af Nils Harbo

For første gang i musikprogrammets historie er det hele Cubase-linjen, der opdateres på en gang

Der er blevet lyttet til brugerne og de tre nye opdateringer byder på mange nyheder

Det kendte musikproduktionssoftware er nu på gaden i version 9.

Det første Cubase-program så dagens lys i 1983. Forinden havde keyboardspilleren Manfred Rürup og lydteknikeren Karl Steinberg tilfældigt mødt hinanden under indspilninger med et rockband. Nu, over 30 år senere, er Steinberg blevet virkelig stor med over 1.5 mil brugere over hele verden og en del af Yamaha Corporation.

For første gang i Cubases historie er det hele linjen, der opdateres på en gang. De tre udgaver hedder from Elements, Artist og Pro og ligger i prisområdet fra 4.330 kr til knap 750 kr.

Nyt Sampler Track

Der er blevet lyttet til brugerne og opdateringen til version 9 byder på en række nyheder, der virker på alle tre platforme: Lower Zone er et nyt område i Projektvinduet, der lader brugeren navigere hurtigere og enklere mellem de forskellige editors og værktøjer - uden at forlade Projektvinduet.

Sampler Track er en ny mulighed med et særligt spor hvor man kan indlæse samplinger, afspille dem kromatisk og eksperimentere med indbyggede filtre og kontroller. Sampler Track indeholder også ”Caleidoscope”, et færdigt lydbibliotek med lyde til inspiration.  Version 9 byder også på nye plugins som Sentinel, Multiple Marker Tracks og forbedret Maximizer.

I Cubase Pro er der naturligvis flere nyskabelser, herunder Frequency EQ, en ny equalizer plugin med 8 bånd, M/S-understøttelse, Spectrum Display og Linear Phase Mode, der bevarer korrekt fase.

Steinbergs webshop sælger allerede de nye versioner, mens der kan være en smule ventetid i andre webshops. Det er muligt at opgradere fra tidligere versioner til rimelige penge.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.