af Nils Harbo

Det fleksible arrangerprogram er opdateret

Arrangerprogrammet Band In A Box er nu kommet til i version 12. til Mac OSX, med en del nye forbedringer.

Der er bl.a tilføjet nye stilarter, soloer og demoer. Brugerinterfacet har fået et løft for at imødekomme det flotte look i Mac OSX.

Skærmopdateringen af noder er blevet tre gange hurtigere og programmet understøtter CoreMIDI og dermed QuickTime synthesizere og nye controllerkeyboards som M-Audios Oxygen 8 og Edirol PCR-1. Band In A Box integrerer nu med Apples garageband, så det er muligt at flytte filer mellem programmerne.

Investerer man i det nye band In A Box tilbyder importøren Indigo2 i Århus for tiden en gratis ”Bonus 9-pak” med diverse ekstra software, stilarter o.l. til programmet.

Priserne på Band In A Box ligger på knap en tudse for grundprogrammet ”Pro”, mens band In A Box v.12 Mega koster 2.300 kr.

Man kan opgradere fra tidligere versioner til priser fra 500 kr. og opefter.

DMF’s kursusafdeling ArtLab afholder i øvrigt kurser i Band In A Box, hvor Hans Henrik Schjerbeck instruerer fire steder i landet.

Er du hurtig, kan du måske nå at deltage. Læs mere på www.artlab.dk.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.