|
|
|
Grej-artikel: |
 Udskriv |
Musikerne og Apple: Sådan fordeles iTunes-pengene
|
|
|
Mange har reageret over artiklen "Det sure æble- Apples varme vinter". Nu følger vi op på forholdet mellem pladeselskaberne, musikerne og Apples iTunes. Hvor meget tjener de hver især?
|
| Af Nils Harbo |
|
|
|
|
MUSIKERENS artikel om Apples modvind (fra 30.11) fik rigtig mange læserreaktioner.
Mange har reageret over artiklens udsagn om iTunes monopolagtige status på musikmarkedet og flere mener at artiklens antydninger om at de lave priser på download har kostet musikerne penge, er forfejlede.
Det gælder også Christian Schlelein, der er redaktionssekretær på MyMusic.dk.
Han siger i sit indlæg bl.a.: ”Jeg forstår ikke indignationen over, at iTunes sælger tracks for 8 kr. Singlen har de sidste par årtier udelukkende tjent som middel til albumpromotion. Bortset fra en meget lille håndfuld runaway pophits har man ikke tjent nævneværdigt på at udgive singler siden engang i 50’erne. Det er derfor en noget forfejlet analyse Nils Harbo opstiller om iTunes prissætning på tracks. Faktum er, at iTunes har gjort track-download til en profitabel forretning, hvad singlesalg ikke har været længe. Og den lave prissætning spiller naturligvis en afgørende rolle for den forretning. Hvis iTunes satte prisen pr. track til 40 kr., kunne de godt dreje nøglen om.” |
Vi har spurgt en anden om disse forhold.
Mikael Højris er faglig konsulent i DMF og har i mere end 10 år forhandlet kontrakter for musikere og med pladeselskaber og fulgt den økonomiske udvikling på området.
Mikael Højris fastslår at et fald i udsalgsprisen også betyder et fald i musikerindtægter. ”Generelt kan man sige at musikernes andel af indtægterne ved onlinesalg er den samme som den andel de har af almindeligt pladesalg, dvs. typisk et sted imellem 5% og 15% royalty af pladeselskabernes nettoindtægter ved salget; alt efter vilkårene i deres kontrakter”, siger Højris. ”Derfor betyder et fald i salgsprisen også et fald i musikernes indtægter. Ved en trackpris på 8 kr. vil pladeselskabet fra f.eks. iTunes modtage ca. 5 kr. og musikerne får deres royalty-%-andel af dette beløb, altså typisk et sted mellem 0,25 kr. og 0,75 kr. per solgt track”.
|
|
|
|
|
|
|
Kommentarer fra læserne
|
 Har du lyst til at skrive en kommentar? Klik her!!!
 |
|
#3 - Thomas Wind |
21. december 2006 kl. 09.24 |
|
 |
Omkring iTunes, downloads og omsætning kan man også få et rimelig aktuelt billede hér:http://www.theregister.co.uk/2006/12/11/digital_downloads_flatline/page2.html
En sådan rapport har selvfølgelig større indflydelse på Apple's aktiekurs. Det er derfor bemærkelsesværdigt at Apple ikke selv fremlægger tallene, der kan dementere Forrester and Nielsen's undersøgelse?
|
|
|
#2 - Klaus K |
21. december 2006 kl. 00.43 |
|
|
Sådan fordeles iTunes-pengene ikke nødvendigvis
Der findes naturligvis yngre kunstnere, som kun får 10% i royalty af 5-kronen fra iTunes. Men må en gammel rotte i branchen lige forklare lidt baggrund for indtægtsfordelingen i pladebranchen:
Der findes i DK kunstnere med flere år i branchen, som modtager en markant større andel end 10% - og nogen af disse deler op til 50% med det selskab, der har rettighederne til deres indspilninger. Dvs. 2,50 kroner pr download.
Forklaringen er enkel: Når man som ung gerne vil ind i branchen og have sendt sin musik bredt ud af et stort selskab - ja, så betaler man en pris for at opnå dette i form af en lav royalty-sats på 5-10%. That's life. Sådan har jeg selv været med til at gøre, da vi som ganske unge i Tøsedrengene indgik en elendig aftale med Polygram Records i 1978 ... vi *ville* bare have vores musik ud - og skrev under på ligegyldig hvad.
Men så snart en kunstner har haft sit første hit, så stiger hans/hendes markedsværdi i branchen. Kunstnerens krav stiger, og selskabernes villighed til at imødegå kravene stiger - næste album vil så give en højere royalty - og efterhånden som kunstneren beviser sin langsigtede værdi, med overskud hvergang (og den obligatoriske kikser ind i mellem) - så ender man efter nogen år med at kunne forhandle sig frem til et resultat, som giver kunstneren lige så meget som det pladeselskab, der finansierer produktionerne & markedsføringen.
Andre "ældre" kunstnere (Larsen, TV-2, Gnags, Danser med Drenge m.fl) laver deres egne pladeselskaber og hyrer pladeselskaberne ind til at markedsføre deres produktioner. De beholder deres rettigheder, når de indgår aftaler med selskaberne. Nogen af dem kan ende med at blive ganske velhavende - klasse-eksempler i DK er Kim Larsen & Bent Fabricius-Bjerre.
Der er derfor ingen grund til at publikum ynker de kunstere, der kun modtager 10% i royalty for et iTunes-track med begrundelsen, at de store onde selskaber udnytter de stakkels kunstnere. Sådan er det altid i starten - og jo flere tracks kunstneren sælger, jo højere royalty får han/hun næste gang, der skal indgås aftale. Til sidst vil kunstneren blive godt betalt, hvis publikum vel at mærke gør kunstneren stor via køb af musikken.
Sålænge store dele af publikum imidlertid afstår fra musikkøb med henvisning til at selskaberne snyder kunstnerne - så rammer man både kunstnere og selskaber til skade for begge - og til skade for musikken som helhed. Dette problem har alle professionelle kunstnere og selskaber måttet se dybt i øjnene siden år 2000, hvor CD-brændere og ulovlig musikkopiering over nettet blev populært blandt mange - netop med argumentet: Jeg giver ikke penge for musikken, for kunstnerne bliver snydt af selskaberne.
Argumentet holder jvf. ovenstående ikke. Det er nemlig et uhyre demokratisk system: Publikum bestemmer suverænt, hvem der skal tjene pengene, nemlig de kunstnere der sælger flest tracks - om ikke på det aktuelle album så på det næste. Ingen kunstner bliver stenrige på kun at lave et hit. Som i resten af verden: Man opnår intet uden hårdt arbejde.
Og det er sgu da egentlig et dejligt princip ...
|
|
|
#1 - Paul Andersen |
20. december 2006 kl. 13.23 |
|
|
Plade branchen anført af RIAA kæmpede i mange år mod dette dilemma:" Hvorfor vente på det bliver mandag, så man kan kommen ned i plade-forretninger og betale 100+ dkr for et album, når det kan hentes gratis, og med det samme, foran computeren?"
Løsningen lå lige for. Et produkt som besad samme grad af "convenience" men i en lovligt kontekst. Online musik-salg var født. Og med dette en mulighed for at distribuere musik uden et større logistisk netværk.
Succesen var overvældende og iTunes alene, havde hits som røg #1 på den Amerikanske Billards Dette hele fik mange til at klappe i hænderne. Lige bortset for den branche som sad på musikken. Den branche som i deres iver for at tjene penge på opsamlinger, havde overset kunstnere som Swan Lee, Mew og Saybia - kunstnere som de senere gennem IPFI hyldede til DMA.
Som iTunes bruger oplever jeg det som at IPFI og Phonofile og deres repræsentanter, ved deres modvilje og fordelingspolitik forsøger at holde på deres eget monopol i en verden som ikke er tidsvarende. Innovation og nytænkning er åbenbart stadig en mangelvare inden for den danske musik-branche - ikke mindst når det gælder salg og distribution.
I USA skyder der ugentligt nye Indie-labels op. Virksomheder som forstår den nye distributions form, og med erfarende medarbejdere som før var ansat på større plade-selskaber, men af effektiviserings årsager blev "fritstillet". Her kan f.eks. nævnes TVT Records m.m.
Jeg oplever derfor desværre et dogmatisk marked, hvor de forskellige brancheorganisationer umiddelbart kæmper en indædt kamp for at bevare indtjeningen gennem de eksisterende kanaler, i stedet for at produktudvikle gennem nye kanaler. Dette kan eksemplificeres ved problematikken onkring, at danske kunstnere ikke kunne sælges gennem iTunes fordi bag-kataloget lå på et lukket format(DRM-formattet).
Apple har, i samarbejde med plade-selskaber, sat prisen i ikke fordelingsnøglen. Det må være op til plade-selskaberne at forklare, hvorfor de skal havde 10 x kunstnerens beløb uden at havde logistisk udgifter eller direkte mer-udgift. til marketing.
Som jeg læser dette, burde man i stedet ryste afhængigheden af "de 5 store" plade-selskaber af sig. ITunes Music Store og Web 2.0 standarten har vist nye muligheder for salg, marketing og distribution af audio i kommerciel øjemed. Det gælder om at gribe det nye markeder - alternativet, skulle man vælge en anden vej, er desværre beskrevet i toppen.
Og musikeren indtjening, som nu engang er det vigtigste - en ændring af fordelingsnøglen for provenue kunne tages op?
|
|
Har du lyst til at skrive en kommentar? Klik her!!!
Læs flere læserkommentarer - klik her...
|
|
|
|
|
