Netværk arbejder på tværs for at forbedre lydoplevelsen på festivaler

Orange Scene består af ca. 1.100 m² telt og 1.086 m² scenedæk. Teltet vejer 3,5 tons. To storskærme på hver sin side af scenen er 54 m², på scenen er der desuden 80 m² skærme. Der er 500.000 watt lys og 275.000 watt lys blandt publikum. Lydanlægget har en samlet kapacitet på ca. 300.000 watt inkl. delay.

Sammen med interesseorganisationen for Festivaler og Spillesteder, Dansk Live og Roskilde Festival har netværket Dansk Lydteknologi gennem længere tid sat fokus på akustik, teknik og udstyr og de elementer der udgør en lyd og koncertoplevelse.

Netværket har afholdt en konference i foråret og nu mødes man igen på årets Roskilde Festival for at beskæftige sig med dette yderst vigtige led i fødekæden bag musikoplevelsen.

Smiley til spillesteder

Blandt planerne er at gennemføre en certificering eller ”smiley-ordning” for koncerter og spillesteder i Danmark. Siden midten af 1980-erne har Roskilde Festival sammen med danske PA-leverandører arbejdet aktivt for at forbedre lydkvaliteten på sine scener. De sidste 4 år har man sammen med Oticon skaffet sig eksakt viden om lydtryk ved alle scener i projektet ”Music Forever”.

I 2011 omfattede samarbejdet med Oticon ”verdens største lydmåling”, med 60 personer i en matrix foran Orange Scene, der målte den objektive kvalitet. Under festivalen målte DELTAs trænede eksperter den oplevede lydkvalitet ved udvalgte koncerter.Udendørsmålingerne er siden blevet suppleret af målinger på et indendørs spillested af såvel objektiv kvalitet som oplevet lydkvalitet.

Musik på den dårlige måde

Som udviklingschef for Roskilde Festival ser Esben Danielsen også en stor interesse i at øge både koncertarrangørers og forbrugeres viden om lyd: ”Vores ønske er at være med til at sætte kvaliteten tilbage i oplevelsen, og samtidig hjælpe kunderne og koncertbrugerne hen imod en stærkere forståelse af, hvad der ligger bag en god koncertoplevelse,” siger han. Med reference til en af tidens mest almindelige måder at opleve musik - gennem computer, tablet, eller app og den deraf følgende tynde og komprimerede lyd – fortsætter han: ”Kvantiteten er enorm. I dag kan vi få al den musik vi vil have – men på en dårlig måde. Sammen med de øvrige samarbejdspartnere er det vores forventning, at vi kan udvikle værktøjer, som kan hjælpe os alle sammen i arbejdet hen imod øget lydkvalitet.”

Læs mere om netværket for Dansk Lydteknologi

Sådan laver man lyd for 100.000 mennesker

Læs artikel om lydmænd, bands, PA. watt, pyroteknik, lys og udstyr på Roskilde Festival, hvor op imod 200 bands optræder

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.