Musikundervisningen i dyb krise
27-01-2011, Musikundervisning
En ny og meget omtalt rapport viser, at musikken gisper efter vejret i børnehave, folkeskole og gymnasium. Musik som undervisningsfag har oplevet en nedtur af voldsomme dimensioner, og forskeren bag rapporten påpeger, at det har indflydelse på hele vores musikkultur.
Elever fra Nørredalsskolen. Foto: Mejls Foto & Grafik
Faget musik har det ikke godt. Nærmest historisk dårligt. Engang var musik et vigtigt dannelsesfag i folkeskolen og gymnasiet. Det er det ikke længere. Engang blev der uddannet talrige folkeskolelærere med musik som linjefag. Det gør der ikke mere. Engang blev der undervist flittigt i musik på pædagogseminarierne. De dage er ovre.
Sort ser det ud, når man pløjer sig igennem rapporten "Musikfag i undervisning og uddannelse: Status og Perspektiv 2010" udgivet fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Rapporten har været ganske heftigt debatteret og omtalt, siden den blev offentliggjort i efteråret 2010. Med god grund, for de fagligt velbegrundede rædselsberetninger nærmest vælter ud fra rapportens godt 180 sider.
Antallet af musiktimer i folkeskolen er faldet, halvdelen af landets folkeskoler lever ikke op til det anbefalede timetal for musik, antallet af lærerstuderende med musik som linjefag er halveret siden 2007, musikundervisningen på pædagoguddannelserne er faldet voldsomt, og cirka tre fjerdedele af danske gymnasieelever får ikke musik som alment dannelsesfag.
For blot at nævne nogle af rapportens punkter.
- Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er manden bag rapporten.
Flere årsager
Flere faktorer er årsag til musikfagets deroute, påpeger Frede V. Nielsen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og manden bag rapporten.
Dels har der været stort fokus på intellektuelle fag som dansk og matematik på grund af PISA-undersøgelserne og ønsket om at kunne måle elevernes indlæring. Det har sat de kunstneriske fag på bagerste række.
Dels er der sket en tiltagende akademisering i uddannelsessystemet. Det er gået ud over den basale sang- og instrumentundervisning hos for eksempel studerende på pædagog- og lærerseminarierne.
Og dels er der den såkaldte fagdidaktiske synsvinkel. Altså hvordan selve undervisningen er skruet sammen. Lærerens kompetence er skubbet til side, eleven skal tage ansvar for egen læring, og læreren bliver i højere grad coach og vejleder.
Nedtur på nedtur
Rapporten ser på udviklingen af musikfaget fra omkring 1970 og frem til i dag. Musikfagets placering har på mange måder fulgt den mere generelle samfundsudvikling og de trends, der har været gældende.
Frede V. Nielsen nævner en række eksempler:
I 1970 indførte man de faglig-pædagogiske uddannelser på Danmarks Lærerhøjskole, Rytmisk Musikkonservatorium blev oprettet i 1986, Danmark fik en musikskolelov i 1991.
Musikken blev prioriteret højt i uddannelsessystemet. Der var eksempelvis midler til solid efteruddannelse af musiklærere i folkeskolen. I 1997 forsvandt musik fra første del af læreruddannelsen. Det medførte, at undervisningsmængden blev reduceret med 33 procent. Så kom den nye læreruddannelseslov i 2006, som halverede antallet af linjefagsstuderende.
"En række seminarier udbyder slet ikke musik. Vi er meget tæt på, at man øst for Storebælt kun kan læse musik i København," påpeger Frede V. Nielsen.
Slemt ser det også ud for pædagoguddannelserne.
"Den obligatoriske musikundervisning på pædagoguddannelserne i 80'erne overstiger langt den musikundervisning, der nu udbydes på linjefag. For eksempel modtog en studerende på Kolding Pædagogseminarium i 80'erne 132 musiklektioner på obligatorisk niveau. I dag modtager en linjefagsstuderende på samme seminarium cirka 58 lektioner," beretter Frede V. Nielsen.
Han mener, at ændringerne i pædagoguddannelsen, gymnasiereformen i 2005 og den nye læreruddannelseslov i 2006 har haft afgørende indflydelse på musikfagets situation.
- Antallet af musiktimer i folkeskolen er faldet, påviser rapporten "Musikfag i undervisning og uddannelse: Status og Perspektiv 2010"
Den forsvundne dannelse
Rapporten er også en interessant beskrivelse af en samfundsudvikling, hvor musik er blevet en forbrugsvare frem for en dannelsesrejse. Det er tankevækkende, at musikfaget er røget så langt ned ad rangstigen, når nu så mange spiller musik i dette land, både professionelt og på amatørbasis, når tusindvis stiller op til talentshows på tv, og når musikken bliver besunget som eksportvare og vækstmotor i oplevelsessamfundet.
Frede V. Nielsen peger på, at der er sket et skred fra det, han kalder en dannelsesdiskurs til en markedsdiskurs. Det vil sige, at hvor musik førhen var en del af opdragelsen og den almene dannelse, er den i dag i høj grad flyttet over som forbrugsgode i et oplevelsesorienteret samfund.
"Mange yngre generationer er ensidigt eksponerede mod en populærkultur, der er synlig i medierne. De har aldrig haft morgensang og musik i folkeskolen på samme måde som tidligere generationer og har måske aldrig stiftet bekendtskab med klassisk musik, eller musik der kræver lidt mere fordybelse," forklarer Frede V. Nielsen.
Musikskolernes rolle
Der er sket en markant ændring på musikskolerne gennem årene, hvor den brede musikundervisning har mistet terræn til fordel for talentudviklingen. Musikskolerne bruger færre midler til bredden og flere midler til eliten.
Sven-Erik Holgersen, ph.d. lektor i musikpædagogik ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, har skrevet rapportens afsnit om musikskolerne, og han konkluderer blandt andet, at budgetterne stiger, mens elevtallet daler.
Uanset om den musikpolitiske strategi skal være fortsat eller øget fokus på talenterne, eller om den skal skrues mere tilbage til dengang, musikskolerne rettede sig mere mod bredden, så er det afgørende, at børnehavebørn får mulighed for at hoppe, danse, synge og får et forhold til musik.
"Forskoleundervisningen er i høj grad det sted, man rekrutterer fra. Fra 1990 til 2000 var forskoleundervisningen den hurtigst voksende del af musikundervisningen i Danmark. Det, der får folk til at interessere sig for og beskæftige sig med musik, er, at de tidligt kommer i gang med at få positive oplevelser med musik. Det er det, man tilstræber med forskoleundervisningen. At få børn, forældre og pædagoger med, mens børnene er små. Derfra kan man så rekruttere til instrumentalundervisning, sammenspil, sang og så videre. Det vil være meget ulykkeligt, hvis man ikke prioriterer den tidlige undervisning, for så skærer man det ben af, man står på," siger Sven-Erik Holgersen.
FAKTA
Rapporten "Musikfag i undervisning og uddannelse: Status og Perspektiv 2010" viser i tørre tal blandt andet:
- Antallet af undervisningstimer i musik i folkeskolen er faldet med 25 procent.
- Halvdelen af landets folkeskoler lever ikke op til det anbefalede timetal for musik.
- Færre og færre seminarier udbyder musik som fag, og antallet af lærerstuderende med musik som linjefag er siden 2007 faldet med 50 procent.
- Musikundervisningen på pædagoguddannelserne er faldet med næsten 80 procent siden midten af 80'erne.
- På gymnasierne - som følge af gymnasiereformen - ændrede man i 2005 musik fra at være et fællesfag til et valgfag. Nu vælger blot 29 procent af gymnasieeleverne musik. Eller sagt på en anden måde: Knap tre fjerdedele af danske gymnasieelever får ikke musik som alment dannelsesfag.
- Efter- og videreuddannelse for især folkeskolelærere er forringet. I 1986 blev der på landsplan givet 2.750 musikkursustimer på dette område. I 2008 er tallet 150 kursustimer.
Rapporten er udgivet af Faglig Enhed Musikpædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Redaktion: Frede V. Nielsen.
Øvrige bidragydere: Finn Holst, Signe Adrian, Søren Bechmann, Mikke Snorre Wilms Boysen, Sven-Erik Holgersen, Steen Lembcke, Claus Levinsen, Peder Kaj Pedersen, Frederik Pio.
LINK
Se rapporten: www.dmpf.dk/rapport.aspx
Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.
Kommentarer fra læserne