Martin Sangill, 45 år, klassisk guitar, diplomeksamen fra DKDM, sort bælte i Pencak Silat, spiller soloklassisk guitar samt Forever Leyland.

Hvorfor træner du?

For at holde min mentale og fysiske form i top.

 

Fortæl kort om træningsformen

Indonesisk kampkunst, som trænes som et forsvarssystem og som en dans til opvisninger med musik til. Systemet træner alle muskler i kroppen.

 

Hvad får du som musiker ud af den træning?

Jeg får et fysisk overskud, der gør, at jeg kan øve længere, og et mentalt redskab, der gør mig i stand til at huske bedre og have mere disciplin i min hverdag.

 

Hvorfor vil du anbefale træningsformen til andre, og til hvem?

Jeg vil anbefale denne træningsform, fordi det er en meget smuk kampkunst, og fordi jeg synes, at træning med mål er langt mere spændende. De fleste træningsformer handler mest om, hvor meget man forbrænder. Det er ret ligegyldigt i denne kampkunst - det kommer helt af sig selv! Det egner sig specielt godt til musikere og kunstnere, der er vant til at arbejde med bevægelser, der skal gentages mange gange for at nå målet. Pencak Silat har lange koreograferede bevægelsesmønstre, som, når de er indlært, kan sammenlignes lidt med et stykke musik spillet med hele kroppen.

 

Hvad koster det?

50 kr. pr. gang eller 300 kr. pr. md.

 

Links

Se Martin Sangil lave Pencak Silat til sit eget nummer med Forever Leyland: ”How Can I” Facebookgruppen ”Pukulan Pencak Silat Setia hati Anoman Danmark”

Kommentarer fra læserne

Martin Sangill, 05-06-2012 21:17
Nu har vi startet en ny klub - se mere på http://taifu.dk/pencak-silat/
og haft de første gradueringer i DK indenfor Pencak Silat.
Martin, 07-01-2012 12:53
Pencak Silat er selvfølgelig også en træningsform for andre end musikere..
Vi træner nu hver weekend i Hillerød.
Mere info kontakt : martinsangill@hotmail.com tlf. : 3112 1966
vh. Martin Sangill

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.