af Nils Harbo

Guitarbyggeren Robert Godin er manden bag guitarmærker som Godin, Norman, Art & Lutherie og La Patrie. Han besøger ArtLab i København mandag d. 30. juni

Robert Godin (Foto: Godin Guitars)

MUSIKEREN er vært ved en spændende guitaraften på ArtLab, hvor SC Sound præsenterer en guitarlegende: luthieren Robert Godin.

Godin er ejer og stifter af Godin Guitar Company, der sammen med L'Arrivee, hører til blandt de ypperste canadiske guitarfirmaer.

Robert Godin byggede sine første guitarer i en lille guitarforretning i Montreal for over 40 år siden. Det fik han stor succes med og snart fik han råd til at bygge en decideret guitarfabrik i den lille by La Patrie i Quebec, hvor guitarerne med navnet Seagull blev fremstillet.

De akustiske Seagull-guitarer er kendetegnet af høj kvalitet.  Men først i 80'rne begyndte Godin at lægge sit eget navn til guitarerne, hvor de elektriske bærer hans eget navn.

Robert Godin nyder stor respekt i musikerkredse og d. 30. juni kan man for første gang møde manden i Danmark.

På aftenen vil han bl.a. løfte sløret for sin filosofi bag guitarbygning og fortælle om hvordan de håndbyggede guitarer har opnået deres lyd.


Det hele foregår mandag d. 30. juni kl. 19.00-21.30

ArtLab, Ewaldsgade 3, 2200 København N

Der bydes på forfriskninger i løbet af aftenen.

Tilmelding på:   event@sc-sound.dk

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.