af Henrik Strube

Musikere kender til begreber som støjskader og tinnitus. Hvad med hyperacusis? Hvad er recruitment? Hvad er phonofobi?

NÅR LYD GØR ONDT

Hyperacusis

Hyperacusis betyder lydoverfølsomhed og defineres som en ”forandring i ørets centrale behandling af lyd”. I praksis betyder det at høresansens tolerance for lydstyrke er helt eller delvis ude af funktion.

Jeg har hørt hyperacusis beskrevet som at ”hørelsen er skruet helt op og volumenknappen er blevet væk!”

I praksis virker hyperacusis på den måde at mange lyde – selv på forholdsvis lav volumen - føles ubehagelige og meget kraftige, ofte ligefrem smertefulde.

De fleste kender til lyde der “går gennem marv og ben”. Negle der trækkes ned over en tavle, eller en knivsæg der glider hvinende hen over en tallerkenen. Har man hyperacusis kan mange lyde opfattes ligeså ubehagelige.

Indenfor audiologien opererer man med et begreb – ubehagstærskel – dvs. det lydniveau hvor lyden begynder at genere. Normalt ligger den på 100-110 dB. Bliver lydpåvirkningen kraftigere, er det ubehageligt.

Hvis ubehagstærsklen ligger meget lavt tyder det på hyperacusis, og det betyder at man reagerer med ubehag på selv ret svage lyde.

Man kan – tilsyneladende absurd - have både høretab og hyperacusis på samme tid.

Nogle tal om hyperacusis

Det er almindeligt at tinnituspatienter også har hyperacusis. Mellem 20-30% har både tinnitus og hyperacusis.

Set over hele befolkningen er hyperacusis en forholdsvis sjælden lidelse. Kun ca. 2% lider af det.

Ligesom tinnitus kan hyperacusis opstå pludseligt eller gradvist. Årsagerne til hyperacusis er på mange punkter de samme som årsagerne til tinnitus.

Virkninger af hyperacusis og tinnitus kan ligeledes ligne hinanden, og behandlingen er næsten den samme.

Hyperacusis kan have stor indflydelse på ens sociale liv. Det larmer jo omkring os - både til hverdag og fest!

Børn larmer, hunde går, biler dytter osv. Derfor er det ikke ualmindeligt at man føler sig stærkt begrænset. Det er simpelthen svært at holde et almindeligt lydniveau ud. Fest, larm og høj musik går slet ikke.

Behandling af hyperacusis

Behandling af hyperacusis deler sig i to: Den ene går ud på at undgå stilhed.

Man må ikke overbeskytte sin hørelse.

Mange hyperacusis-patienter beskytter sig med høreværn det meste af tiden. Forståeligt nok, for det beskytter mod de lyde der gør ondt. Men det er faktisk det værste man kan gøre. Det giver en falsk beskyttelse, og det forværrer hyperacusis.

Kuren er at træne hørelsen til at vænne sig til et almindeligt lydniveau.

Eller sagt på en anden måde; Behandlingen går ud på at “hærde” hørelsen og gradvis vænne den til at sænke følsomheden.

Hvis man har hyperacusis bør man undgå kraftige lyde, men på den anden side ikke beskytte sig mod et normalt lydmiljø. Man bør kun bruge høreværn når lydene er så kraftige at man skal hæve stemmen for at blive hørt. I begyndelsen kan det være ubehageligt at færdes uden høreværn, men ubehaget aftager gradvis.

Der er mange med hyperacusis som er bange for trafiklyde, o.lign. De kan hjælpes med et høreapparat der i skrivende stund er ved at blive udviklet og som endnu kun findes i prototype. Det blokerer for lydtryk over ca. 65 dB og samtidig forstærker det lavere lyde op til et lydniveau der føles behageligt. Det er muligt at indstille apparatet så lydniveauerne er behagelige.

Apparatet er i øjeblikket ved at blive testet på hyperacusis-patienter, og reultaterne siges at være lovende.

Behandling med pink noise

En anden form for behandling går ud på at lytte til såkaldt pink noise fra 200 til 6000 Hz . Det kan foregå gennem et apparat der sættes i øret, ligesom et høreapparat – eller ved at man gennem en walkman lytter til et kassettebånd med pink noise. Lyden bliver gradvist skruet op til det niveau hvor den begynder at føles ubehagelig. Derefter skrues den med det samme ned til lige under ubehagstærsklen.

Kommentarer fra læserne

Jan Pedersen, 21-03-2014 10:14
Er der nogen viden om, hvornår disse lydapparater bliver udbredt ?

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.