret. Dynacord har en høj stjerne hos mange livemusikere ikke mindst hos selskabsmusikerne, og den nye serie er da også udviklet til dette segment.

Corus-serien kan anvendes ved installation og kommer i seks forskellige udgaver med god ydelse til fornuftige priser, rækkende fra ca. 5.000 kr. til ca. 9.000 kr. Dynacord har en lang tradition for at udvikle kabinetter i træ, og det gælder også for den nye serie.

www.dynacord.com

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.