af Karen Bendix

I Rio De Janeiro ligger Det Danske Institut i Brasilien. De to fastansatte på instituttet skal holde sig ajour med den kulturelle scene og skabe netværk og samarbejder mellem danske kunstnere og brasilianere.

Det danske Kulturinstitut ligger i Brasiliens størst kulturelle centrum Rio.

Brasilien er et enormt land. Der er 200 millioner indbyggere, det er 200 gange større end Danmark og strækker sig 4320 kilometer fra nord til syd og fra øst til vest. Derudover er det et land rigt på deres egen kultur. De har et unikt musikliv, og både samba og bossa er gået hen og blevet en turistattraktion og en eksportvare. Og så er Brasilien et land i vækst og derfor et meget interessant marked at komme ind på – også som kulturindustri. Men hvordan kommer man ind i et musikliv og på et musikmarked, der er så mangfoldigt og rigt i sig selv?

Inspiration til brasilianerne

Maibrit Thomsen er leder af Det Danske Institut i Brasilien, hvor hun bl.a. arbejder på at udvikle mulighederne for kulturudveksling og gennem øremærkede projekter at få danske musikere over at spille koncerter i Brasilien.

Det Danske Institut har eksisteret siden 2008 og er netop blevet sat i verden for at bygge bro mellem dansk og brasiliansk kultur. Maibrit Thomsen er leder af instituttet og skal sammen med en medarbejder, et par praktikanter og projektmedarbejdere ”… promovere dansk kunst og kultur, brande Danmark som et tilgængeligt og samarbejdsrettet kulturland, der lægger vægt på mødet og udvekslingen mellem dansk og brasiliansk kultur- og erhvervsliv”, som de skriver.

Men hvad kan kunst og musik fra Danmark i Brasilien?

”Dansk musik kan inspirere brasilianerne, der i øjeblikket er meget åbne for at lære fremmede kulturer at kende. Musik med en nordisk tone og mere europæisk tradition har vist sig at være noget, man kan komme igennem med. Det har vi oplevet bl.a. med danske musikere, der har spillet på forskellige spillesteder, men også i udvekslingssammenhænge på universiteter og i anden undervisningssammenhæng,” fortæller Maibrit Thomsen.

Hun har sammen med to projektansatte musikere Rasmus Schack og Anders Hentze sat projektet Dinâmica Dinamarquesa i søen, der ud over at promovere 5-6 danske jazz- og elektroniske bands i Brasilien skal skabe netværk og kulturudveksling mellem danske og brasilianske musikere.

Med ja-hatten på

Hvis man ikke bliver udvalgt som en del af Dinâmica Dinamarquesa, kan det være en hård omgang at banke døren ind i Brasilien. Det kræver enormt meget research at finde de rigtige bookere (producere, bliver det kaldt i Brasilien). Og når man har fundet nogen, der har interessen for ens musik, skal man vide, at de faktisk arbejder for én, fortæller Maibrit Thomsen:

”Der er visse ting, man som dansk kunstner skal være opmærksom på, når man indgår et samarbejde med en producer. Brasilianere har svært ved at sige nej. Så hvis man spørger, om de har booket en koncert, vil de altid sige ja, hvor ja’et måske blot betyder, at de har haft kontakt til et spillested, men ikke at jobbet er hjemme. Derfor er det godt at gå gennem Det Danske Kulturinstitut eller andre med erfaring fra Brasilien og den brasilianske kultur, så man undgår misforståelser og kan blive guidet udenom de værste forhindringer,” fortæller hun og nævner, at hvis man spiller i Brasilien, er der fx heller ikke faste fees eller tariffer. Man spiller meget på døren. Og har man ikke aftalt en fast procentdel på fx 30 eller 50 procent, og om procenterne regnes ud fra kassebon eller på anden vis, risikerer man at blive snydt. Derfor er det godt at have en lokal booker, der kender spillestedernes facon og metoder.

Udveksling, men ingen penge

Strategien med at få dansk musik til Brasilien er at understøtte den interesse og nysgerrighed, der er for den nordiske tone fra det brasilianske publikum lige nu. Brasilianerne har traditionelt været meget orienteret mod amerikansk musik, men har nu vendt blikket mod Norden. Det betyder ikke, at der er en masse penge at tjene, hvis man spiller i Brasilien, men at der er en åbenhed over for musikalsk og kulturel udveksling og gode kontakter.

”Den nordiske tone er interessant for brasilianerne, fordi den repræsenterer noget helt andet end det, de selv kan og er vant til at lytte til. Kommer man til Rio med et dansk samba-band falder man igennem, hvor imod den danske musik kan åbne for nye muligheder og kontakter til den brasilianske musikbranche. De erfaringer, vi skaber os gennem projektet Dinâmica Dinamarquesa med jazz og elektronisk, giver os en masse viden og erfaring om spillesteder og musikbranche, som vi kan samle til videre erfarings- og vidensdeling,” fortæller Maibrit Thomsen og gør det ret klart, at det kun drejer sig om jazz og elektronisk musik og nyere dansk pop og rock, da Det Danske Institut endnu ingen erfaring har med klassisk musik i Brasilien.


Boks: Udveksling giver muligheder

Søren Bebe Trio fik hjælp fra Det Danske Kulturinstitut i Brasilien, da de spillede koncerter i Sao Paulo.

”Der kommer ingen musik ind i Brasilien, kun ud,” fik pianisten Søren Bebe fortalt af branchefolk, da han i 2011 tog til Brasilien for at spille koncerter i Sao Paulo. Og der er noget om det.

Det er svært for udefrakommende musikere at skabe sig et marked i det store land, hvor deres egen kultur og musik udgør en stor del af markedet. Men det fratager ikke danske musikere retten til at forsøge.

I 2011 tog Søren Bebe Trio til det store land, hvor de skulle spille koncerter i Sao Paulo. Bebe havde brugt et år på at arrangere koncertrejsen i samarbejde med Det Danske Kulturinstitut. I samarbejde med SESC, som er en sammenslutning af brasilianske kulturhuse, fik Bebe Trio to betalte job i Sao Paulo sammen med to andre danske bands, Efterklang og Jakob Davidsen, i en dansk minifestival.

”Publikum var meget begejstrede for koncerterne. De er meget åbne og tog rigtig godt imod vores musik. Men hvis man ikke har Det Danske Kulturinstitut i ryggen, kan det godt være svært at få job, da de fleste steder ikke betaler for musikken, og det er få steder, hvor der er ordentlige anlæg. Det er også svært at få cd’er distribueret. Derfor vælger mange danske musikere at tage derover som en slags musikudveksling, hvor man spiller sammen med brasilianske musikere og derigennem får job. For der er en masse publikummer til koncerterne og derfra en mulighed for at sælge cd’er,” fortæller Søren Bebe.

Kommentarer fra læserne

Alexander Kraglund, 06-01-2013 15:43
Jeg er netop vendt hjem efter at have boet et halvt år i Rio de Janeiro. Jeg tog ikke afsted for at skore kassen i det nye brikland, men fordi jeg de seneste år har studeret den brasilianske Choro-musik og derfor ønskede at opleve traditionen i den by, hvor den stammer fra og stadig lever i bedste velgående. Brasilianerne er meget åbne og vil hellere end gerne dele deres musiktradition med en gingo som mig. Jeg kom derfor hurtigt til at spille en masse og blev efter tre uger inviteret til at spille live i Radio Nacional med den legendariske choro gruppe "Epoca de Ouro". Tanken om at gøre karriere i det nye brikland har selvfølgelig strejfet mig! 200 milioner mennesker, oliemilliarderne strømmer ind, worldcup og OL. Desværre mærkede jeg ikke selv meget til den sunde økonomi! Eller jo, alting er blevet ligeså dyrt som i København. Alle mine venner måtte hele tiden kæmpe for at få økonomien til at hænge sammen. Dygtige musikere i Rio tager gerne ud og spiller en hel aften for 100 R$ (små 300 kr.) og man kan let risikere at få dårligere betalling og ja! God lyd er sjældent noget de tænker så meget over, måske fordi det er så håbløst dyrt at købe gear i brasilien.
Fremover vil brasilien være et sted jeg tager til for at hente inspiration og lave projekter med økonomisk støtte fra DK. Det er ikke et sted jeg vil tage hen for at tjene penge.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.