af Karen Bendix

Det er ikke faglighed, der mangler i de danske folkeskoler. Det er motivation hos eleverne. Og motivation får man bl.a. af musik og kreative fag, ligesom også læsning, matematik og sociale kompetencer forbedres, når man spiller et instrument og synger, fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

Musik er vejen frem, hvis man gerne vil have både små og store elever til at læse bedre og hurtigere, fortæller hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen. Foto: Lisbeth Holten Rasmussen.

PISA-undersøgelser, nationale tests og jævnlig måling og vejning af skoleelever har været regeringens svar på at få kontrol over en stadig ringere faglighed hos de elever, der går ud af den danske folkeskole. Men den øgede kontrol, den øgede indsats på matematik og danskområdet og de deraf følgende nedskæringer på musiske og kreative fag har ikke givet resultater. Og det er der en fysisk grund til, erfarer hjerneforsker og ambassadør for musikundervisning gennem Musikmanifest hos Folkeskolens Musiklærerforening, Ann-Elisabeth Knudsen:

”Det drejer sig om krydsmodal perception. Når man holder en rytme med en hånd og en anden rytme med en anden, så er det en hjernebjælkeøvelse – dvs. når du spiller et instrument eller på tromme. Og hjernebjælkeøvelser er vigtige, når man skal lære at læse, men også når man i sidste del af folkeskolen skal øge læsehastigheden. Og derfor er musikalsk aktivitet vigtig i hele folkeskolen og ikke blot i de små klasser. Det træner simpelthen hjernebjælkerne og får højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen, hvilket smitter af på læsningen. Så musikken er vejen frem, hvis man gerne vil have både små og store elever til at læse bedre og hurtigere.  

Hjernehalvdelene spiller sammen

Musikundervisning drejer sig ikke blot om glæde, motivation og sammenhold, men har altså en indlæringsmæssig funktion, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen:
”Nå man kobler bogstaver til et ord, ord til sætninger og sætninger til helhedsmening, kobler man fra venstre hjernehalvdel til højre. Når et barn skal finde ud af fx hvilket bogstav et ord begynder med, endelser eller nutid og datid, så kobler de fra højre hjernehalvdel til venstre. Og da det er grundelementerne i læsning, skal eleverne træne hjernebjælkeøvelser. En af de ultimativt bedste måder at træne det på, er gennem musikken – ikke blot ved at lytte, men ved selv at skabe musik.”

Sang og sociale kompetencer

Solosang har ud fra et hjerneforskningsmæssigt perspektiv ikke den store betydning, da man ikke som sådan træner hjernebjælkerne. Til gengæld har det at synge sammen med andre en betydning, fortæller Ann-Elisabeth Knudsen:

”Noget af det vi konstaterer ude på skolerne er, at moderne børn mangler sociale kompetencer i en skræmmende grad. Sociale kompetencer handler om at kunne tilsidesætte egne behov, når man laver noget i fællesskab med andre. Og de færreste børn i dag kan sætte fællesskabet før sig selv. Lidt skarpt kan man sige, at alle børn i dag er enebørn uanset, hvor mange søskende de har. De er vokset op på hotel med fuldpension inklusive taxaservice, og det er de blevet utrolig egocentriske af. Jeg har besøgt 250 skoler landet rundt og har oplevet, hvor dårlige de er til at tænke socialt. De tager udgangspunkt i sig selv og deres egne behov. Så de trænger i den grad til at få trænet deres sociale kompetencer. Og der er samspil og korsang en af de mest effektive måder, da de skal lytte til andre og indgå i det musikalske billede ved at undertone sig selv, når en anden skal frem. Det er den bedste træning.”

Musik er politikernes ansvar

Det er overordnet set politikernes ansvar, at vores børn får en musikalsk indlæring. De skal lovgive om det, mener Ann-Elisabet Knudsen:

"Vi er kommet ind i sådan en mål- og vejkultur, hvor fokus er på paratviden og færdigheder. Problemet er blot, at vi ikke kan sælge paratviden til udlandet, når vi er sådan et lille land. Vi kan og skal ikke konkurrere med Finland og Japan på paratviden. Men vi kan konkurrere på kreativitet, innovation, selvstændig tænkning, know how og evnen til at koble tingene på en ny og anderledes måde. Og her spiller musik og motorik en kæmpe rolle, hvis vi vil øge de kompetencer,” fortæller hun og pointerer, at man på friskoler og Steinerskoler generelt har højere gennemsnit end i folkeskolerne, fordi musik, kreative fag og sport prioriteres højere.

Giv eleverne motivationen tilbage

Motivation og bedre faglighed hænger altså ikke sammen med flere målinger eller et øget antal timer. Men det er den billigste løsning:
”Regeringen ser det som vigtigt at kunne måle direkte i forhold til indsatsen, hvilket er svært i musik. Hvis man skal kunne måle betydningen af musik, kræver det flere års forskning og en masse penge, hvilket regeringen ikke prioriterer. Så er det lettere at måle på PISA-undersøgelser og læringsmål og øge timerne i de fag, selv om det slet ikke er der, man skal satse, da flere timer ikke nødvendigvis giver bedre faglighed, men tværtimod kan dræne motivationen for dem, der har svært ved det. I stedet kunne man prøve at give dem mere musikundervisning, da det kan være motiverende for eleven, samtidig med, at eleven øger sin kompetence i læsning,” slutter Ann-Elisabeth Knudsen.