af Henrik Strube

Delresultater fra en større undersøgelse på Center for Musikersundhed peger på, at hovedparten af lydbelastningen på orkestermusikeres hørelse kommer fra musikerens eget instrument, og at repertoiret har afgørende betydning.

Mikrofonplaceringen på øret. Ved mange tidligere dosimetermålinger (målinger over en vis tid, red.) var mikrofonerne typisk anbragt på musikerens skulder. Den viste placering tæt ved øregangen skulle give et lidt mere realistisk billede på, hvad den ”rigtige” hørelse opfatter. Mikrofonerne anbringes ved både venstre og højre øre.

Læge og ph.d.-studerende Jesper Hvass Schmidt står for høre-delen af den arbejdsmedicinske undersøgelse, som udføres af Center for Musikersundhed. Centret er et etableret i samarbejde mellem Det Fynske Musikkonservatorium og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 

Undersøgelsen omfatter både rytmiske og klassiske musikere, og det er de klassiske symfonikere, der nu er så langt, at man kan begynde at konkludere på resultaterne.

TILBUD PÅ HØREVÆRN
Tjek DMF's rabataftale med Audiovox om høreværn og inear-monitors. Læs mere på dmf.dk

 

Det handler dels om at dokumentere, hvor meget lyd, man udsættes for som musiker, og dels om at dokumentere, hvor godt musikerne hører. Ud af i alt 350 symfoniorkestermusikere har 220 gennemgået høreprøver, og alle 350 har besvaret detaljerede spørgeskemaundersøgelser.

Det er disse delresultater fra det klassiske område, som nu ligger klar.

Når alle resultaterne fra det rytmiske område foreligger, hvilket der arbejdes på netop nu, skal de sammenstilles for at give et samlet, dokumenteret indtryk af arbejdsvilkårene for professionelle musikere i Danmark.

Første internationale musikerundersøgelse

Det er så vidt vides den første samlede undersøgelse af musikeres arbejdsvilkår i verden, og det forventes, at den vil vække international opmærksomhed.

Dansk Musiker Forbund har været ekstern samarbejdspartner i undersøgelsen og har repræsentanter i følgegruppen til det videnskabelige arbejde.

Jesper Hvass Schmidt har foretaget 120 dobbeltmålinger med mikrofoner anbragt ved højre og venstre øre. Hver enkelt musiker har haft en minicomputer tilsluttet mikrofonerne, hvorved al lyd registreres så realistisk som muligt. Computeren behandler og beregner data, både på den gennemsnitlige lyd og på spidsbelastningerne, de såkaldte peaks.

Dosimetermåling kaldes metoden, som beregner den reelle belastning af ørerne fordelt over tid.

”Der var generelt høje lydniveauer i orkestret,” siger Jesper Hvass Schmidt. ”Fra omkring 82 dB op til maksimalt 97-98 dB, som musikere har været udsat for i en time eller mere.”

Når belastningen beregnes over en dag på otte timer, bliver det for nogle af musikernes vedkommende 90 dB.

Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven beskytter den ansatte mod skadelig høj lyd, høreskader og for tidlig nedslidning af høreevnen. Loven er ens for alle fag: skibsværftsarbejderen, smeden og musikeren er således beskyttet af samme lov, som påbyder arbejdsgiveren at tilbyde høreværn, hvis den gennemsnitlige lydbelastning overskrider 85 dB over en arbejdsdag på otte timer.

Belastningen på hørelsen er bestemt af to faktorer: Hvor højt og hvor længe.

dB-skalaen er logaritmisk og stiger stejlt. Man siger, at tre dB er en fordobling af lydenergien.

88 dB er således dobbelt så højt (og belastende) som 85 dB.

Med belastningstiden som den anden faktor ser regnestykket i lovgivningen således ud.

8 timer ved 85 dB

4 timer ved 88 dB

2 timer ved 91 dB

1 time ved 93 dB

½ time 96

Er industristøj og musik ens

Er industri- og produktionsstøj lige belastende?

Arbejdstilsynets regler om en lydgrænse på 85dB er fastsat med henblik på arbejdsmiljøet i produktionen. Men belaster den tilsvarende mængde lyd fra et orkester hørelsen mere end industristøj? Eller er der noget om en ”ekstra tolerance” overfor musik?

”Det kunne godt være noget, der tyder på det,” svarer Jesper Hvass Schmidt.  ”Og det er et spørgsmål, om man kan bruge helt samme standardiserede værdier som i industrien, eller om man skulle udvikle nogle grænseværdier, specielt for musikere. Jeg tror, musikere hører ekstremt godt, formentlig bedre end de, der er ude i industrisamfundet, hvor de grundlæggende arbejdsmiljømæssige målinger er foretaget og beregnet (ud fra en otte timers arbejdsdag i fyrre år, red.). Det gør målinger af musikere kompleks. For det kan være, at musikere begynder nedslidningen af hørelsen fra et generelt bedre udgangspunkt end den generelle befolkning. Det kunne betyde, at når musikere taber samme mængde hørelse som for eksempel industriarbejderen, ender musikerne alligevel med stadig at høre bedre. Måske også fordi, at de musikere, der ikke kan klare den konstante lydstyrke finder et andet job og derfor ikke er i orkestrene. Det er noget, jeg kigger nærmere på netop nu.”

Venstre øre

Hos de høje strygere er belastningen størst på venstre øre. Det er cirka 5 dB mere belastet end højre øre. Efter Arbejdsmiljøloven skulle det så betyde, at venstre øre kun kan arbejde to timer, hvorimod højre kan arbejde i otte timer. Forskeren opdagede da også høretab på venstreøret af de høje strygere, mest udtalt i 1. violingruppen.

Endelige konklusioner på dette spørgsmål er ikke klar, fordi der er forskellige faktorer, som afgør forskellene mellem fx 1. violingruppen og de andre høje strygere. Det afhænger blandt andet af, hvor meget de øver, og hvor lang tid de spiller. ”Måske kunne det også have at gøre med en hård konkurrence i specielt denne gruppe,” fortæller Jesper.

Hvem spiller for højt?

Undersøgelsen dokumenterer entydigt, at den kraftigste belastning kommer fra musikeres eget instrument. Musikerens placering i orkestret er af langt mindre betydning, og lydniveauet fortaber sig ret hurtigt ned gennem orkestret og er tydeligt svagere allerede tre musikere væk. Messingblæserne giver det kraftigste lydtryk, men målt på et niveau, der svarer til for eksempel 2. violinerne, er lyden fra blæserne mindre, end den lyd, der genereres fra violinen selv. Violinen overdøver altså selv den lyd, der kommer fra omgivelserne. Det er muligt, at violinen ville spille mindre kraftigt uden blæserne. Det er en anden sag, men den er værd at tænke på.

De højeste lydtryk er ved messingblæserne, og det laveste er ved de dybe strygere, som netto modtager mere lyd fra orkestret (end fra deres egne instrumenter), men det er altså undtagelsen.

”Det er dog klart, at hvis du ikke selv spiller ret meget i musikstykket, så får du tilsvarende mere lyd fra orkestret,” siger Jesper Hvass Schmidt.

Ingen sammenhæng mellem tinnitus og volumen?

Målingerne viser, at de musikere, der lider af hyperacusis (lydoverfølsomhed) generelt hører bedre end gennemsnittet. Lydoverfølsomhed og særlig god hørelse synes at have en sammenhæng, hvilket forekommer logisk: Jo bedre du hører, des mere lyd får du ind i øret.

Et andet fund Jesper Hvass Schmidt gjorde var, at der hos musikergruppen ikke syntes en åbenbar sammenhæng mellem tinnitus og lydstyrke.

”Det er ikke ubetinget de musikere, der får de kraftigste lydtryk, som også får tinnitius. Jeg har ikke kunnet finde nogen sammenhæng mellem tinnitus og hørenedsættelse hos musikere,” siger forskeren.

Stiller du spørgsmålstegn ved den almindelige opfattelse af, at man kan få tinnitus af høje lydtryk?

”Nej, generelt må der være en sammenhæng. Men der må også være andre faktorer, der spiller ind. Normalt siger vi, at tinnitus og høretab hænger sammen, men det ser ikke ud til at passe på musikergruppen. Samtidig ved vi, at tinnitus er tæt knyttet til, hvem man er, og hvordan man opfatter symptomet tinnitus.”

Musikere har en afhængighed af, at ørerne - det vigtigste redskab - fungerer optimalt. Det vil sige, at musikeren hele tiden har opmærksomhed på ørene og tinnitus.

”Vi ved også, at stressniveau og præstationsniveauer kan være med til at forstærke tinnitus. Det kan også spille ind i forhold til, at nogle føler sig mere generet af tinnitus end andre,” siger Jesper Hvass Schmidt.

Mærkeligt nok fandt forskeren ingen sammenhæng mellem de fundne såkaldte ”støjdip”. (Støjdip er afgrænset høretab i højttoneområdet, ca. tre-fire oktaver over kammertonen. Det viser sig som et ”V” på audiogrammet/høreprøven.)

”Når vi ikke umiddelbart kan påvise en sammenhæng mellem ødelagte hårceller og tinnitus hos musikere, kan det hænge sammen med, at måleudstyret ikke er fintfølende nok. Vi måler på otte forskellige frekvensområder, og man kan forestille sig, at vi ikke får mikroskopiske skader i mellemområderne med, og at de derved ikke når at påvirke selve måleområdet. Det vil kræve, at vi undersøger nogle af de musikere med tinnitus nærmere, men det ligger ikke indenfor rammerne af denne undersøgelse,” fortæller Schmidt.

Det rokker dog ikke ved, at vi skal passe på ørerne og forsøge at undgå at overbelaste dem. For selv om denne foreløbige undersøgelse ikke dokumenterer sammenhæng mellem tinnitus og høretab, så er det almindelig anerkendt, at der er øget risiko for tinnitus i støjfyldte miljøer.

Tinnitus og alder

Der ser altså ikke umiddelbart ud til at være en sammenhæng mellem høreevnen og tinnitus i musikergruppen. ”Jeg har fjernet effekten af alderen. Da tinnitus er hyppigere forekommende jo ældre, vi bliver, kan man også forvente en øget hyppighed af tinnitus blandt de ældre musikere - alene pga. alderen. Det viser sig også, at der er en tendens til øget forekomst af tinnitus med stigende alder i musikergruppen, men det var dog ikke signifikant. Til gengæld kunne jeg konstatere, at 18 ud af 324 musikere rapporterede konstant tinnitus og havde en signifikant dårligere hørelse. Forskellen er dog primært relateret til alderen, hvilket bekræfter, det vi ved, at tinnitus er hyppigere, når vi bliver ældre.”

Det ligger i visionerne med Center for Musikersundhed at fortsætte med forskellige musikerrelevante projekter. Blandt andet et parallelt udviklingsarbejde af et ”transparent høreværn til musikere.” Meningen er, at høreværnet skal gengive, måske hæve de svage lydområder og gradvis dæmpe de kraftige områder. Herved dæmpes kun (for) høje lydtryk, hvorimod de svage toneområder går lige igennem eller ligefrem forstærkes. Høreværnet har en limitor, som kapper toppen af peaks.  Center for Musikersundhed regner med at have det færdigt til sommer, når den samlede rapport udgives.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.