af Nils Harbo

Musikkæden har netop åbnet fire DW trommecentre i afdelingerne i København, Odense, Aarhus og Aalborg

Fire nye DW trommecentre i 4Sound giver kærlig pleje til kunder og trommesæt

Den store nordiske musikkæde har spændende nyt til de danske trommeslagere.
4Sound har nemlig åbnet fire DW Centre med ekspertrådgivning, udvidet garanti og ekstra stort udvalg i trommesæt, lilletrommer, hardware og reservedele fra det respekterede custom-brand Drum Workshop.

LÆS OGSÅ: Bag trommekulisserne hos DW i Californien

Det californiske firma er et af de absolut mest innovative og respekterede brands, når det kommer til custom-trommer, med en myriade af muligheder for at tilpasse lyd og udseende til trommeslagerens personlige ønsker.
Med lanceringen af de nye DW Centre tilbyder 4Sound også kunder en udvidet hardware/garanti-service, hvor man kan låne udstyr, hvis ens eget er til reparation.

SE VIDEO: Nederst på siden

Udvidet service

Den udvidede garanti kører sideløbende med de normale betingelser for 2 års 4Sound garanti og 14 dages returret.
Samtidig med lanceringen har 4Sound opgraderet hjemmesiden, så man på adressen www.4Sound.dk/DW kan opleve sæt og lilletrommer fra butikkerne, med unikke videoer, beskrivelser og billeder.

Californiske rytmer

Drum Workshop blev grundlagt af John Good og Don Lombardi i USA i 1972.
Den amerikanske trommeslager Peter Erskine er sammen med bl.a. Laboriel JR, Dave Grohl, Sheila E, Thomas Lang og JR Robinson blandt de musikere, der spiller på DW-trommer.

MUSIKERENs grejredaktion har for nogle år siden været på besøg i Oxnard og set faciliteterne i Californien.

Se videoen:



Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.