Henrik Andersen, 45 år, multiinstrumentalist, uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium, har kontrakt hos Teater Tasken, Teater Refleksion og spiller som solist (guitar).

Hvorfor træner du?

Jeg træner for at få mere energi og holde mig i balance, psykisk, fysisk og åndeligt. Desuden udvikler jeg mit øre, min stemme og min kreativitet.

 

Fortæl om træningsformen

Nøgleordet er resonans og dissonans. Lytter til kroppens svingninger (hertz, om man vil), vælger den rigtige kombination af puls og rytmik. Mediterer aktivt – jo længere, des stærkere effekt. Til tider repetitioner af en Raga - alt sammen sang og svingninger.

 

Hvad får du som musiker ud af den træning?

Energi, mere energi  samt en god fysik og evnen til at kunne være koncentreret i mange timer ad gangen.

 

Hvorfor vil du anbefale træningsformen til andre, og til hvem?

Fordi musik kombineret med fordybelse rimer på livskvalitet. Musik er først og fremmest en tilstand, hvor bevidstheden kan få frit løb. Jeg vil anbefale alle at undersøge fænomenet Nadi-yoga, fordi det faktisk er den kraftigste yogaform, der findes. Dvs. at den udvikler fysikken (selv om det bare forekommer at være ”lyde”). Det er spændende, sjovt og et ældgammelt helsesystem.

 

Hvad koster det?

Gratis for mig... kan ikke læres i Europa, mig bekendt.

 

Mere info:

Jeg underviser i rytmedelen af Nadi-yoga kaldet Konnakol. Konnakol er den rytmiske ”plug-in” fra Nadi-yoga. Jeg har skrevet tre lærebøger om det sydindiske musiksystem: ”Genvej Til Nirvana". Det er ikke Nadi Yoga - kun alfabetet eller forudsætningen for at studere teknikken.

Links

Her er links til mine Konnakol-rytmikøvelser:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.