af Martin Blom Hansen

Det var i de tider, da fagforeninger blev skabt én efter én og var et helt nødvendigt modtræk til industrialiseringens frembrusen og det nye liberale samfunds sejrsgang. Udviklingen betød også et nyt musikmarked, hvor musikere af mange slags kunne se fordelen ved at organisere sig og stå stærkere.

Protest! 2. februar 1912 i otte graders frost vandrede danske musikere samt et stort følge af borgere i protesttog til Rigsdagsbygningen mod den forkætrede forlystelsesskat. Kendte skikkelser som kgl. kapelmester Frederik Rung og komponist Carl Nielsen deltog. Protesten gav pote, og loven blev ændret.

I dag handler det om kunst og brød. Det gjorde det også for hundrede år siden. At være musiker er at skabe og formidle kunst og at underholde publikum. Det skal man have løn for. Ellers kommer der ikke meget musik ud af det. Sådan er det i dag, og sådan var det i 1911.

14. april 1911 lykkedes det efter mange års tilløb at danne Danske Musikeres Landsforbund.
En sammenslutning af 26 orkesterforeninger med Københavns Orkesterforening som den største og ældste.

Københavns Orkesterforening blev dannet i 1874. Det var den første rigtige fagforening, der omfattede musikerstanden i hovedstaden. Forud havde der eksisteret blandt andre de mere nicheprægede Musikerforeningen i København og Violinistforeningen i København.
I provinsen dukkede der de følgende år talrige orkesterforeninger op. For eksempel i Aarhus (1884), Viborg (1893), Aalborg (1896) og Esbjerg (1901). 

I 1899 blev en række jyske orkesterforeninger enige om at danne Centralforeningen af jydske Orkester- og Musikerforeninger. Forskellen på hovedstaden og provinsen var markant. At tage til provinsen var for en københavner en ret eksotisk ting. Omvendt strømmede musikere fra provinsen til København, og det var medlemmerne af Københavns Orkesterforening ikke begejstrede for.

Ledigheden blandt medlemmerne var indimellem tårnhøj, og så var det jo møgirriterende, at det væltede ind med købstadstyper og bondeknolde, der spillede for en 5-øre og stjal musikerjobbene. København voksede eksplosivt sidst i 1800-tallet, og de sociale forhold – også for et stort antal musikere – var elendige. For at undgå en uoverskuelig invasion i medlemsskaren besluttede Københavns Orkesterforening allerede i 1895, at man skulle være minimum 18 år for at blive medlem og have haft mindst seks måneders fast bopæl i København.

Vidste du at…

I begyndelsen af 1900-tallet benyttede man begrebet ”5-øresdansen”. På nogle dansesteder og restauranter fik musikeren ikke betaling af restauratøren. Hyren kom hjem ved, at herrerne efter hver dans lagde en 5-øre til musikken. Efter 1. verdenskrig var det opgraderet til 10-øresdansen, og det tog adskillige år, før forbundet i forhandlinger med restauratørerne fik afviklet denne ”playing for tips”-model og erstattet den med tarifbetaling.

 

I 1903 forsøgte man at skabe en sammenslutning for hele landet. Møderne mellem provinsens orkesterforeninger og Københavns Orkesterforening endte uden resultat. Dog kunne man enes om at udgive et fælles blad.

Det var især Ernst S. Christiansen, daværende formand i Aarhus, der var en betydelig kraft i arbejdet hen mod et landsforbund. Københavnerne var dog ikke inde i billedet, da man i april 1909 på baggrund af især den jyske centralforening dannede Dansk Musiker-Forbund.

Tonen mellem København og provinsen var en anelse skinger, men det lykkedes dog at samarbejde om et nyt fælles blad med titlen ”Københavns Orkesterforenings og Dansk Musiker-Forbunds Medlemsblad”. Bladet fortsatte, indtil Landsforbundet blev dannet i 1911, hvor det skiftede navn til Dansk Musiker-Tidende.
”Danske Musikeres Landsforbund” havde ved starten i 1911 omkring 2.000 medlemmer. Landsforbundet begyndte sit arbejde i beskedne lokaler hos Købehavns Orkesterforening på adresse Åbenrå 31. Formanden var Ole A. Røder, der ihærdigt rejste land og rige rundt for at tale landsforbundets sag.

Vidste du at…

Københavns Orkesterforening i 1909 havde 1.000 medlemmer, Aarhus 118, Aalborg 72 og Kolding 27.

 


Musikerløn 1911 og 2011

Minimumstariffen er anno juni 2011 på 1.786 kroner for rytmiske musikere. Årslønnen for en musiker i dagens Danmark er vanskelig at regne præcist ud. For nogle musikere ligner årslønnen de tal, man kan finde i den pengestrømsanalyse, Statens Kunstråds Musikudvalg fik udarbejdet i 2010. Afhængig af om man er fastansat klassisk musiker, skabende rytmisk musiker eller underviser, vil det i gennemsnit sige fra 230.000 kr. til 360.000 kr.

Tallene er dog ifølge mange kritikere ikke helt valide, og forskellen mellem top og bund i musikerfaget kan være stor. Mange musikere vil dog i dag befinde sig under en gennemsnitsløn for en HK’er, der ligger et godt stykke over de 300.000 kr.

De færreste vil nok påstå, at musikernes tariffer er høje og urimelige. Går man hundrede år tilbage, mente den øvrige fagbevægelse, at musikernes timeløn var rasende høj og en hindring for al snak om solidaritet.

Der var dog ikke bal eller koncert hver dag eller aften, heller ikke dengang. I 1911 var minimumstariffen for en cafémusiker på 4,25 kr. pr. dag. En teatermusiker fik mellem 16 og 20 kr. om ugen for fire til fem forestillinger.

Gennemsnitsarbejderen tjente 1.400 kr. om året, og musikerens tarifbetaling svarede godt og vel til en arbejders gennemsnitsløn. Dog ikke medregnet udgifter til instrumenter, noder og tøj.


Militærorkestrene: En truet art

Slaget ved Dybbøl var et enormt fysisk og mentalt nederlag for Danmark. Tonen fik også en anden lyd, da en ny hærordning i 1867 betød en nedskæring af militærmusikken. Der var omkring 300 faste musikere tilknyttet Livgardens Musikkorps og de øvrige regimentsmusikkorps.

En provinsby med en garnison og et tilknyttet militærorkester høstede musikalsk udvikling, og disse byer var på mange måder med til at skabe oprettelsen af de forskellige orkesterforeninger. Når musikerne ikke var i tjeneste, stod de ofte til rådighed for købstadens/provinsbyens musikdirektør.
I 1909 besluttede rigsdagen at nedlægge de danske militærorkestre. Det gav voldsomme protester landet over, og i sidste øjeblik, 1. april 1911 (og det var ikke en aprilsnar), annullerede Krigsministeriet nedlæggelserne. Der blev dog skåret kraftigt ned, så orkestrene måtte sige farvel til mange musikere.

I 1932 nedlagde man militærmusikken bortset fra Livgardens orkester. Ud af vagten med knap 180 musikere. Der skulle en krig til – igen – for at ændre på sagerne. Vel havde man ikke ydet tyskerne den store modstand 9. april 1940, men man kunne da forsøge at spille op til dem med klar messing. I 1941 besluttede den da stadigt fungerende dansk regering at oprette fire danske regimentsmusikkorps på hver cirka 15 musikere. De gendannede korps gav koncert en søndag i april i Fælledparken i København, hvor flere end 50.000 københavnere var mødt op.


Musikdirektøren: En magtfuld herre

Under enevælden var der styr på sagerne. Landet var inddelt i distrikter, hvor stadsmusikanten regerede og principielt havde eneret på musikken i sit område. Stadsmusikanten var en slags håndværksmester, der havde svende og lærlinge.

Med enevældens ophør forsvandt stadsmusikanten og blev afløst af ”musikdirektøren”. En selvstændig næringsdrivende også med svende og lærlinge. Musikdirektøren var ofte en ganske kompetent musiker, læremester og ikke mindst forretningsmand, der handlede musik med sogneråd, handelsliv, teatre og så videre i provinsen. Musikdirektøren havde stor magt og stod ikke blot for at skaffe musik og hyre musikere til bestemte opgaver, men stod også mange steder for uddannelsen af unge musikere.

Musikdirektøren som institution forsvandt i midten af 30’erne. I stedet dukkede der mange steder orkesterskoler op.

En by eller område kunne godt have flere musikdirektører. Det var jo et liberalt erhverv. Musikdirektørerne var – som beskrevet i Gert Krings bog ”Det var os der spilled’” – ofte dygtige til at presse musikerhyren og få musikerne til at betragte hinanden som konkurrenter. Det var en meget vigtig grund til starten på orkesterforeningerne rundt om i landet, så musikerne i fællesskab kunne presse igen.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.