af Nils Harbo

Behringer har på NAMM lanceret endnu en klon i deres serie med remakes af klassiske legendariske synthesizere

Den nye udgave af CAT synthen byder på legendarisk analog lyd til en brøkdel af prisen for den originale

Behringers nye CAT synthesizer kunne ses på NAMM, men pris og leveringsdetaljer er endnu ikke på plads.

Den originale – og meget dyre – legendariske analoge CAT synthesizer var med til at definere lyden af ”progressiv rock” i 70’erne og 80’erne. Keyboardspillere som Jan Hammer, Chick Corea, Rick Wakeman, Jean-Michel Jarre og Keith Emerson spillede på denne amerikanske synth, der blev produceret i årene 1976-1981. 

Behringers nye kopi er en duofonisk synth, designet i UK og konstruktionen bygger på de originale CAT SRM II kredsløb. Prisen ventes at blive meget lav, som Behringers øvrige serie med kloner af klassiske synthesizere. 

CAT byder på varm analog fleksibel lyd med 4 variable simultane oscillatorkurveformer (Sawtooth, Triangle, modulated Pulse og Sub-Octave Square) og med duofonisk/parafonisk mode kan begge oscillatorer kontrolleres uafhængigt.

CAT kan processere eksterne input, har indbygget USB/MIDI og passer i Eurorackformatet.

Behringer har i øvrigt samtidig med NAMM frigivet video med den nye RD-6, der er en kopi af Rolands legendariske ”acid” basssynth TB-303.
Så Behringer fortsætter linjen med kloning af fortidens skjulte skatte.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.