Navn: Cathrine Legardh // Band: Cathrine Legardh Quartet, div. jazz-konstellationer og NullerNix // Alder: 37 // Instrument: Sang // Medlem siden: 2006

Hvad bruger du mest tid på som musiker?

At holde gang i alle gryderne: At spille koncerter og turnere i ind- og udland samt (ikke mindst!) at booke disse, at skrive ny musik for både børn og voksne, at udvikle og forny mig, at samarbejde og sparre med folk på tværs af instrument, genre, land... og hårfarve.

Hvad ser du som den største udfordring for musikerne i disse år?

At vi skal besidde så mange evner og kompetencer udover det at være musiker og bare spille på vores instrument. Dvs. at der ustandseligt er krav om, at man er all-round: organisator, projektleder, bandleder, sælger, promotor, agent, entreprenør, kommunikator, netværker, underviser osv., og at man samtidig evner at bevare nysgerrigheden såvel som energien til at være udadvendt og bare være nogenlunde ajourført. Og så kræver det - til alle tider - høj grad af TILLID ...til at det nok skal gå (læs: at regningerne bliver betalt d. 1., og at der kommer nye koncerter i hus). Men den allerstørste udfordring for mig personligt er at huske at passe på mig selv undervejs.

Hvordan ser fremtiden ud for professionelle musikere?

Uh... det er jo en hård branche, som ikke lader til at blive lettere. Vi er mange om buddet, hvilket jo også er en god ting. Selvom cd-salget er dalende, og der er flere globale, finansielle og alle mulige andre kriser forude, så opstår der hele tiden nye veje og muligheder - og frem for alt: Vi behøver jo musikken, den skal nok også overleve. Men igen er det ikke nok bare at besidde et vist musikalsk talent, det kræver, at vi udvikler stadig flere kompetencer. Jeg kan jo kun tale for mig selv, men man må være om sig, være god til at se muligheder. Det kræver vilje, fantasi, stærk intuition, koldt vand i blodet OG hjerte på samme tid. Jeg kommer nok til fortsat at skulle gøre det meste af arbejdet selv, men fremtiden ser for mig langt lysere ud ved tanken om, at vi slår os lidt sammen, finder kolleger, venner og samarbejdspartnere, som vi kan dele og sparre med. Det kræver, at vi hverken er bange for at åbne op eller afgive noget, men det vil lette byrden - gøre det mindre ensomt og mere sjovt - for mig i hvert fald.

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.