af Nils Harbo

Nyt i flere genrer

Behringer har produkter i mange forskellige områder. På dette års NAMM show præsenterer tyskerne ikke mindre end 16 produkter på den flotte stand i hal A, bl.a. nye effeksprocessorer, USB-audio interfaces, preamps og ikke mindst de nye og længe ventede CoolAudio powermixere.

CoolAudio navnet på en digital forstærkerteknologi der er i stand til at udnytte den tilførte energi, uden at afgive unødig meget varme.

Dermed kan en særdeles kraftig effektforstærker reduceres i størrelse og vægt – hvilket i sidste ende resultere i meget transportvenlige mixere med en vægt på det halve af traditionelle powermiksere.

Behringer PMX mixer serien byder på 5 modeller fordelt på 3 traditionelle pulte med fadere og 2 lodret monterede modeller i kunststof kabinet med bærehåndtag i stil med den eksisterende model PMX 2000. PMX 5000, PMX 3000 og PMX 1000 er traditionelle pulte i stil med den kendte UB serie fra Behringer.

De tre modeller har en del fælles features som f.eks.:

Grafisk equalizer med FBQ feedback detection system der ved hjælp af lysdioder i faderene indikere feedback, der efterfølgende kan elimineres med den pågældende fader.

"Musikalsk" 3 bånds EQ med low-cut filter og clips LED på alle mono kanaler.

Stereo 7 bånds grafisk EQ

Voice Canceller funktion der kan anvendes til at fjerne vokal sporet på f.eks en CD indspilning – gør mixerene anvendelige til Karaoke.

Forstærkerdelen kan valgfrit omskiftes til stereo (højre/venstre), dobbelt mono (front/ monitor) eller brokobling.

XPQ 3D stereo surround effekt.

Stereo CD/bånd input

+48 V phantom power.

Intern strømforsyning.

Det er 13 år siden Uli Behringer grundlagde firmaet

Foto: Behringer

Velkommen til Behringers stand på NAMM

Foto: Kinovox

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.