af Karen Bendix

Hvad vil vi sammen, og hvordan når vi derhen, var nogle af de spørgsmål, Rasmus Kaufmann stillede sig selv og sine medarbejdere, da han begyndte som leder af Billund Musik- og Kulturskole.

Da Rasmus Kaufmann blev leder af Billund Kultur- og musikskole skulle der tænkes nyt for at få samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere til at fungere. Fælles visioner, samarbejde og åbne ører var nogle af midlerne til at få arbejdsmiljøet reetableret.

Som mange andre kommuner landet over oplevede Billund og Grindsted Kommune store udfordringer under kommunesammenlægningerne i 2007. Det gik bl.a. ud over musikskolerne, der med sine forskellige kulturer og ledelsesformer skulle fusioneres til én. Mangel på visioner og målsætninger for de ansatte medførte et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Fælles vision

Rasmus Kaufmann er selv trompetist og musiker og født og opvokset i det midtjyske. Han blev for halvandet år siden ansat som souschef på Billund Musikskole og et halvt år efter som leder. Og der var rigeligt at gå i gang med:
”For det første manglede vi som musikskole et fælles mål. Og det skulle skabes i samarbejde med medarbejderstaben, da det er nødvendigt at involvere sine medarbejdere i udviklingsprocessen, hvis man vil have forandringer. Hvis sådan en proces skal lykkes, er det essentielt, at man får medarbejderne til at føle ejerskab for arbejdspladsen, og det kræver medindflydelse,” mener Rasmus Kaufmann, der bad medarbejderne om hjælp til at finde et mål og en retning.

"Vi spiller sammen" - forstået i bred forstand - er den fælles vision for hele musikskolen. Det er ledetråden i det daglige arbejde for alle ansatte.

Vi spiller sammen

”Vi har brugt tre til fire måneder på at finde vores fælles mål og visioner. Først skulle vi finde fælles drømme. Vi sad i en rundkreds og skrev vores drømme om en god musikskole ned på gule sedler og smed dem ind i midten. Vi samlede de over 100 gule sedler sammen, og med et medarbejderudvalg på seks personer kategoriserede vi alle drømmene sammen til seks kategorier med seks overskrifter og flere underoverskrifter. Det var fx fysiske rammer, politisk opbakning, større elevmasse, sammenspil, fødekæde, synlighed og kommunikation, flere koncerter m.m. Processen endte med en enkelt hovedoverskrift ”Vi spiller sammen”. Det dækker over vores visioner om et bedre sammenspil lærer og elever imellem, mellem lærere og forældre, ledelse og medarbejdere imellem, sammenspil med lokalområdet og kommunen, at eleverne spiller mere sammen og større sammenspil mellem musik- og kulturskolen. Så overskriften dækker bredt, men er centrum og udgangspunktet for alt, hvad vi laver.”

Et godt samarbejde medarbejdere og ledelse imellem smitter af på eleverne.

Trivslen er tilbage

De gule sedler er ikke smidt væk, da der ligger masser udviklingspotentiale, som musikskolen fortsat skal bruge i den videre udvikling. Rasmus Kaufmann og medarbejderne bruger derfor de gule sedler som delmål, de arbejder videre med i fællesskab. Og på under et år er der kommet ring rundt om over 60 af de sedler, der blev kastet ind i rundkredsen. Betydningen af dette arbejde er ikke til at tage fejl af:
”Der er ingen tvivl om, at det har medført et stort engagement i medarbejderstaben. De er blevet hørt, og de kan se, at deres ønsker bliver taget alvorligt. Det er selvfølgelig ikke alt, vi kan opfylde, men jeg lytter og er åben over for alle forslag, der kommer. Og det er bl.a. med til, at medarbejderne føler sig trygge og befinder sig godt på arbejdspladsen,” fortæller Rasmus Kaufmann, der har 20 ansatte musikskolemedarbejderne.

Respekt for hinanden

”Alle har brug for at føle sig værdsat og føle et ligeværd. Man skal respektere hinanden som mennesker og bruge hinanden. Og den stemning kan jeg mærke har bredt sig nu, hvor medarbejderne laver fælles aktiviteter som grillfester, arbejder sammen som musikere og med eleverne i workshops og har lyst til at tale med hinanden,” erfarer Rasmus Kaufmann og afslutter:
”Jeg er musiker og har hverken en lederuddannelse eller fået kursus i konfliktløsning. Så jeg har gjort dette stykke arbejde ud fra, hvordan jeg gerne selv ville have, en leder skal være, og ud fra min mavefornemmelse. Men til foråret går jeg i gang med en egentlig lederuddannelse.”

Link:

Læs en musikers beskrivelse af en konflikt mellem medarbejdere og ledere, som hun oplevede den på sin musikskole.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.