af Martin Blom Hansen

Støtte er glimrende, men kunstnerisk sult er heller ikke at foragte. Vi mødte Christian Hjelm fra Figurines og Troels Abrahamsen fra Veto på et af de talrige debatarrangementer om støtten til kunstnere og spillesteder.

Christian Hjelm, sanger og guitarist i Figurines, er glad for de gode forhold herhjemme på spillestederne. ”Men hvis du sætter mig op på et sted uden gode forhold, spiller jeg stadig med samme gejst," siger han. (Pressefoto: Simon Birk)

En torsdag aften i december 2010 på Huset i Magstræde. Foreningen Musikparlamentet havde indkaldt til debat om "Kulturstøtte - sovepude eller katalysator". Fremmødet var ganske pænt, og som indledning til debatten gik Christian Hjelm (Figurines) og Thomas Fagerlund (The Kissaway Trail) på scenen med to akustiske guitarer og vokaler.
Uden at forklejne den senere debat var det et højdepunkt den aften. Og egentlig en ganske god illustration af, hvad det hele drejer sig om, nemlig musik.

Statens Kunstråds Pengestrømsanalyse fortæller på 187 sider blandt andet, hvordan støtten til musiklivet i Danmark ser ud, hvem der får hvad, hvor mange penge, der skifter hænder, og hvordan en gennemsnitsindtægt for en skabende og udøvende rytmisk musiker ser ud.

230.000 kroner er den gennemsnitlige årsindtægt. Mange ligger langt under, og få ligger betydeligt over.
Gemt i denne indtægt ligger den offentlige støtte til spillestederne. For hovedparten af en skabende/udøvende musikers indtægt kommer nemlig fra livejob. Men der ligger også for manges vedkommende en direkte støtte i form af transportstøtte, ensemblestøtte og arbejdslegater.

For Troels Abrahamsen har arbejdslegater haft væsentlig betydning. For ham er pladeudgivelser og arbejdet i studiet det vigtigste, og livekoncerterne kommer i anden række (Pressefoto, Skandivanian)

Arbejdslegater er vigtige for mig

Troels Abrahamsen, sanger i Veto, producer og kunstner under eget navn, siger om støttekronernes betydning:
"Arbejdslegaterne har betydet mest for mig i min kunstneriske proces. Mit primære mål er at lave plader, ikke livekoncerter. Men selvfølgelig har spillestedsstøtten en indirekte effekt på mig som udøvende musiker, og det er vigtigt for mig at komme ud og præsentere musikken."

Han har i tidens løb modtaget flere arbejdslegater, blandt andet fra Statens Kunstfond, på mellem 30.000 og 50.000 kr. Ikke det vilde, men nok til at skabe luft i økonomien og arbejde med kunstneriske projekter.
"Jeg har kunnet koncentrere mig om min kunst, så det har været en god støtte for mig og absolut ikke en sovepude," siger han og tilføjer, at der i den direkte kunstnerstøtte også er en vis boheme-effekt, som sier dem fra, der ikke mener det seriøst.

Samme gejst uden støtte

Hans kollega Christian Hjelm, forsanger i Figurines, er glad for en hjælpende hånd i form af støtte. Men det er ikke noget, han har skænket mange tanker.
"Det er selvfølgelig rigtig fedt, at der er gode vilkår som kunstner, og at der er gode forhold på de danske spillesteder. Men hvis du sætter mig op på et sted uden gode forhold, spiller jeg stadig med samme gejst," siger han.
"Da jeg startede med at spille musik, handlede det ikke om, hvorvidt der var gode vilkår eller ej. Det eneste, det handlede om, var at komme til at spille for folk. Jeg er først begyndt at tænke på det, efter vi har spillet rigtig meget i udlandet. I Danmark spiller vi for x antal kroner, og der er mad, når vi kommer til spillestedet. I USA spiller vi for tre ølbilletter, og i England er backstage et toilet."

Christian Hjelm gør meget ud af at understrege, at hans drivkraft er musikken. Han ligner næsten en personificering af den gode gamle kunstnertype hentet direkte fra Knut Hamsuns "Sult". På spørgsmålet om det er vigtigt at yde støtte direkte til kunsterne, siger han:
"Det er vigtigt at være sulten. Den kan få dig til at arbejde hårdere. Hellere sulten end forkælet."

"De gange, vi har turneret med store bands i USA, har det slået mig, at de ikke forventer noget. De bor i deres bus. Så kommer vi fra Danmark og siger, hey, det kan man da ikke. Men det betyder intet. De går op på scenen hver eneste aften og spiller røven ud af bukserne. Og det er det, der betyder noget," mener Christian Hjelm.

 

10 procent i direkte støtte

Den direkte støtte til skabende rytmiske kunstnere fylder ikke voldsomt meget i budgettet for den enkelte, selv om støtten som i Troels Abrahamsens tilfælde kan have afgørende betydning for kreativiteten og produktionen af værker.
Pengestrømsanalysen fra Statens Kunstråds Musikudvalg viser, at blot 10 procent af en skabende rytmisk kunstners indtægter stammer fra statslig eller kommunal støtte eller fra private sponsorer.
For en udøvende rytmisk musiker er denne støtte blot tre procent.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.