af Henrik Strube

Det handler om sult. MUSIKEREN talte med en af de mest erfarne specialister inden for alkohol- og stofmisbrug, overlæge og psykiater Henrik Rindom.

Overlæge og psykiater Henrik Rindom: - Rusmidler er fantastiske til at udløse dopaminbelønningen i hjernens frontallapper.

Misbrug har sin egen anatomi. Det udspringer i menneskets overlevelsesinstinkter, det ligger dybt i vores gener og DNA. Tænk på trangen til at spise. Sult udspringer af en voksende uro i hjernes belønningscenter. Sulten driver os til at skaffe mad i munden for ganske enkelt at overleve. Hvis vi ikke får mad, vil trangen, sulten, vokse og vokse til det grotesk ultimative: kannibalisme.

Historien viser, at det er sandt. At overlevende fra flystyrt strandet i bjergene et sted til sidst kan drives til de yderste ekstreme: at spise et medmenneske. At sultende flokke omkring en nødhjælpstransport kan trampe hinanden ned for at sikre sig mad. Afhængighed og misbrug er således stærkt knyttet til en normalfunktion som det grundlæggende: At spise. At overleve.

Dopamin hedder et af de stoffer, som det er så tilfredsstillende at mærke sive ud i frontallapperne. Serotonin hedder et andet. Vi vil altid gå efter fødeemner, der hurtigst udløser dopaminro i hjernens belønningscenter: Fedt og sukker! Se blot tilbage til de forgangne julegilder. Fedt og sukker i bjerge! Selv kartoflerne til flæskestegen sukkercoates. Puh, hvor blev vi mætte og tilfredse!

Rådden mælk

At vi overhovedet kan få os til at spise rådden mælk, også kaldet ost, peger tilbage på vores tidlige forgængeres desperate sult og mangel på mad. De blev nødt til at spise mælken, selvom den var rådden. Nu kalder vi det blot noget ”kultiveret”, for eksempel Gamle Ole, ligesom svenskerne kalder deres forrådnede sildespecialitet for surströmming. At man kan spise forrådnede fisk, der lugter, som var de en opgave for mennesker i beskyttelsesdragter og åndedrætsværn, viser hvor veludviklet vores overlevelsestilpasning er.

Dronning Kokain

Rusmidler er fantastiske til at udløse dopaminbelønningen i hjernens frontallapper. Specielt kokain kan på sekunder udløse en vidunderlig lykketilstand. Det samme kan amfetamin og alkohol. Men kokain er dronningen over dem alle. - Djævelen har skabt kokain, siger overlæge og psykiater Henrik Rindom. – Det er simpelthen et fantastisk stof. I min tid i branchen har jeg set mennesker fra samfundets absolut øverste lag søge hjælp. Jeg plejer at sige, at kongehuset endnu ikke har været der, men de er så også de eneste i samfundets top, som ikke har meldt sig med problemer med kokain. Det er også derfor, at de eneste slankemidler, der virker, har en amfetaminlignende forbindelse i sig, netop på grund af den sultdæmpende virkning.

De satans smøger

Cigaretterne hører med blandt de nydelsesmidler, der skaber den største afhængighed. Selvom det er tretten år siden, at Henrik Rindom slukkedes sin sidste smøg, kan han så let som ingenting mærke den gamle uro i frontallapperne selv ved mindste provokation. Forleden blev han tilbudt en ”økologisk” cigaret ved et middagsselskab. –Jeg kunne mærke, hvordan overtalelsesmekanismerne gik i gang, fortæller han. – Økologisk? Jamen, så kan det jo ikke være så slemt. Måske skulle man prøve… - Tretten år efter, at jeg var holdt op, gik jeg lynhurtigt i gang med at overbevise mig selv om, at det var ok at tage den smøg!

Hvornår bliver forbrug til misbrug?

Inderst inde ved de fleste af os udmærket, om vi drikker, ryger og fester for meget. Men inden for behandlingssystemet opdeler man for eksempel alkoholmisbrug i to hovedkategorier.

Type 1 begynder i en relativ ung alder at drikke mere end de andre. Han eller hun får sjældent tømmermænd, og når det sker, kan personen godt lide en reparationsbajer. Bliver fuldere end andre. Bliver typisk alkoholiker i slutningen af tyverne.

Type 2 arbejder i miljøer, hvor alkohol er let tilgængelig. I vinhandlen, til receptionerne, som musiker eller i restaurationsbranchen. Her udvikles et overforbrug gennem årene.

Den typiske kvartalsdranker, som det gamle udtryk lød, er måske sød, rar og omgængelig i de daglige, men benytter fuldskaben til at give aggressivitet og vrede fuld damp, for så dagen efter at få bondeanger og ydmygt undskylde sin opførsel. Samme adfærd ses hos kontrolmennesket, som gør sig fri af sin (over)ansvarlighed og kontrolfiksering ved at drikke sig fuld.

Begge typer adfærd kan opleves ved det danske julefrokostritual, hvor kontrolfikserede, regelrette og nøgterne mænd løsner slipset og tungekysser borddamen ude i kopirummet. Det er en kendt sag, at der er stor travlhed i firmaerne, der servicerer kopimaskinerne til landets arbejdspladser. Glasset knækker ganske enkelt, når pæne, velordnede og tjekkede kvinder landet over sætter sig på det efter den sjette snaps.

Der findes mange forskellige alkoholikere. Også festdrikkeren, som bare kan lide at feste og gøre det tit og som nyder den afslappethed alkohol i rette doser kan give. Igen: Man ved selv, når det er for meget. Vejen tilbage kan være lang og svær. Og nogle af os er arveligt belastede. Det ved vi fra undersøgelser af adoptivbørn, som udvikler et biologisk betinget misbrug, selvom de vokser op i ædruelige omgivelser.

Behandling

Alle har ret til gratis behandling for alkohol- og stofmisbrug i Danmark. Om det er inden for det offentlige system med det tunge navn Lænkelaboratorierne (- Jeg arbejder på at få ændret det misvisende navn, siger Henrik Rindom) eller på private behandlingssteder som for eksempel den kendte Majorgården i Ålsgårde. Her og mange andre steder arbejder man efter Minnesotamodellen. Mange kendte, tørlagte alkoholikere har en Minnesotakur i bagagen. (De har oveni købet en forening, KA (kendte alkoholikere), som tæller folk som filmmanden Jacob Haugaard, Lasse Helner og Noller, red.) - I det offentlige arbejder vi ud fra det princip at finde og styrke det normale belønningscenter, fortæller Henrik.

Vi kender det fra forelskelsens eufori. Her er der virkelig fuld tryk på pandelapperne! Den professionelle behandler arbejder på at finde og styrke glæden i misbrugerens liv. Det kan være i eviggyldige livsværdier som venskab, fællesskab og tryghed. I gode oplevelser. - Men uden motivation kan intet nytte, siger Rindom. Man må og skal være motiveret for at få noget ud af behandlingen.

Læs også Sundhedsstyrelsens publikation ”Misbrugets Biologi” af overlæge og psykiater Henrik Rindom. Grundig, populærvidenskabelig og letlæselig information om alt, hvad der er værd at vide om misbrug og afhængighed: 

Læs det  på SST hjemmesiden her:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.