af Nils Harbo

Den elektriske guitar Fender Stratocaster er ikke kun et ikon indenfor amerikansk design. I hele verden er guitaren med de karakteristiske former blevet synonym med en hel musikalsk genre: rockmusik. Efter 60 år har Stratocasteren stadig et tidløst design - læs historien bag guitaren her.

Sidst, der blev solgt en 1954’ Strat på eBay, indbragte den 546.000 kr. i 2011. Den amerikanske skuespiller Richard Gere har ejet denne originale Fender Stratocaster 1954 (billedet). Han solgte hele sin samling til velgørende formål via auktionshuset Christies i 2011.

Fender, der har sine rødder i Californien, benytter lejligheden på den store musikudstilling NAMM Show 2014, til at fejre 60-året for fødslen af deres mest ikoniske elektriske guitar.

NAMM Show 2014 afvikles i Anaheim, ikke langt fra Fullerton, hvor Leo Fender oprindelig udviklede sin berømte guitarer.

Guitaren ses overalt, når der tales rockmusik og der går ikke en dag, uden du hører den karakteristiske lyd af en Strat. Senest på sidste års store hit ”Get Lucky” med Daft Punk, hvor Nile Rodgers spiller guitar rytmefunk med sit karakteristiske groove. Nile Rodgers, der selv er 60 år, ”opfandt” Get Luckys akkorder og groove på sin slidte 1959 Stratocaster, der går under navnet ”The Hitmaker”.

Soundtracket til dit liv

Allerede fra den spæde start vakte guitaren opsigt og den har været med til at forme populærmusikken op gennem alle 60 år. Soundtracket til dit liv, hvis du fx har lyttet til ”That’ll Be the Day” (The Crickets, 1957), “Purple Haze” (Jimi Hendrix Experience, 1967), “Smoke on the Water” (Deep Purple, 1972), “Pride and Joy” (Stevie Ray Vaughan & Double Trouble, 1983), “Even Flow” (Pearl Jam, 1992), “Last Nite,” (The Strokes, 2001), “Show Me How To Live” (Audioslave, 2003), ”Gravity” (John Mayer 2006), “Dani California” (Red Hot Chili Peppers, 2006) eller ”Forget You” (Cee Lo Green’s 2010) og talrige andre.

“I’ve moved around with many guitars and tried many different things, and I’ve always come back to the Stratocaster.” 
Eric Clapton

 

Fender Stratocaster er ikke kun et ikon indenfor amerikansk design. I hele verden er den kendte guitar med de karakteristiske former blevet synonym med en hel musikalsk genre: rockmusik. Efter 60 år har Stratocasteren stadig et tidløst design og er et fantastisk værktøj, der gør det nemt for en guitarist at få sin lyd fra hjerte til højtaler.

Eric, George and Jeff

"Jeg har prøvet mange forskellige, men jeg er altid kommet tilbage til Strat ," siger en af de mest kendte brugere, Eric Clapton, hvis lange hengivenhed for Stratocasteren begyndte for alvor i 1970, da han brugte sin 1956 –model "Brownie" under optagelser af solo debutalbummet i januar samme år og på Derek and The  Dominos kendte opus ”Layla”.

Jeff Beck tilskriver Fender Stratocasteren som ”det 20’århundredes ultimative lyd” og George Harrison sagde en gang: "Du kan ikke slå Strat ... Jeg er ligeglad med hvad du siger. "

”No other guitar in the univers does what the Strat can do.” 
Jeff Beck

 

 

 

 

Leo Fenders ide

Den første Stratocaster blev designet i Fullerton i det sydlige Californien af den visionære opfinder, elektronikmekaniker og musiker Leo Fender i 1954. Han fik hjælp af kollegaen Freddie Tavares og musikere som Bill Carson og Rex Gallion. Og et eller andet må Leo Fender have gjort rigtigt. De grundlæggende principper bag guitaren og dens design er nemlig ikke blevet ændret væsentligt gennem tiden og siden har tonsvis af andre producenter kopieret ideen. Og navnet Fender er blevet rigtig kendt.

Men Leo Fender solgte faktisk rettighederne til navnet og sit firma til CBS allerede i 1965. Det skete på grund af dårligt helbred og et råd fra sin læge. Og Leo Fender har siden ikke haft med Fenderfabrikation at gøre. I stedet samarbejdede han herefter bl.a. med Music Man og grundlagde også et nyt eget guitarfirma, kaldet G&L i 1979.

“You can’t beat the Strat … I don’t care what you say.” 
George Harrison

 

 

Dårlige Fenders

Efter salget til CBS fik Fender nogle dårlige år, der bl.a. betød at der i midten af firserne reelt ikke var nogen Fenderfabrik i USA. Det er der lavet om på nu. Under ledelse af en af de tidligere ansatte, Bill Schultz, er ”Fender Musical Instruments Corporation” i dag blevet en stærk og ekspanderende virksomhed. Fender MIC har således bl.a opkøbt Charvel, Jackson, Gretsch, Guild og SWR.

Leo Fender selv døde d. 19. marts 1991, 82 år gammel.

Fender markerer 60-års fødselsdagen med en speciel website
Fender Stratocaster 60'th Anniversary

 

Besøg Fenders fabrik i USA sammen med Grejredaktionen
Sådan fremstilles en Fender

Leo Fender

Leo Fender blev født 10. august 1909 i Anaheim, Californien og døde 21. marts 1991

Fenders amerikanske fabrik i Corona

Grejredaktionen besøgte Fenders fabrik i Californien i 2007. Fabrikken er opført i 1985 og har ca. 800 ansatte, hovedsagelig mexicanere. Fabrikken er 177.000 m2 stor og der produceres både elektriske guitarer og forstærkere. (Foto: Nils Harbo)

Gamle maskiner

(Foto: Nils Harbo) Nogle af maskinerne på fabrikken i Corona stammer helt tilbage fra 1964.

Grundlægger Leo Fender havde aldrig været interesseret i store maskiner i skabelsen af hans instrumenter; da han mente guitarer skulle laves i hånden, når de nu spilles i hånden. Mange af Fenders oprindelige principper søges derfor stadig håndhævet i produktionen. Nogle af maskinerne på fabrikken i Corona stammer helt tilbage fra 1964. Moderne markedskræfter og liberal økonomi betyder dog at man ikke altid kan overholde de gamle principper. Så Fender har også bygget en fabrik i Mexico og bruger underleverandører, foruden der licensieres i Østen. På billedet ses en af de gamle maskiner, hvormed bores og skæres huller i slagpladerne, så der er plads til pickupper og elektronik.

700 enkeltedele

En normal Fenderguitar består af cirka 700 enkeltdele, der monteres i forskellige sektioner på fabrikken. Guitarerne afprøves omhyggeligt inden de sendes ud af fabrikken. Og de pudses hele tiden! Den færdige guitar er omhyggeligt mærket med serienumre og andre numre for sikker identifikation. (Foto: Nils Harbo)

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.