Navn: Kim Jensen, tillidsmand i DMF // Formand i DMF Sydvestjylland // Band/ensemble: Connect Musik / duo og trio // Alder: 41 // Instrument: Klaver, synth og keyboards med fodbas // Medlem siden: 1992

Foto af Morten Fischer

Hvad bruger du mest tid på som tillidsmand?

Jeg bruger mest tid på orientere mig om, hvad der sker i lokalområdet og på nationalt plan, som kan have betydning for vores medlemmer. Jeg bruger sammen med bestyrelsen mange ressourcer på at få vores afdeling til at være så velfungerende og synlig som muligt.

Hvilken funktion ser du som den vigtigste i dit hverv som tillidsmand?

Min fornemste opgave er at være til stede, når medlemmer har brug for hjælp, at rådgive dem og evt. hjælpe dem videre til de rette folk med de rigtige kompetencer. Dette giver medlemmerne tryghed, og det er meget vigtigt.

Hvordan ser musikernes arbejdsmarked ud lige nu?

Hele branchen har det skidt, uanset om man er udøvende musiker eller underviser. For de udøvende musikere afspejles dette ved færre job, dvs. større konkurrence blandt medlemmerne, men også konkurrence fra især ikke-medlemmer. Undervisere rammes i højere grad af kommunale besparelser samt regeringens indgreb mht. Dagpengestramninger, og nogle undervisere har været nødsaget til at skifte erhverv.

Hvor ligger fremtidens udfordringer for professionelle musikere?

Det handler om efteruddannelse, dygtiggørelse og tilpasning til markedet. Herudover handler det om for vores medlemmer at gøre levende musik så lækker og indbydende som muligt. Så vil et regeringsskifte måske også kunne tilgodese musikbranchen.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.