af Henrik Strube

Musikere har langt flere arbejdsrelaterede skavanker end andre. Helene Paarup en af forskerne bag en ny videnskabelig undersøgelse af musikeres helbred. Hele den arbejdsmedicinske undersøgelse, som også indbefatter musikeres hørelse, forventes færdig og publiceret i juni 2011.

Læge og phd.-studerende, Helene Paarup: ”Musikere har langt flere arbejdsrelaterede skavanker end den øvrige arbejdsstyrke.”

Undersøgelsen er baseret på 350 detaljerede spørgeskemaer udfyldt af klassiske musikere fra de fem landsdelsorkestre. (I øjeblikket arbejdes der med et tilsvarende antal rytmiske musikere.) Resultaterne er stillet op mod og sammenlignet med den øvrige danske arbejdsstyrke. Både denne arbejdsstyrke og symfonimusikerne er blevet spurgt om, hvor meget de har haft ondt i kroppen indenfor den sidste uge og det sidste år. Musikerne har langt flere klager end den øvrige arbejdsstyrke.
Er musikere mere pivede end andre? Eller har de større fokus på deres arbejdsredskab, kroppen? spurgte jeg Helen Paarup.

”Musikere er meget afhængige af, at kroppen fungerer. De kan ikke lige lægge violinen over på den højre skulder eller løfte blæseinstrumentet på en anden måde. Arbejdsstillingen er givet, og der er utrolig lidt variationsmulighed,” siger Helene Paarup.
Musikere har to gange flere klager fra de forskellige dele af kroppen sammenlignet med den øvrige arbejdsstyrke.
Hvordan måler man, ”hvor ondt, det gør”?

”Ved hjælp af en smerteskala, der går fra 0 til 9 og bygger på, hvad folk kan huske inden for den sidste uge. Vi har interesseret os for dem, der virkelig har ondt, altså med en høj smertescore. Og medicinforbrug indgår også i arbejdet.”

 

Kvinder rammes hårdere

Helene fortæller, at kønsfordelingen stemmer overens med den øvrige arbejdsstyrke. Kvinder har mere ondt forskellige steder i kroppen end mænd. Hvorfor ved man ikke præcist. Der kan være biologiske årsager, fx at kvinder ikke er så fysisk stærke og har hormonelle udsving og cykli. Derudover viser undersøgelser, at kvinder bruger ca. to timer mere i hjemmet end mænd – om dagen. Forskellen kunne ligge i, at mænd går hjem og heler godt op på sofaen, hvor kvinderne går hjem og knokler videre, og derfor vedligeholder ømhed og smerte, fortæller hun og fortsætter:
”Forskellen kan også ligge i, at kvinder vælger andre instrumenter end mænd. Der er en langt større gruppe kvinder, der vælger strygeinstrumenter. Der er flest mænd inden for hver instrumentgruppe, bortset fra violingruppen. Det kan betyde noget, at den høje stryger (violinisten) har en speciel belastning på kroppen. Så de ergonomiske forhold gør sig sandsynligvis også gældende.”
Det er ganske enkelt mere belastende at spille violin end at være træblæser. Undersøgelsen viser også, at musikere har større sygefravær og mere besvær og gener ved fritidsaktiviteter end den øvrige arbejdsstyrke.

Tidlig start, tidligere slidt?

De meget monotone arbejdsstillinger har konsekvenser for musikere. Den gennemsnitlige startalder for musikere ligger på seks år, hvor hovedinstrumentet begyndes ved 10-års-alderen.
Det betyder, at en musiker på fyrre år har spillet i gennemsnitligt 30 år på deres hovedinstrument. Andre i arbejdsstyrken er startet først i tyverne.
”Den tidlige start kan både betyde, at man bliver tidligere slidt, eller at kroppen tilpasser sig mere,” siger Helene. ”Derfor er det af stor betydning, at man fra starten lærer at spille ergonomisk rigtigt. Og det kan vi håbe på, at undersøgelsen kan argumentere for. Vi skal i lighed med Gøteborg Konservatorium videofilme og analysere de studerendes spillemåde, så vi kan rette individuelle ergonomiske uhensigtsmæssigheder. For selve det, at man som musiker oftest sidder ned og arbejder foran kroppen, er i sig selv en belastning,” siger Helene.

Den videnskabelige litteratur er meget sparsom på området musikermedicin, så denne undersøgelse udmærker sig ved stor statistisk nøjagtighed. Indtil videre på symfonimusikere. Men også de rytmiske musikere kommer med i det videnskabelige arbejde, som frigives juni 2011.
Det samme gælder for undersøgelsens anden del, som handler om hørenedsættelse og lydeksponering blandt orkestermusikere og rytmiske musikere. Her er det læge Jesper Hvass Schmidt, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital, som leder forskningen.

Dansk Musiker Forbund er med i følgegruppen til det videnskabelige arbejde og har samarbejdet med forskergruppen om spørgeskemaundersøgelserne, som blandt andet er udsendt til forbundets medlemmer.
MUSIKEREN vil i aprilnummeret gå tæt på Jesper Hvass Schmidts foreløbige resultater og målinger på musikere fra de fem landsdelsorkestre.


Kommentarer fra læserne

Kim Eriksen, 04-05-2011 00:00
UPS! Her fortsætter min kommentar:
Jeg løste problemet ved hjælp af Alexanderteknik for 17 år siden. Det var måske interessant for dig at høre lidt om, hvorfor teknikken afhjælper musikernes problemer.
Jeg er selv Alexanderlærer nu og har de sidste 8 år studeret mange musikere med problemer og har fundet ud af mange spændende ting, bl.a. med hjælp fra 2 kiropraktorer.
Det kunne være spændende at mødes med dig. Skriv til mig, hvis du synes, at det kunne være interessant.
Min hjemmesideadresse er: www.alexanderteknik.eu

Mvh, Kim Eriksen
Kim Eriksen, 03-05-2011 23:51
Hej Helene
Det er dejligt at du gør en indsats for de mange lidende musikere :-)
Jeg er pianist og har selv haft problemer, som opstod fordi jeg brugte mig selv forkert ved klaveret. Jeg løste problemet v

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.