Ind på Hovedbanegården, spil Ravels ”Bolero”, ud på YouTube med det. Sjællands Symfoniorkester fik teambuilding, ny koncertform, reklame og godt arbejdsmiljø til at gå op i en højere enhed. Se videoen længere nede på denne side!

Det er ikke altid godt for trivslen kun at fokusere på besvarelser i et spørgeskema, mener Uffe Savery, musikchef i Sjællands Symfoniorkester. Det er bedre at skabe gode fælles fortællinger. Her orkestrets flashmob på Københavns Hovedbanegård den 2. maj 2011. (Foto: Stine Thomas Larsen).

Det er svært at presse en kunstnerisk arbejdsplads som et symfoniorkester ind i en APV. Det lyder som en mandskabsvogn, men APV betyder arbejdspladsvurderings-undersøgelse. Noget alle arbejdspladser skal gennemføre, og som Sjællands Symfoniorkester – også kaldet Copenhagen Phil - naturligvis også har foretaget for nylig.

Trivsel og et godt arbejdsmiljø er dog mere elastisk end en spørgeskemaundersøgelse, mener orkestrets musikchef Uffe Savery. I samklang med orkestrets 74 medlemmer har han sat nye ting i gang, der har et klart kunstnerisk sigte, men som også skaber bedre arbejdsmiljø og trivsel.

For eksempel da orkestret tog ind på Hovedbanegården den 2. maj 2011 og lavede en ”flashmob”, hvor de spillede Ravels ”Bolero” midt i folkemængden. Den alternative koncert blev filmet og lagt ud på YouTube. Efterfølgende væltede det ind med begejstrede mails og tilkendegivelser fra folk. Orkestret havde en ambition om, at 100.000 skulle se klippet på YouTube. I dag har flere end 3,6 mio. mennesker set klippet.

Mediestunt og orkesterglæde

God reklame for Sjællands Symfoniorkester. Et vellykket mediestunt. Og en fin dag med teambuilding og en afsøgning af nye muligheder for at komme ud til et publikum. Sidst, men ikke mindst en happening, der har øget arbejdsglæden, identiteten og trivslen i orkestret.

Men det ville ikke nødvendigvis have swinget ret godt i en APV.

”Havde vi delt en trivselsundersøgelse ud den dag og spurgt til træk og kulde, så havde den lyst rødt. Jo, der var træk, og det var faktisk koldt. Men det var der jo ingen, der talte om. Det var ikke det, det handlede om den dag,” siger Uffe Savery.

Det handlede om at skabe identitet og mening. Og dermed arbejdsglæde. Uffe Savery, der tiltrådte som musikchef i efteråret 2010, satte sidste år gang i en workshop om nye koncertformer, hvor hele orkestret var med til at byde ind med idéer.

”Den kunstneriske udvikling skal komme derfra, hvor musikerne er. Det skal ikke være topstyret,” mener Uffe Savery.

Positivt syn smitter

Musikchefens ledelsesstil og tilgang til klimadebatten på arbejdspladsen har tilsyneladende skabt glæde hos orkestermusikerne.

”Uffe har fat i den lange ende i forhold til metode, syn på trivslen og så videre,” siger Rasmus Nørby, bratschist, tillidsmand i Sjællands Symfoniorkester og desuden formand for Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd.

”Jeg synes, det fungerer godt i Sjællands Symfoniorkester. Vi har flyttet fokus. Og det har noget med ledelsesstil at gøre. Uffes teser om åbenhed i organisationen, at folk selv skal være med til at skabe arbejdspladsen og skabe arbejdsglæde – det kan minimere de problemer, der normalt vil stå i en APV,” siger Rasmus Nørby.

Han er enig med Uffe Savery i, at den traditionelle metode til at besvare spørgsmål i en trivselsundersøgelse som en APV ikke rækker til at afdække sandheden om arbejdsmiljøet. Han fremhæver et citat fra erhvervspsykologen Gitte Haslebos bog ”Relationer i organisationer – en verden til forskel”, et citat, der er med i APV-handlingsplanen for Sjællands Symfoniorkester: ”Der findes ikke én sandhed om orkestrets arbejdsmiljø, men lige så mange sandheder, som der findes medarbejdere i virksomheden, og analysen bliver ikke mere objektiv ved, at man lægger mange subjektive besvarelser sammen.”

Kunne godt være bedre

Når det kommer til konkrete tiltag og tilbud for at forbedre musikernes fysiske sundhedstilstand, går der lidt mere adagio i den. Orkestret har en fysioterapi-ordning, men ellers er den forebyggende indsats ret begrænset, påpeger Rasmus Nørby.

Uffe Savery: ”Det kunne vi godt gøre mere ved. For eksempel træningssessions. Selv om det er et fysisk job at være musiker, har mange musikere ikke den fysiske bevidsthed, som for eksempel sportsfolk har.”

Han har dog fokuseret på et andet aspekt, nemlig hvordan man håndterer præstationsangst. Her bruger han – blandt andet i de obligatoriske medarbejdersamtaler – lån fra sportspsykologien. Det handler om at træne underbevidstheden til at agere mere hensigtsmæssigt i forhold til de forventninger, man som musiker har til sin egen præstation.

Læs mere på Copenhagenphil her:

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.