af Nils Harbo

Mange musikere bruger videokamera til promotionvideo. Shure har lanceret VP83 og VP83F, to nye retningsbestemte mikrofoner til videobrug

Shure VP83F placeres på toppen af videokameraet og kan også selv optage lyden i høj kvalitet

Shure har lanceret to nye shotgun kondensatormikrofoner, der kan monteres på camcorders og DSLR (spejlrefleksvideokameraer) og forbedre lyden betydeligt.
Shure VP83 og VP83F er designet til detaljeret, high-definition lydgengivelse af tale og lyd med meget kraftig retningsbestemmelse. VP83F kan endda optage i 24-bit/48kHz via integreret flash-recorder, der optager på MicroSDHC-kort.

Mere styr på lyden

Begge kameramikrofoner er udviklet med meget retningsbestemt supercardioid karakteristik, hvilket betyder fremragende off-axis rejection og klar og naturlig lydoptagelse. Dertil kommer, at hver model er udstyret med et custom-designed Rycote ‘Lyre’ shock mount, udviklet helt specielt i samarbejde med Rycote for at sikre størst mulig isolation fra vibrationer og mekanisk støj, der ofte kan overføres via kamerahuset.

Mikrofonerne er i mono og i handlen om få uger, prisen kendes endnu ikke.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.