af Karen Bendix

Oversigt og info om musikeres forskellige typer indtægtskilder med links og gode råd.

Lønmodtager/freelancer:

Som musiker er du lønmodtager, når du modtager løn fra din arbejdsgiver. Dvs. du er ansat i en virksomhed, musikskole el.lign. og får a-indkomst.

Når du modtager honorar som musiker, kan du også blive betragtet som lønmodtager, selvom din arbejdsgiver/spillestedet ikke afregner skat. 

Hvis du er lønmodtager og spiller en koncert og har dagpenge ved siden af, modregner a-kassen dit honorar, efter de har divideret lønnen med kassens omregningssats som i 2013 er 213,19. Du kan læse mere om disse regler her:


Selvstændig hovedbeskæftigelse som musiker:

Hvis man bruger mere end 30 timer på sin virksomhed, bliver det af a-kassen vurderet som selvstændig hovedbeskæftigelse. Det er altså ens tidsmæssige primære arbejde og økonomiske forsørgelsesgrundlag.

Man kan som selvstændig have ansatte og betale løn til medarbejdere.

Der er ingen krav til hjemmesider, koncertvirksomhed eller cd-salg. Til gengæld er der heller ingen anden form for forsikringer end dem, du selv tegner. Dvs. barsel, sygedagpenge og anden forsikring skal man selv betale. Du kan læse mere om disse ordninger her

Hvis du har selvstændig hovedbeskæftigelse, kan du ikke modtage supplerende dagpenge. Og går din indtjening pludselig ned, og du er nødsaget til at få dagpenge, skal du nedlægge din virksomhed med både hjemmeside, cd-salg, lukke ned for forsikringer, varelager og alt, du har bygget op.

Kontakt DMF´s A-kasseService, så I sammen kan se på mulighederne for at få dagpenge igen ved lukning af virksomheden.


Selvstændig bibeskæftigelse:

Du kan som musiker få erklæret din musikertilværelse som selvstændigt bierhverv. Det betyder, at man stadig er ledig og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men kan få dagpenge.

Hvis man har selvstændigt bierhverv, er hovedreglen, at man kun må bruge op til 15 timer pr. uge. Du bliver modregnet time for time, dvs. indtjeningen har ikke betydning for udbetalingen af dagpengene.

Selvstændigt bierhverv skal ligge uden for ens ”normale” arbejdstid. For musikere er normal arbejdstid  24 timer i døgnet, hvilket betyder, at man - for at kunne komme i betragtning til at få godkendt en bibeskæftigelse som musiker  - skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager inden for en branche, hvor der er en anden normal arbejdstid som fx  musikskoleundervisning, hvor normal arbejdstid er fra 11-17.

Det er ikke mange, der får tilladelse til selvstændig bibeskæftigelse, og det anbefales kraftigt at kontakte DMF´s A-kasseService, hvis det er noget, man overvejer. Det er ikke noget DMF’s a-kassebuffer anbefaler, da det ikke er fordelagtigt af flere grunde, herunder bl.a.:

  1. Man må kun arbejde i Danmark.
  2. Man vil ved selvstændig bibeskæftigelse kunne stå i en situation, hvor man bliver nødt til at lukke sin virksomhed.
  3. Man skal, når man har selvstændig bibeskæftigelse modregne for al anvendt tid i virksomheden, dvs. øvning, transport, administration, bookning og selvfølgelig koncerterne. Det er svært at holde sig inden for de 15 timer om ugen, man normalt kan få en tilladelse til.


Svært at få tilladelse til selvstændigt bierhverv

Det er meget svært for musikere at få selvstændigt bierhverv som musiker, men også inden for andre brancher, da musikere af en eller anden grund står til rådighed for arbejdsmarkedet 24 timer i døgnet, modsat alle andre, der har en anden normal arbejdstid.

Derfor skal der specielle dispensationer til, for at musikere kan få tilladelse fra a-kasserne, der kun godkender det, hvis man stadig står til rådighed for arbejdsmarkedet – altså er fleksibel med sine arbejdstider. Fx kan man have privat undervisning, kosmetologvirksomhed eller terapeutvirksomhed, hvis man beviser, at eleverne/klienterne kan flytte tider i tilfælde af arbejde.

LÆS OGSÅ: musiker med selvstændigt bierhverv: Gull-Mai Salling Friis

Søger man om at få selvstændig bibeskæftigelse, må man ikke skrive, hvis man ønsker en dag at komme til at have det som hovedbeskæftigelse. For så bliver det ikke anerkendt som bibeskæftigelse. Du må altså ikke vise, at du har ambitioner om en dag at komme til at leve af det, for så ser a-kasserne det, som om man lige så godt kan begynde selvstændig virksomhed.


Optjeningskrav i selvstændigt bierhverv:

Du kan få dagpenge, samtidig med at du driver din virksomhed i op til 78 uger. Alle uger, hvor du modtager dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen tæller med – også fx feriedagpenge. Uger, hvor du er i arbejde med løntilskud, tæller ligeledes med.

Når de 78 uger er gået, kan du kun bevare din ret til dagpenge ved enten at sælge din virksomhed eller ved at lukke den helt, eller også har man forhåbentligt opfyldt et særligt beskæftigelseskrav sådan, at man kan få nye 78 uger til sin bibeskæftigelse.

De timer, man bruger i sin selvstændige virksomhed som bibeskæftigelse, kan ikke medgå til optjening af ret til dagpenge. Til optjening af ret til dagpenge tæller kun timer som lønmodtager.

Det vil sige, at når de 78 uger udløber, skal du udfylde et beskæftigelseskrav, som for fuldtidsforsikrede er 962 timer inden for de seneste 18 måneder.


Supplerende dagpenge:

Supplerende dagpenge har været en rigtig god løsning for mange musikere, der har haft deltidsjob på musik- og aftenskoler, har spillet musik selv, og haft muligheden for at supplere op til dagpengeniveau med supplerende dagpenge de måneder, hvor de ikke har fået en indkomst, der svarer til dagpengene.

Hvor man tidligere havde 52 ugers supplerende dagpenge, er det nu skåret ned til 30 uger, hvilket har en stor betydning for bl.a. musikere og musiklærere. Mange bliver nødt til at melde sig fuldt arbejdsløse efter de 30 uge og dermed være på fuld dagpengesats, på trods af, at de kunne nøjes med supplerende dagpenge og have et deltidsjob.

For at få supplerende dagpenge skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. man skal bruge en frigørelsesattest fra ens arbejdsgiver, hvis man er bundet af et opsigelsesvarsel. Læs mere

Som freelancer, hvor man er at betragte som værende ansat fra gang til gang – er der ikke krav om en frigørelsesattest.

Case:

En musiklærer var ansat på en aftenskole i 38 uger med 8 timer ugentligt og supplerende dagpenge. Da han kun havde 30 ugers supplerende dagpenge efter den nye lov, blev han nødt til at sige sin stilling op og få fuldtidsdagpenge, da han ellers ville miste retten til at få supplerende dagpenge. Han måtte derfor vælge at sige nej til den nye sæson og blive fuldtidsarbejdsløs i stedet for at have sig et deltidsjob med supplerende dagpenge, fordi reglerne er så stramme, og søge et helt nyt arbejde, selvom han var rigtig glad for sit arbejde på aftenskolen.

”En af grundene til de stramme regler er, at man er bange for, at folk på supplerende dagpenge ikke vil søge fuldtidsjobs, da de kan få det til at hænge sammen økonomisk med deltidsjobs og supplerende dagpenge. Men det er ikke tilfældet, da man også som deltidsansat skal søge fuldtidsjob på lige fod med fuldtidsarbejdsløse,” fortæller Ann-Mari Nostrup fra DMF’s a-kassebuffer.


Frigørelsesattest

Hvis du er ansat i en musikskole og får supplerende dagpenge, skal du have en frigørelsesattest fra din kommune, der beviser, at hvis du får fuldtidsjob, står du til rådighed for dét. For at stå til rådighed for arbejdsmarkedet må du ikke være bundet af et opsigelsesvarsel, og en fritagelsesattest giver afkald på det.

Flere musikere ansat i musikskoler oplever, at kommunerne ikke vil give dem en frigørelsesattest, som de skal have i tilfælde af, at musikerne får et fuldtidsjob. Dvs. at hvis du bliver fastansat to-tre timer om ugen på fx Guldborgsund kommunes musikskole, vil de ikke give dig en frigørelsesattest, og dermed kan du ikke få supplerende dagpenge.

”Årsagen til, at nogen kommuner ikke vil udstede attester, kan skyldes, at de mener, man selv har valgt at være på deltid. Men dette er jo ikke virkeligheden for musikskolerne.  Og det må også være frustrerende for musikskolelederne, at de ikke kan ansætte den bedste kandidat til jobbet, hvis denne person ikke kan undvære sine supplerende dagpenge,” beskriver Ann-Mari og fortsætter:

”Når det nu er kommunerne, der ikke kan tilbyde fuldtidsstillinger, syntes jeg de bør lave en undtagelse og udstede frigørelsesattesterne. Det er selve kommunen, der bestemmer, om musikskolen må udstede frigørelsesattester og altså ikke de enkelte lokale musikskoler.”

 


E-indkomst:

Al indkomst bliver indberettet elektronisk til SKAT. A-kasserne har adgang til disse oplysninger og kan derfor se dine indtægter. Hvis du i din skattemappe kan se, at der mangler at blive indberettet løn/honorar, så kontakt din arbejdsgiver, så det kan blive indberettet.

A-kassen bruger som hovedregel nemlig ikke timerne til beskæftigelseskravet, før det er blevet indberettet til SKAT. I DMF´s A-kasseService kan vi hjælpe dig med at få et overblik over dine timer, hvis du har en NemId.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.