af Nils Harbo

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (det gamle Radiohuset), lægger lokaler til, når dørene fredag d. 8.5 slås op for en spændende event for lydnørder

Innovationsnetværket Dansk Lyd står bag "Lydens Dag"

Der er gratis billetter til interesserede musikere, når Innovationsnetværket Dansk Lyd nu på fredag 8. maj kl. 9.00 – 16.30 sætter fokus på dansk lyd gennem Danish Sound Day 2015.

Der bliver spændende oplæg og foredrag fra bl.a. Jan Larsen (direktør Innovationsnetværket Dansk Lyd); Martin Thorborg (iværksætter), og Christel Schaldemose (Medlem af Europaparlamentet, S), der vil give sit bud på, hvordan man fra politisk hold kan sikre den fortsatte succes.

Andre oplægsholdere er ”Nordic Dynamic” ved Peter Lyngdorf og Kim Rishøj, de to står bag kendte danske firmaer som Dali, HiFi-Klubben og TC Electronic.

Awards og landvindinger

På dagen vil centrale personer omkring den voksende danske lydbranche fortælle om nyeste landvindinger, de nyeste forskningsresultater vil blive præsenteret og oplægsholderne vil forsøge at give svar på spørgsmål som: Hvad har vi opnået? Hvor er vi på vej hen? Og hvordan kommer vi derhen?

Der vil også blive delt priser ud, idet ”Start Up Award” og ”Young researcher Award” uddeles til nye og unge talenter

Verdens første danske højtaler

 

Der vil også være mulighed for at stifte bekendtskab med et – næsten glemt – dansk lydeventyr: 

Den danske ingeniør, Peter Laurids Jensen, sønnen af en lods fra Falster, der udviklede den første højtaler. Det var i 1915, at han sammen med amerikanske Edvin Pridham satte højtaleren op på torvet i San Francisco. 75.000 mennesker - en ottendedel af byens befolkning - stod på pladsen foran rådhuset hørte den ’store stemme’.

”Peter Laurids Jensen var nysgerrig, intelligent, stædig – og så havde han en god mængde held i livet. Han var også den stædige person, der ikke kan give kompromis nok. Han bryder gentagne gange med sine samarbejdspartnere – og starter forfra,” siger Birger Schneider, VP Delta, der under overskriften ”100 års lydeventyr” vil han perspektivere nutidens vækst og fremtidens drømme med denne fortælling.

For yderligere oplysninger om ’"Lydens dag",

Kontakt Eske Bo Knudsen, specialkonsulent i Innovationsnetværket Dansk Lyd på 45253199/21123566

Program og billetter kan reserveres her

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.