Danmarks mindste mikrofonfabrik
27-07-2012, Grejnyheder, Mikrofoner, live
ReMic Microphones er en ny dansk virksomhed, der støt og roligt arbejder sig ind på markedet for livemikrofoner

Strygergruppen fra Rasmus Seebachs liveproduktion i foråret 2012 brugte mikrofoner fra danske ReMic, der ifølge lydmand Søren Bjerrum er helt enestående
2R Danish AV Research er et nyt dansk mikrofonfirma med base i Silkeborg, stiftet af Thorkild Larsen, der har udviklet mikrofoner siden midten af 90’erne.
Navnet er ReMic Microphones og det (endnu) lille firma har præsenteret en hel ny mikrofonteknologi med særlig henblik på forstærkning af akustiske strengeinstrumenter.
Seebachs livestrygere
Senest har man udviklet en ny serie instrumentmikrofoner, der kan prale af at antage verdens højeste akustiske isolationsevne overfor det omkringværende akustiske miljø. Når fx lyden af de fire strygere ved Rasmus Seebach liveproduktioner i år har nået publikums øregange, er dette sket vha. nyudviklet mikrofonteknologi fra ReMic.
Den nye serie af livemikrofoner yder en egal og neutral gengivelse af instrumenterne og samtidig undertrykkes det ambiente lydfelt, som på scenen ved rockkoncerter ofte ligger på over 100dBA. Det er en undertrykkelse som udgør mere end 20dB. Ifølge Thorkild Larsen er det er en væsentlig højere undertrykkelse, sammenlignet med andre instrumentmikrofoner, som typisk for nyre og supernyre mikrofoner antager en undertrykkelse på mellem 9 til 12dB.
"De nye live-mikrofoner er helt enestående i forbindelse med rytmisk musik og jeg vil til enhver tid anbefale dem frem for andre clip-on–mikrofoner," siger lydmanden Søren Bjerrum, der bl.a. er FOH for Rasmus Seebach, Hej Matematik og Nik & Jay.
Ny mikrofonteknologi
Den nye serie fra ReMic Microphones en bestykket med en kondensatormikrofon baseret på nye teknologier som antager en kuglekarakteristik for det ambiente lydfelt – og en halv sfærisk karakteristik for nærfeltet, så der er tale om et yderst "aggressivt" teknologispring. V 5200 LB er til violin og bratsch, mens C 5300 LB er til cello. Prismæssigt ligger de nye mikrofoner et sted mellem 4.200 og 4.800,- vejl. incl. moms.
Læs mere her: www.remic.dk
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.




Kommentarer fra læserne