Arbejdere fra den koreanske guitarfabrik Cort har iværksat en verdensomspændende aktion, for at sætte fokus på de urimelige arbejdsvilkår, der har arbejdet under, når de har produceret guitarer til vestlige musikere. Arbejderne demonstrerer bl.a. på de store musikmesser og MUSIKERENs grejredaktion har overværet en af aktionerne på NAMM 2010 og hørt nærmere om oversavede fingre, vold, trusler, chikane, astma, ulovlige fyringer og fattige guitararbejdere. Nu tvinges de vestlige producenter til at tage ansvar.
Cort og søsterfirmaet Cor-tek er en af verdens største guitarproducenter, de sidder på 30% af al guitarproduktion i verden. 95% af indtjeningen sker ved eksport til udenlandske markeder og man producerer for firmaer som Fender, Gibson, EPS og Ibanez. I perioden 1996-2007 har fabrikkerne haft konstant overskud og den akkumulerede fortjeneste anslås at være over 326 mil. kr. Ejeren Yung Ho Park er med årene blevet en af Sydkoreas rigeste mennesker. Samtidig kan Cort-arbejderne fortælle grumme historier fra samlebåndet, der handler om lave lønninger oversavede fingre, vold, trusler, chikane, astma, ulovlige fyringer og fattige guitararbejdere, der besvimer under produktionen af instrumenter til vestlige musikere. Arbejderne er nu gået i dialog med Fender, for at få dem til at tage et ansvar. Spørgsmålet er, om de vestlige musikere (forbrugerne) også har et ansvar?
Herunder kan du se videon fra NAMM, samt se arbejdernes egen dokumentarfilm. Du kan desuden læse artiklen om emnet på de næste par sider.
DELTAG I DEBATTEN! Sig din mening - skriv kommentarer nederst på siden
Se dokumentarfilm om Cort-arbejderne En koreansk filminstruktør har lavet en film, hvor arbejderne fortæller om den behandling, de har været udsat for på Cort og Cor-tek fabrikkerne.
Læs MUSIKERENs artikel om emnet på de næste par sider.
Jeg ved jo godt, at nogen "betaler" for, at man her i vesten kan få så billige instrumenter. I forbindelse med researchen og udarbejdelsen af artikel og video har det alligevel været en chokerende oplevelse; for første gang at stå direkte ansigt til ansigt med arbejdere fra Asien, der har produceret guitarer under kummerlige og livstruende forhold. Det har også været chokerende at opleve, hvordan man behandler billig arbejdskraft på de kanter. Moral, etik og social ansvarlighed (og tilsyneladende lovgivning) ligger milevidt fra de forholdsvis anstændige forhold vi kender i Skandinavien. Men hvad stiller man op som fattig musikere i Danmark? Har vi et ansvar? Og hvordan kan vi vise ansvarlighed? Mvh. Nils Harbo