"Kurset var fantastisk, fordi alle delte deres musik- og skriveproces på tværs af genre og erfaring," fortæller Camilla Bogulski, komponist og sanger, der var på kurset Chickmix.

Hvorfor meldte du dig til kurset?

Mit mål med kurset var at få inspiration til lave musik. Jeg er sangcoach på Complete Vocal Institute og har i min hverdag ofte svært ved at finde plads til at fordybe mig i mit lydunivers. Chickmix var en oplagt chance for at få en stund, hvor min komponistside var i centrum. 

 

Hvad har du fået ud af det?

Jeg fik, hvad jeg håbede på: nye værktøjer, nye kontakter og mest af alt masser af inspiration både fra de tre undervisere og fra alle de andre kursister. 

 

Kurset var fantastisk, fordi alle delte deres musik- og skriveproces på tværs af genre og erfaring. De tre undervisere, Louise Nipper, Rosa Lux og Hannah Schneider, evnede på bare fire dage at skabe en tryg og åben atmosfære, hvor jeg oplevede, at alle åbnede op for godteposen og delte ud til alle. Kursister og undervisere delte rundhåndet ud af erfaringer fra (musik)livet, gav computer-fif og ikke mindst spillede ny-producerede toner, der fik tårer til at trille og smil til at stråle. 

 

Links

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.