Problemets kerne
27-01-2011, Musikundervisning
Én times musik om ugen ”kan tolkes som et ’kreativt’ fag uden kreativitet og et ’dannelsesfag’ uden reelt dannelsesindhold,” viser rapporten om musikfaget i undervisning og uddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i 2010. Med bare to timers ugentlig musik kan man nå trinmålene.
Ifølge rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse ligger 40 % af folkeskolerne under det vejledende antal musiktimer, skolerne skal have. Gennemsnittet for musikundervisning i almindelige folkeskoler er én time i 1., 5. og 6. klasse, mens 2., 3. og 4. klasse gennemsnitligt har to timer. Inden for de timer er målet, at børnene skal nå tre hovedområder: musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse.
Med én times musikundervisning om ugen er det stort set umuligt, at børnene kan tilegne sig de kundskaber og færdigheder, der forventes i de tre hovedområder. Eller som de skriver i rapporten: ”én-times-faget musik kan tolkes som et ’kreativt’ fag uden kreativitet og et ’dannelsesfag’ uden reelt dannelsesindhold.”
Med to timers musikundervisning om ugen, med kvalificerede lærere, kan det ifølge rapporten i rimelig grad forventes at trinmålene inden for de tre hovedområder bliver opfyldt.
Fra 7. – 10. klasse er musik valgfrit. Men kun 20 % af skolerne tilbyder musik, da fire ud af fem skoler slet ikke har musik som tilvalg.
Det er alarmerende, at musikfaget er svækket så kraftigt i både indskolingen og fra 7. klasse og opad. Samtidig er den musikundervisning, skolerne tilbyder ikke god nok, da der er stor mangel på kvalificerede musiklærere i folkeskolerne, viser undersøgelsen: ”Mangel på kvalificerede musiklærere i folkeskolen er en væsentlig og alvorlig faktor, som har vist sig at være af stor betydning på mange områder, hvilket henviser til en akut problematik på musiklæreruddannelses-området.”
Fra rapporten ”Musikfaget i undervisning og uddannelse” af Frede V. Nielsen.
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.






Det er nemt at se sig sur på politikere, som siger noget så rystende dumt, som at løsningen skulle være at indføre karakterer i musik.
Men skal man pege på det seriøse problem i denne sammenhæng, så må det være seminarie-lærernes fagforening, som har holdt - og stadig holder - alle de bedst kvalificerede undervisere ude af betragning.
Det er selvfølgelig trygt for deres medlemmer, at de skal nå pensionsalderen før de holder op, og trygt at de i ansættelsen ikke behøver konkurrerere om de gode stillinger med de konservatorie-uddannede pædagoger.
Men det er totalt ærgerligt for vores børn, at de skal undervises af de produkter, som de (i mange tilfælde) dybt ukvalificerede undervisere på seminarierne kan levere. En lignende historie gør sig langt hen ad vejen gældende i universitetet og på gymnasiet.
Der er altså (mindst) en generation som har meget svært ved at komme til for sig selv.
Ups, jeg sagde det.
bedste hilsen
Søren Siegumfeldt