af Martin Blom Hansen

Der er masser af bands og liv i vækstlaget i Aarhus. Hvorfor ikke åbne de etablerede spillesteder flere dage om ugen, så byen for alvor kan bryste sig af kulturel mangfoldighed i kampen om at blive kulturby i 2017?

Aarhus har masser af bands og folk, der gerne vil sætte skub musikkulturen. Debatten om de etablerede spillesteders rolle er skudt i gang i forbindelse med kulturby 2017-projektet.

Spillestedsloven har eksisteret i mere end ti år, og driftslogikken i de regionale og honorarstøttede spillesteder ligger som en mental korantekst i hovedet på de fleste i musikbranchen. Jamen, jamen, vi kan ikke ditten, og vi kan ikke datten, for vi er naglet fast af lovgivning, tilskudsregler, aftaletekster, resultatkontrakter, sikkerhedskrav, politiske strategier og så videre.

"Spillestedsvirkeligheden" er den verden, hvor et efterhånden stort antal ansatte og frivillige får de danske spillesteder til at fungere. Det er den verden, hvor driften af spillestedet er forudsætningen for, at der overhovedet bliver spillet en tone, og at et spillelystent band stiller sig op foran et publikum.

 

Liv nede på bunden

Spillestedshierarkiet - for rytmisk musiks vedkommende - er som en pyramide med de 17 store regionale spillesteder i toppen efterfulgt af de 153 honorarstøttede steder og 68 kulturhuse, og længere nede mange hundrede musikscener af forskellig art. Som Pengestrømsanalysen fra Statens Kunstråds Musikudvalg viser, tæller den sidste gruppe både caféer, diskoteker, haller og andre til lejligheden opståede rammer for en koncert eller event. Pengestrømsanalysen nævner også, at der hvert år gennemføres et stort antal musikarrangementer af privatpersoner på skoler, i forsamlingshuse og andre steder.

Det er sjældent, at de offentlige musiktilskud strømmer igennem rørene og når helt ned i pyramidens bund. Men trods relativ tørketilstand dernede, gror der konstant små nye skud op, modstandsdygtige som bare pokker, og de kæmper for at komme op i lyset. Der er et leben af den anden verden dernede i bunden. Rødderne hernede lever ikke i den driftsbårne spillestedsvirkelighed som deres kolleger oppe i toppen af pyramiden. Men de kunne godt tænke sig at komme derop.

Anne Jensen, cand. mag. i musik og ansat på Promus, udfordrer spillestedsvirkeligheden med forslag om at gøre de etablerede spillesteder mere tilgængelige for vækstlagsinitiativer.

Spillesteder står tomme i ugens løb

Aarhus er en stor uddannelsesby, proppet med unge mennesker. Der er masser af kreative kræfter og iværksættere på kulturfronten. En af dem er Anne Jensen, nyuddannet cand. mag. i musik og fransk på Aarhus Universitet og netop ansat som kommunikationsmedarbejder på Promus, Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus.
Hun har i sit speciale beskæftiget sig med vækstlag, kulturstrategi og musikvirkelighed i Aarhus, der som by arbejder hårdt på at blive kulturby i 2017.

"I hele kulturhovedstads-konceptet bør ligge, at vi ikke laver kulturby for at vinde i 2017, men for at gøre Aarhus til en fed by. Mangfoldigheden og potentialet er her i byen. Der er en masse vækstlagsinitiativer, koncertforeninger og mange bands.  Netop hvad man som kulturby efterspørger. Men der skal være bedre rammer for de her folk," siger Anne Jensen.

"Vi har jo mange superfede spillesteder, som står tomme det meste af ugen. Det kræver en hel masse bare at få åbnet et spillested. Måske kunne man skalere forventningerne lidt ned og åbne de steder for vækstlag og iværksættere - for eksempel mandag, tirsdag eller onsdag. Det vil sige, bruge de gode steder uden at sætte det helt store apparat i gang for at lave en koncert eller et hænge-ud-sted."

Atlas samt en række øvrige store spillesteder i byen lægger scene til Musik Aarhus Festival i januar 2011 med 18 nye lokale bands.

Forkert adresse

Bjarke Svendsen, booker på Atlas, som er Voxhalls scene for world, folk og jazz, er ikke enig i præmissen.
"Udsagnet eller ønsket er bundet op i en logik, der siger, at musik skal præsenteres på de etablerede spillesteder. Men det behøver musik ikke at blive. I mange af de byer, der er musikalske forbilleder, Berlin, Barcelona, London, finder musikken sted på små gallerier, i kældre, øvelokaler, forsamlingshuse. Den mulighed forefindes i rigt omfang i Aarhus," siger Bjarne Svendsen, der selv har en fortid som aktiv i foreningen Ljud.

"Vi lavede op mod 60 koncerter om året. Det foregik på kunstakademiet, gallerier på havnen, små barer og så videre. Det er ikke altid lykken at komme ind på et stort spillested, og al initiativ skal ikke finde sted i regi af et spillested," mener han.
Og så er lige det med økonomien og den omtalte spillestedsvirkelighed. Det koster i omegnen af 10.000 kr. at åbne døren på Atlas, så udgifterne til vand, strøm, dørmænd, rengøring, lydmand, lysmand og så videre er hjemme. Først derefter kan bandet tælle til fire og slå akkorden an.
Atlas laver selv 35 koncerter årligt, og derudover står eksterne arrangører for mellem 30 og 40 koncerter.

Årets spillested med åben attitude

"Spillesteder er ikke de mest fleksible størrelser at operere med. Og det med at få ting til at ske med kort varsel er svært hos os. Det er der gode muligheder for på alternative venues, hvor man så kan få kommunal eller statslig støtte til det enkelte arrangement," siger Bjarke Svendsen.
Hans kollega, Gitte Nielsen, leder af det regionale spillested Musikcafeen i Aarhus, der blev kåret som årets spillested 2010, har en lidt anden tilgang. Musikcafeen har 120 arrangementer om året, og profilen retter sig i høj grad mod nye talenter og vækstlagsbands.

"Vi er åbne over for flere åbningsdage, hvis det kan lade sig gøre inden for vores ramme. En af vores væsentligste metoder er at samarbejde med miljøerne lokalt, og enhver kan komme ind ad døren og foreslå et initiativ," siger Gitte Nielsen.

 

I forhold til Voxhall/Atlas er Musikcafeen billigere og mere tilgængelige. Det koster et sted mellem 3000 og 4000 kroner at åbne stedet en aften.
"Vi kan ikke bare sige: Kom bare og brug faciliteterne, I kan selv betjene alle funktioner. Vi er nødt til at have et minimum-setup. Et par stykker på løn, rengøring med mere," siger Gitte Nielsen.

Hun understreger, at det er vigtigt for en by som Aarhus, at der er steder, der kan løfte opgaven at sætte mindre og smallere arrangementer op med 40-50 gæster.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.