af Morten Kaiser, foto: Mikkel Østergaard (bragt i Danske Kommuner)

Nærvær, musik og glæde. Det er nøgleordene, når musiker Tore Eg hver dag synger og spiller for beboerne på to plejehjem og et demenscenter i Bystævneparken i Brønshøj. Musikken er med til at give beboerne livsglæde samt en tilværelse, hvor de bliver taget alvorligt, og hvor der også er plads til fællessang og dans.

”Det er en stor oplevelse hver eneste dag. Jeg kan se et eller andet glimt, der tændes i de gamle øjne. Så er jeg på resten af dagen,” siger Tore Eg, der spiller for beboerne på et plejehjem.

Han startede som løntilskudsmedarbejder, men succesen med musikeren Tore Eg og hans guitar var så stor, at lederne af plejehjemmene valgte at fastansætte ham som spillemand på fuldtid. Den første af sin slags. Det satte gang i et samarbejde mellem tre plejehjem i Bystævneparken i Brønshøj. Forstander Charlotte Agger og centerleder Susanne Christensen ser, hvor glade beboerne bliver, når Tore kommer forbi.

Gamle uden sprog kan pludselig tale

”Langt inde i en demenssygdom kan man, selvom man ikke har noget sprog mere, forstå og forholde sig til musik. Musik er noget, der rører noget grundlæggende i os,” mener Charlotte Agger fra demenscentret Pilehuset.

”Jeg har oplevet borgere, der ikke har noget sprog, der pludselig kan sige ”godt” eller ”tak”. Det er helt vildt. Næsten magi,” supplerer Tore Eg. Når han går rundt med guitaren, er der noget spontant over musikken. Han har ikke et fast repertoire, men spiller efter den stemning, der er på stuen.

Spiller for de gamle

Siden april 2011 har musiker Tore Eg underholdt beboerne på plejecentrene Poppelbo og Lærkebo samt demenscentret Pilehuset i Brønshøj med sin sang og musik. Det eneste, han tager med rundt, er en guitar. Så sætter han sig på en stol, og straks valfarter folk til stuen for at høre ham spille. Mens beboere gør sig klar til at høre Tore Eg spille, sætter de sig til rette på hver sin måde. En tager forsigtigt skoene af og lægger sit ene ben lidt op i sofaen, så hun rigtig kan nyde musikken. En anden sætter sig lidt foroverbøjet. Glæder sig til den næste halve times underholdning. Hvad mon han spiller i dag?

”Det er en stor oplevelse hver eneste dag. Uanset hvordan mit humør er, eller hvordan vejret er, så sker det meget hurtigt, at jeg kan se et eller andet glimt, der tændes i de gamle øjne. Så er jeg på resten af dagen,” siger Tore Eg.

Ingen nederlag

Beboerne på plejehjemmene er ikke altid lige glade for hinanden. Men når Tore Eg spiller op, så bliver de små skænderier glemt for en stund.

”I musikken kan man være selvforglemmende, og så bliver der plads til accepten af andre,” siger Charlotte Agger.

Alle har en holdning til musikken. Hvis man ikke kan lide det, kan man vælge at gå. Der er ingen fare for at få nederlag med musik.

”Hvis man er med i en madgruppe, så kan man meget hurtigt få nogle nederlag, hvis man for eksempel ikke kan skrælle gulerødder. Men når det er musik, så får man ikke de samme nederlag. Man kan synge med, danse eller bare lytte. Det giver et værdigt liv, når man ikke bliver konfronteret med de ting, man ikke kan,” siger Susanne Christensen.

Borgerne skal have et aktivt og trygt liv, også på plejehjemmet, mener lederne. Beboerne skal behandles med respekt for det lange liv, de har med sig. Tore Egs bidrag er musikken.

”Det skaber noget livsglæde på en respektfuld måde. De skal ikke føle sig degraderet, men møde en menneskelighed og en person, der lige indtil det sidste vil lave noget sammen med dem,” siger Tore Eg.

Spil noget mere

Succesen med musikken gavner både beboere og medarbejdere. Det er Susanne Christensen og Charlotte Agger enige om. Det er blevet helt legalt at synge, og det er en del af hverdagen på plejehjemmene.

”Der er forskel på at gøre noget på beboernes præmisser frem for vores egne. Vores præmis kunne være, at vi får at vide, at der skal laves en eller anden aktivitet. Så køber vi nogle sangbøger. Det er systemets præmisser. Men når man byder Tore ind, som har musik med som sit fag, så bliver det på borgernes præmisser. Så tager vi dem så alvorligt, at kun det allerbedste er godt nok til dem,” siger Charlotte Agger.

Tore Eg er meget ydmyg over for sit job og de mennesker med et langt liv, han hver dag møder. ”Tænk at jeg, med den smule, jeg har på rygraden, kan tænde en gnist inde i andre mennesker. Det er fantastisk,” siger han. Efter en halv time er underholdningen i stuen på plejehjemmet ved vejs ende. Det er især en af beboerne ikke tilfreds med. ”Du stopper vel ikke nu, lyder det straks fra hende. ”Jo, men jeg kommer jo igen på mandag,” svarer Tore Eg og får et stort smil igen.


Om Tore Eg

  • 47 år, far til fem
  • Professionel musiker siden 1983
  • Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2006
  • Har udgivet fire plader med egne bands (Creme X-treme, Little Triggers, Dogfood)
  • Har medvirket og skrevet sange til plader med flere kunstnere, bl.a. Michael Falch og Isam B.
  • Har medvirket i en række større teaterforestillinger og skrevet sange til flere, heriblandt ”2200 Carmen” på Nørrebro Teater (2008) i samarbejde med Isam B og teaterkoncerten ”69”, der modtog Årets Reumert i 2009
  • Kan i øvrigt slås op i Politikens Dansk Rockleksikon på side 155 under ”Eg, Tore”

Artiklen er venligst stillet til rådighed af journalist og fotograf samt bladet Danske Kommuner, hvor den er bragt i fuld længde i nr. 33, december 2012

Redigeret/forkortet af MUSIKERENs redaktion

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.