af Nils Harbo

Der findes apps til ethvert musikalsk formål og der kommer stadig flere apps til tablets og smartphones. Mange kender allerede metronomerne og guitartunerne, så her har grejredaktionen udvalgt nogle andre apps til den professionelle musiker. Alle er de musikalske og meget brugbare.

Apples iOS-enheder (iPhone og iPad) og smartphones/tablets med Android høster stor popularitet og udvalget af apps stiger kraftigt. Senest har IK Multimedia lanceret en lang række af deres iRig-produkter til Android, så brugere nu kan lege med på begge platforme.

iPad fører

Apples iPad med den store brugervenlighed, lækre skærm og intuitiv swipekontrol med hånden er blevet rigtig populær. Ikke kun til at lave musik med, med også som værktøj på landevejen. iPad kan jo anvendes til visning af sætliste, sangtekster, akkorder eller som afspiller af musikbacking. Eller som guitartuner, metronome, rytmeboks, lydmåler eller recorder.
Selve iPad koster fra ca. 3.000 kr. (den mindste iPad 2) og op til 6.000 kr., (den nye iPad), afhængig af hvor stor hukommelsesplads, man ønsker og hvorvidt man ønsker at i Pad udover indbygget Wi-Fi, også skal kunne fungere med mobilt netværk. Den nye iPad understøtter i øvrigt ikke det hurtige mobilnet 4G, fordi den ikke kan anvende de frekvenser, der benyttes i Danmark. Af samme grund har Forbrugerrådet været efter Apple med anklager om falsk markedsføring, men den nye iPad understøtter altså kun 3G.
Til priserne skal også tillægges dataabonnement og netop kommunikationen med omverdenen er et af de mere kritiserede punkter ved iOS-enheder. Det er ikke så hurtigt at lave fildeling og udveksle indspilninger på iPad, som det er med computere. Med en iPad skal du bruge iTunes eller mail til at sende filer. Det er derfor en fordel at kunne udveksle filer i ”skyen”; fx ved at bruge gratis tjenester som DropBox, SoundCloud, YouTube og Facebook; hvis man ikke vil betale for Apples iCloud.
Derfor er det altid en stor fordel altid at have netadgang med sin iPad, hvis man laver musik, der ofte skal udveksles.

GREJREDAKTIONEN ANBEFALER

Læs mere om de interessante apps til musikproduktion, som MUSIKERENs grejredaktion anbefaler::

Pianist - populær pianolyd

iElectribe - Varm trommelyd fra Korg

Capo - avanceret øveværktøj

Amplitube - forstærkerlyd til iPad

Verdens nemmeste musikprogram

Gorillaz-listen: Disse apps bruges af Damon Albarn

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.