|
|
|
Diverse: |
 Udskriv |
KRONIK: 360-grader – lige lovlig meget smartness
|
|
|
Mikael Højris, Musik- og kontraktkonsulent i DMF skriver:
Vi har hørt det et utal af gange: Pladebranchen er i krise, salgstallene rasler ned, der piratkopieres ad libitum. Nogen må gøre noget, lyder det fra branchens talsmænd! Det pladebranchen selv gør, når den åbenbart ikke kan tjene penge nok på at udgive og sælge kunstnernes musik, er at prøve at tiltuske sig andel i andre af kunstnernes indtægter.
|
| Af Morten Fischer |
|
|
|
|
Branchens nye mantra er ”360-graders-aftaler”, også kaldet ”all-in-deals” og måske bedst kendt som ”Robbie Williams aftaler”.
Begrebet stammer fra den store aftale den engelske sanger Robbie Williams for nogle år siden indgik med sit pladeselskab EMI.
Aftalen gik ud på at EMI skulle investere rigtig mange millioner engelske Pund i hele Robbies karriere – ikke kun i hans CD-udgivelser.
Til gengæld for denne massive investering skulle EMI så have ret til at få en andel af alle de indtægter Robbie ville få et antal år frem: koncertindtægter, merchandise osv.
Måske var EMI fremsynede, måske var Robbie og hans managers smarte … det vil tiden vise, men sikkert er det, at andre nu lader sig inspirere.
Herhjemme er den slags aftaler noget som pladebranchens repræsentanter meget gerne snakker om – ja nærmest fremhæver som om de skulle være helt almindelige i branchen.
Men argumentationen er noget mere tyndbenet end forbilledet.
”Det er da kun rimeligt”, hævder branchen, ”at pladeselskaberne skal have andel i alle kunstnernes indtægter, for hvis ikke der udkommer plader, så vil kunstnerne jo ikke have mulighed for at tjene penge på f.eks. koncerter.
Så selvfølgelig skal pladeselskaberne da have en andel af sådanne indtægter!”
Interessant argumentation: ”kære kunstner, vi kan ikke tjene nok penge på dine cd’er så derfor må du give os nogle af dine andre indtægter”.
Man kunne jo fristes til at svare: ”kære pladeselskab, så lad være med at udgive mine cd’er, det klarer jeg selv!”
Og det er da også i den retning udviklingen går – flere og flere vælger at udgive selv. |
Den danske pladebranche har simpelthen for ”tynde arme”.
Hvis det skal give mening for en kunstner at lave en ”robbie-aftale” så må branchen anderledes til pungen.
Så skal der investeres, ikke kun i udgivelse af CD’er, men også i turnévirksomhed osv.
Der skal penge nok på bordet fra pladeselskabets side til at kunstneren kan leve et økonomisk ubekymret liv og koncentrere sig om at skrive den bedste musik, lave de bedste ’er, spille de mest fantastiske koncerter osv.
Mon ikke der skal være mere end to søndage i en uge førend vi ser det scenario ført ud i livet.
Paradoksalt nok er den seneste udvikling i den internationale branche et frontalt angreb på pladebranchen:
En af de største aktører på det internationale koncertmarked, det amerikanske firma Live Nation (i Danmark repræsenteret ved DKB/Motor), har lanceret et nyt projekt: ”Artist Nation”.
Idéen er her at kunstneren laver en 360-graders aftale med sit bookingbureau, som så bl.a. skal udgive kunstnerens musik, sætte turnéer op osv.
En slags ”omvendt–robbie-model” om man vil.
Denne model kaldes allerede ”Madonna-modellen” efter sangerinden, der har vendt sit pladeselskab gennem mere end 25 år ryggen, og som den første takket ja til Artist Nation’s tilbud om million-dollar-investering i hendes næste kommende udgivelser og turnéer.
Det skal blive spændende at se, hvornår ”madonna-modellen” kommer her til landet.
Måske har den danske booking-branche lidt flere ”muskler” end pladebranchen?
|
|
|
|
|
Kommentarer fra læserne
|
 Har du lyst til at skrive en kommentar? Klik her!!!
 |
|
#10 - Jan Irhøj |
21. november 2007 kl. 20.04 |
|
 |
Ja - undskyld at jeg sådan bruger mit eget navn.
Men alle alias'erne er vist brugt?
Tillad et par grove generaliseringer for tydelighedens skyld:
For problematikken omkring kunstnere, musikere, komponister og lignende i samme stamme, ser ud til snart at gentage sig i alt for mange led:
De tyndarmede pladeselskaber "tør" ikke, selvom bagkatalogindtjeningen og forvandlingerne af gammelt guld fra vinyl til CD har fedtet aktionærerne godt til, DR gør ikke, hvis de ikke lige selv har opfundet konceptet og udgiver det på eget forlag, de "nye" radiostationer spiller alle sammen samme sang - I ved - den der uden for meget tråd i...bookerne laver sig en hjemmeside og har skrevet en masse navne der - og sidder så og venter på bid, aviser vil ikke, selvom de snart ikke kan finde på flere grunde til at vi lige læser eller pakker fisk ind i den eller den udgave, TV vil godt - have penge for det der før var indhold og nyheder på musikfronten....fortsæt selv.
Hønen eller ægget er blevet et fedt og dovenskab og grådighed smitter.
Vi kommer ikke ud af stedet med den kraftige middelmådighed der lægges for dagen i dele af musikbranchen.
Og lige her mener jeg at dovenskaben trives voldsomt på den anden side af skrivebordet. Når ingen af de instanser der traditionelt har specialiseret sig i arbejdsområderne omkring f.eks. formidling af musikken - distribution, journalisme, salg, booking, airplay på vores alle sammens DR m.v. - når ingen af dem gider lave noget fysisk arbejde, men helst overlader det til YouTube og musikerne selv at klare ærterne - jamen all right.
Så er det da det vi gør.
Det er iøvrigt laaang tid siden det har været anderledes...
Men det bør være med denne bevidsthed: "Jeg kan ikke regne med at en af de der hattemagere gør noget som helst af det de egentlig går rundt og siger de gør".
Jeg gør det selv.
Der bliver bare så faens lidt tid til at spille på guitaren, lave de nye sange og det, når vi alle sammen skal lave de samme bevægelser ved computere, telefoner og postkasser...
Hvis det skal blive meget bedre det hele - så synes jeg sgu at det er på tide at der bliver arbejdet i de andres kontorer også.
Og hvis ikke - jamen så lad os da tage et par musikfrie år. Det værste der kan ske, er at der bliver lidt mere stille.
Og det er da også ok.
Hilsen Jan Irhøj.
|
|
|
#9 - mikael højris |
21. november 2007 kl. 16.06 |
|
|
kære "don john" (som åbenbart foretrækker at forblive gemt bag sit pseydonym) det er da et gevaldigt sortsyn du lægger for dagen ... musikkens verden er jo mangfoldig og langt fra alle musikere kan, eller for den sags skyld ønsker at skabe musik til mainstream-markedet altså hitlisterne eller charts, som du benævner det. Mht. artiklen fra MyMusic, så er Mymusic meget, men en "reklameplatform" for DMF og Gateway er måske lige at stramme den lidt! ...
|
|
|
#8 - don john |
21. november 2007 kl. 14.50 |
|
|
ja efter at have læst den, er jeg slet ikke i tvivl.
Han ville helt sikkert have nået et langt bedre resultat med et "rigtigt"
pladeselskab. Eller i hvert fald noget kyndig rådgivning.
Han er jo netop et præmieeksempel på en kunstner som ingen aner hvem er.
Musikken er ikke nået ud til den brede del af befolkningen. Han er lysår fra en placering på nogen charts. Og hvis hans musik er god, så er det pladeselskabets OG distributørens fejl. Et pladeselskabs opgave er bl.a. at få udbredt artistens musik bedste muligt. For at gøre det, er de NØDT til at have en kommerciel tankegang. Har de ikke det, er de et dyrt bekendtsskab for artisten.
For så er de bare et "nasseled" i kæden.
Så hvis målet er at lave små snævre kunstprojekter, så kan alle selvfølgelig være med, og så er det jo ligegyldigt om man distribueres af en fagforening....
Og så er det da morsomt at denne artikel i virkeligheden bærer præg af at være reklame for DMF's eget PLADESELSKAB. For selvom I kalder det et distributionsselskab, så er det ligeså meget et pladeselskab i mine øjne.
Og der er også morsomt at DMF selv satser på et marked som de mener er ved at forsvinde.
Men noget siger mig at Myspace gør et ligeså godt eller bedre job, som GATEWAY....
|
|
|
#7 - mikael højris |
21. november 2007 kl. 14.24 |
|
|
læs evt. også: http://www.mymusic.dk/redaktion/artikel.asp?id=2713
|
|
|
#6 - booker T |
21. november 2007 kl. 14.15 |
|
|
haha vi kommer sgu' nok til at se nogle nye WIG WAM falitter herhjemme, når bookerne begynder at satse deres artisters penge på at lave grammofonplader...
Ka være at deres "muskler" begynder at svinde.....
I et lille land som DK skal de nok ikke floppe mere end et par gange, før de er færdige med at lege pladeselskab.Og med at lege i det hele taget....
|
|
|
#5 - Mikael Højris |
21. november 2007 kl. 14.01 |
|
|
måtte det være mig tilladt at opfordre til at alle der skriver indlæg anfører hele deres navn og evt. tilhørsforhold (f.eks. ansat på pladeselskab, i bookingbureau, musiker el.lign.)... det er nu engang sjovest at debatere med nogen man ved hvem er ...
|
|
|
#4 - don john |
21. november 2007 kl. 13.46 |
|
|
Har svært ved at se at Live Nation ikke bare er et "pladeselskab", der kalder sig noget andet.
Men logikken i, at når CD salget daler og at en virksomhed derfor ikke kan forrente sin investering, uden at får del i de indtægter som investeringen afstedkommer, er i mine øjne i høj grad til stede. Det lyder på mig som helt almindelige markedsmekanismer. Og den der med at så kan artisterne jo bare udgive selv er direkte latterlig. De fleste debutanter er som regel helt lost når de starter. Så udover at du mener at de selv nu skal spare sammen til at få lavet deres plade, så skal de nu osse starte et pladeselskab og være i stand til at udgive en plade selv. Jamen hvor gode plader tror du selv at vi kommer til at høre ? Og hvor dygtigt tror du at de bliver markedsført af diise 2-300 nye pladeselskaber der så vil åbne hvert år ? Det er noget vrøvl. Nej, der vil også i fremtiden være brug for folk med PENGE, til at skabe et salgbart produkt og med ekspertisen til at fremstille og makedsføre pladen optimalt. Det er noget som de fleste debutanter ikke besidder. Folk har enormt travlt med at aflive pladebranchen i disse dage, men jeg tror at vi også om 50 og 100 år vil have pladeselskaber. Alene af den grund at der stadig vil være musikere der kan bruge deres penge. Og hvis booking branchen begynder at udgive musik, ja så er de jo bare......pladeselskaber. Og pladeselskaberne headhunter vel bare nogle bookere og ansætter dem og så er de osse......"bookere". Jeg tror ikke at vi kommer til at se de store forandringer i branchen i de kommende år, men det ka da godt være at nogle ting får nogle nye navne......
|
|
|
#3 - Martin |
21. november 2007 kl. 13.34 |
|
|
Enig, Mikael - det er tyndt, og dumt mener jeg, af selskaberne bare at kaste sig over en ny indtjeningsmulighed uden at bekymre sig om, hvorvidt det er rimeligt eller ej.. I en tid, hvor den gammeldags opdeling mellem pladeselskaber, management, reklamebureauer, diverse firmaer i underholdningsindustrien, og nu åbenbart også bookingbureauer, udviskes mere og mere, skulle man tro, at pladeselskaberne ville blive mere bevidste om, hvem der udgør deres eneste aktiv: Kunstnerne... Musikforbrugerne er da ligeglade med, om deres yndlingsmusik er udgivet af Warner eller Sony-Ericsson - men mange kunstnere favoriserer stadig, så længe det varer, de traditionelle major labels, nok mest pga. deres legacy end hvordan de faktiske forhold er i dag. Så, kære pladeselskaber, tag nu og gå forrest og tænk nye tanker, og lad så være med at vride citronen for meget overfor jeres eneste aktiver - ellers bliver i hægtet af..
|
|
|
#2 - Ups |
20. november 2007 kl. 23.23 |
|
|
No artists , no Cd productions!
|
|
|
#1 - Phil Nice |
20. november 2007 kl. 19.10 |
|
|
'360 grader' antyder et bredt syn. '360 grader' antyder, at man har styr på 'the big picture'. Hvis pladebanchen havde styr på 360 grader, vil den ikke være i den nuværende krise, som mange års kort- og snæversyn har skabt.
|
|
Skriv en ny kommentar
Herunder kan du skrive din kommentar til denne artikel, "KRONIK: 360-grader – lige lovlig meget smartness".
Du kan ikke rette i kommentaren, når du først har trykket 'Gem'.
MUSIKEREN forbeholder sig ret til at redigere i de kommentarer, der kommer ind. |
|
|
|
Læs flere læserkommentarer - klik her...
|
|
|
|
|
