af Nils Harbo

Blue Microphones lancerer nu en ny udgave af Mikey, en kondensatormikrofon til iPhone med tilhørende applikation, så man kan lave bedre optagelser med sin iPhone. Se videoen, hvor MUSIKERENs udsendte møder John Maier på Blue Microphones stand.

Blue Microphones (Baltic Latvian Universal Electronics) er et amerikansk-lettisk firma, stiftet i 1995 af en amerikansk musiker, Skipper Wise og en lettisk ingeniør, Martins Saulespurens.

Hovedkontoret ligger i USA og mikrofonerne fremstilles i Letland.

I stratne slog Blue sig op med et noget anderledes design (som fx Blueberry og Snowball), men idag er Blue Microphoes også leverandør til "USB-markedet" og de har et godt øje til Apples produkter som fx Garageband og iPod.

Nu kommer mikrofonen til iPod og iPhone i en ny udgave. Mikey har fået forbedret sine kredsløb og kan optage i bedre kvalitet og har tilbehør, bl.a i form af indbygget gain-knap, der gør det muligt at optage ved meget høje lydstyrker, fx i øvelokalet eller til koncerter.

Det er også muligt at tilslutte eksternt udstyr direkte til mikrofonen via et 3,5 mm minijack-stik, ligesom stikket i bunden af iPhone er ført op gennem Mikey, så man stadig kan tilslutte den sin computer eller oplader.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.