Akustikken og musikken
31-12-2011, Grejartikler, Musikersundhed
Akustikkens problemer har optaget forskere i mange år og der er større og større forståelse for at gode akustiske forhold er vigtige for musikeres sundhed - uanset om det er i øvelokalet, undervisningslokalet eller i musikstudiet.

Priserne på akustikbats er releativ høje, men mange af produkterne har den helt rigtige virkning. Billedet viser ”Roominator Pro Plus” fra Auralex, en færdigpakke primært til det lille projektstudie med akustikpaneler, basstraps, diffusers, lim mv.
Der er kommet større fokus på akustik, der er en central faktor, når det gælder om at undgå høreskader. Her på MUSIKERENs grejsider kan du finde en ”know-how”-artikel med gode råd til at få styr på akustikken, og redaktionen ser nærmere på de hjælpemidler, der findes, bl.a. hvis du vil bygge dit eget musikrum.
Akustiske omgivelser
Akustikkens problemer har optaget forskere i mange år, og allerede de gamle grækere var stærkt interesserede i at forklare og udvikle det perfekte akustiske rum. Mange af de klassiske amfiteatre leverer derfor den dag i dag stadig en fantastisk akustik, når vi taler teater i udendørs omgivelser. Og det er netop omgivelser og formål, der er vigtige, når man taler akustik.
Æggebakker eller ej?
De moderne øvelokaler har et helt andet formål og en anden struktur end de græske amfiteatre. Desværre er der ofte en dårlig akustik i mange musiklokaler fx på skoler og i aulaer, hvilket især kommer til udtryk, når der udøves elektrisk forstærket musik. Det gode musikrum skal både absorbere og reflektere lyden - og helst på den ”rigtige” måde, så frekvensdæmpningen og frekvensspredning er den samme over hele toneområdet. Klassiske hjælpemidler til dette har været æggebakker, gulvtæpper på gulvet og gamle madrasser i hjørnerne. Nogle af disse midler virker, andre ikke.
LÆS ARTIKEL: Akustikken og musikken
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.




Kommentarer fra læserne