af Karen Bendix

Nørrelandsskolen i Holstebro og Skt. Annæ Gymnasiums sangskole i København er begge almindelige folkeskoler, der vægter musik og sang højt. Hvor Nørrelandsskolen stadig er ved at finde en form, der kombinerer ekstra musiktilbud med den almindelige folkeskole, har Skt. Annæ mange års erfaringer, som de nu deler ud af til musiklærere fra hele landet.

Foto: Poul Mejls

Sangskolen på Skt. Annæ Gymnasium og Nørrelandsskolen i Holstebro er begge folkeskoler med en mission. De vil give eleverne en hverdag præget af samarbejde, kreativitet og glæde ved musik og musikalsk udfoldelse, da begge skoler tror på, at musik er vigtig for at skabe hele mennesker. Begge skoler prioriterer kompetente musiklærere, der er uddannet på konservatorierne, da kvaliteten i undervisningen skal være i top, når de skal motivere eleverne. 

Ud af boksen

På Skt. Annæ har de landets højeste gennemsnit for dem, der går ud af gymnasiet. At det skyldes musikken, er skolen ikke i tvivl om. De har gennem undersøgelser fra forskere fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning) fået dokumenteret, at musikken har en effekt på eleverne, fortæller Povl Markussen, rektor på Sankt Annæ:

”Musikken underviser vi i, fordi musikalsk forståelse og udfoldelse er vigtig i sig selv. Eleverne bliver ikke bedre til matematik af at få undervisning i musik. Men de får nogle specifikke kompetencer, der fremmer den generelle indlæring som fx at fokusere, at gå målrettet mod et resultat, at blive bedre gennem kontinuerlig øvning og forberedelse, at koncentrere sig og at performe for andre. Det er evner, der er værdifulde i mange andre sammenhænge. Men mest interessant ved undersøgelsen er, at eleverne bliver bedre til at tænke ud af boksen, være innovative og kunne kommunikere det ud til andre.” Povl  Markussen nævner som eksempel en gammel elev, som i dag er controller i en stor virksomhed, og som hver dag bruger de kompetencer, han lærte i musiktimerne i skolen.

Motivationsfaktor

Ud over at være i stand til at fokusere og koncentrere sig, har musikundervisningen en vigtig motivationsfaktor, fortsætter Povl Markussen:

”Det at lære noget med henblik på at bruge det i det virkelige liv uden for skolen er enormt motiverende. Fx lærer eleverne, at det at skulle nå et mål kræver et stort stykke arbejde og ikke bare er noget, der kommer af sig selv. Til gengæld får man også en belønning efter mange timer i øvelokalet i form af øjeblikkelig reaktion fra publikum på det opførte produkt. Den hurtige og heldigvis som regel anerkendende reaktion er stærkt motiverende – ikke bare i musik, men i alle fag.”

 

Eleverne skal kunne hørelære og noder for at kunne følge med, specielt når de kommer op i de højere klasser, hvor de spiller og synger de store værker. Men mange elever bruger i stor udstrækning øret, når de som helt unge indstuderer værker. Samtidig viser erfaringen fra Skt. Annæ, at de der både synger og spiller et instrument har de bedste kompetencer inden for både hørelære og primavista (nodelæsning fra bladet).

Colorstrings, Nørrelandsskolen. Foto: Poul Mejls

Musikklasser for talenterne

På Nørrelandsskolen har man siden 2008 haft musikklasser sideløbende med de almindelige klasser. For at få så bredt et elevgrundlag som muligt har skolen valgt, at alle børn i 0.-3. klasse får tre ugentlige musiktimer med fagpersoner fra Holstebro Musikskole. Efter 3. klasse vælger eleverne, om de vil i musikklassen, hvor de får fire-seks musiktimer ugentligt, eller i almindelige skoleklasser, fortæller skoleleder Solveig Mogensen:

”Hos os skal man ikke til en optagelsesprøve for at komme ind, da det jo er en almindelig folkeskole. Da vi i begyndelsen havde musikklasser allerede fra 0. klasse, kunne vi se, at det var de ressourcestærke børn, og de, der kendte hinanden, der begyndte i musikklasserne. For at få musikklasserne så bredt repræsenteret som mulig, har vi derfor valgt at bruge indskolingen til at spotte dem, der har talent, og så opdele børnene i almindelige klasser og musikklasser fra 4. klasse.”

Disciplin

For Solveig Mogensen er det endnu for tidligt at sige, om musikklasserne klarer sig bedre end de almindelige klasser, da de stadig ikke er opdelt. Men der er ingen tvivl om, at de elever, der nu har musik, mestrer disciplin bedre end andre elever:
”Vi har netop haft koncerter med vores musikklasser. Og der er ingen tvivl om, at de er bedre til at stille sig frem og optræde uden at skulle spille klovn eller fjolle rundt. De mestrer at stå sammen, når det gælder i en koncertsituation, og de kender deres rolle i sammenhængen. Og så er de smadderstolte af at kunne spille et instrument eller synge. Det giver en selvtillid og en glæde hos eleverne, som er sund.”

Bedst med konservatorieuddannede

På både Nørrelandsskolen og Skt. Annæ er musiklærerne uddannede musikere fra konservatorierne.
På Nørrelandsskolen deler de lærerkræfterne med Holstebro Musikskole, fortæller Solveig Mogensen: ”Vi køber undervisningsydelse fra musikskolens lærere for at få den bedste musikundervisning i musiktimerne. Det er en stor fordel, selv om det er en økonomisk udfordring at få det til at hænge sammen. Musikerne, der underviser her på skolen, er konservatorieuddannede, og det giver både et løft i musiktimerne, men også på hele skolen. Vores seminarieuddannede lærere og de konservatorieuddannede har et rigtig godt samarbejde, der er inspirerende begge veje.

På Skt. Annæ har de også musikere ansat og musikfagsspecialister til bl.a. sangundervisning og hørelære. Og den fagviden mener de, andre skoler kan lære noget af. Derfor har skolen lavet en form for videreuddannelse af seminarielærere, der kan blive videreuddannet af skolens specialister i bl.a. kor og hørelære og trække det med hjem til deres egne skoler.

Links

www.sag.dk/folkeskole 
www.musikklasser.dk

Kommentarer fra læserne

Bent Hjort, 29-01-2011 08:26
Jeg foreslår der bliver tilføjet et web-link til artiklen: harmoniorkester.dk. = Nørrelandsskolens Harmoniorkester.
Det er det projekt der introducerede samarbejdet mellem musikskolen og folkeskolen. Projektet kører med succes, bl.a. ved at fokusere på sammenspillet. Harmoniorkesteret spiller omkring 17 koncerter hver sæson.
Harmoniresterets tilstedeværelse på Nørrelandsskolen har en massiv positiv effekt på skolens musikmiljø. Orkesteret stimulerer, inspirerer og motiverer skolens børn til at starte på et instrument.
Phil, 27-01-2011 20:44
Det, jeg mærker som underviser i andre fag er, at eleverne mangler æstetisk træning. Det er æstetikken, der medfører, at man 'ser det for sig', dvs. tyder forholdene bag f.eks. matematiske og sproglige symbolsystemer. Det er denne evne, æstetiske fag som musik og billedkunst hviler på, selv om den egentligt er vigtig for al funktionel forståelse. Det er det æstetiske element, der svarer til 'eksformation' på Nørretrandersk. Nøjes undervisning med logik, ser man til følge, at rigtig mange elever forbliver på informations-niveau, med underudviklet abstrakt tænkning og ude af stand til at tage de initiativer, det kræver, at anvende viden i en funktionel sammenhæng. Fænomenet hedder i didaktiske kredse 'skoleviden' og kendetgnes f.eks. af kendskab til bøjningsformer og matematiske operationer uden indblik i hvad de er eller kan bruges til. Uden æstetik er folkeskolen reelt en eksamensfabrik.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.