af Anine Fuglesang

For musikeren og hospitalsklovnen Henrik Silver spiller musikken en stor rolle, når han hjælper syge børn.

"På hospitalet bliver musikken organisk i en sjælden grad, fordi den hele tiden kan forme sig efter situationen og reaktionerne. Og som musiker giver det mig utroligt meget, som jeg kan tage med mig i andre situationer," fortæller tubanist og hospitalsklovn Henrik Silver. (Foto: Anine Fuglesang)

Flip og Dr. Dulle kommer løbende på gangen. Kampen står om, hvem der kan løbe hurtigst til stor morskab for de børn og ikke mindst forældre, der venter på, at netop deres navn råbes op af en af sygeplejerskerne. Uden for hænger skyerne tæt om Herlev Hospital, der forsvinder i tågen, selvom kalenderen afslører, at der nærmere burde være sol og forårstegn i luften. Men på børneambulatoriet holdes humøret oppe takket være de to hospitalsklovne.

Dr. Dulle med det borgerlige navn Henrik Silver har siden marts 2016 været under uddannelse som hospitalsklovn. Oprindeligt uddannet tubaist fra Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg har han i flere år levet af musik sideløbende med et job som klovn i Cirkus Charlie. Manegen er nu byttet ud med hospitalsgange, og identiteten som musiker er på ubestemt tid lagt på hylden, for som Henrik Silver forklarer:

"Musik blev på et tidspunkt formålsløst for mig. Det handlede kun om mig og min tarif, og jeg valgte derfor at stoppe. Men kun i en måned. Musikken lod sig ikke undertrykke, men den skulle sættes i nye rammer. Her bliver jeg bekræftet dagligt i, at det giver mening. Her får jeg både musikken og muligheden for at hjælpe andre," lyder det fra Henrik Silver, der dog stadig er aktiv freelancemusiker og blandt andet spiller med Tuesday Night Brass Band og laver musik til teaterforestillinger på Aveny-T, Folketeateret, Riddersalen og Det Kgl. Teater.

Musikalitet i det umiddelbare

Vores fornemmeste opgave er at være i øjenhøjde med børnene og hjælpe dem til at komme igennem de situationer, de skal igennem på sygehuset, forklarer tubanist Henrik Silver.

Hver mandag klokken 7.30 møder Henrik Silver ind på børneambulatoriet på Herlev Hospital. Sammen med sin læremester Flip, Stephanie Dedieu, er det hans fornemmeste opgave at være i øjenhøjde med børnene og hjælpe dem til at komme igennem de situationer, de skal igennem. Som hospitalsklovn skal de være med til at gøre børnenes ophold på hospitalet mere tåleligt og lidt sjovere, så de for en stund kan få et frirum og glemme, at de er syge.

”Når vi møder børnene, handler det om at spejle de følelser, der er i rummet. Vi skal møde det, vi ser og fornemmer, og anerkende de følelser der er og adsprede børnenes tanker,” fortæller Henrik Silver.

Da han første gang trådte sine klovnesko i Herlev var det med en forventning om at parkere musikken uden for døren. Men hurtigt sneg musikken sig ind på gangene. Ubevidst såvel som bevidst.

”Vi laver flere små acts eller møder, som vi kalder dem, for børnene uden at bruge musik i form af toner, lyde og sang. Men musikaliteten er med alligevel. At være klovn handler om at bruge sin intuition, om at sanse en stemning og reagere på den respons eller mangel på respons, der kommer. Musikaliteten ligger i den intuitive fornemmelse og i den ekstreme lydhørhed, som jobbet kræver. Det kan sammenlignes med at jamme med andre musikere, hvor man har koder for, hvad der er gangbart, og hvor man reagerer, så det bliver organisk,” fortæller Henrik Silver.

Organisk i en sjælden grad

"Musikaliteten ligger i den intuitive fornemmelse og i den ekstreme lydhørhed, som jobbet kræver. Det kan sammenlignes med at jamme med andre musikere, hvor man har koder for, hvad der er gangbart, og hvor man reagerer, så det bliver organisk," fortæller Henrik Silver.

Flip og Dr. Dulle gør alt, hvad de kan for at hjælpe børnene med at glemme tid og sted. Sæbebobler svæver i rummet. Balloner pustes op. Ukulelen findes frem.

”Instrumenterne kan bringe en anden dimension ind i vores arbejde. Helt konkret kan der være børn, der er fans af nogle kunstnere, og så kan vi glæde dem ved at spille et nummer, de kender,” fortæller Stephanie Dedieu, der både spiller og synger for børnene. 

Ofte improviserer de på stedet. Gentager syngende barnets navn eller synger om, hvor irriterende det er at være syg. Sætter en stemning, hvor både børn og pårørende føler sig set og hørt.

”Musik er noget sansende, hvor der ikke findes tid og sted. Ofte bliver improviseret musik betragtet som noget knap så fint, men her betyder det ingenting, om ordene rimer eller ej. Her handler det om at løsne stemningen eller give folk mulighed for at få afløb for deres følelser,” fortæller Stephanie Dedieu.

Henrik Silver supplerer:

”Her bliver musikken organisk i en sjælden grad, fordi den hele tiden kan forme sig efter situationen og reaktionerne. Og som musiker giver det mig utroligt meget, som jeg kan tage med mig i andre situationer. Jeg skal fralægge mig planlægningen af det, jeg spiller, da det er mere intuitivt styret. På den måde bliver man også mere ærlig over for sig selv.

Flip og Dr. Dulle tager ukulelen under armen og fortsætter ned ad hospitalsgangen. Denne gang i et mere roligt tempo. På vej til at hjælpe børn med at glemme den uretfærdige situation, de befinder sig i, og lade dem være børn som andre børn – i glæde, leg og latter.

FAKTA

Danske Hospitalsklovne

  • Danske Hospitalsklovne er en forening, der har eksisteret siden 2003. Klovnene arbejder ud fra en grundidé om, at latter, humor og smil frembringer helbredelse.
  • På nuværende tidspunkt arbejder der 37 uddannede hospitalsklovne i Danmark.
  • Der er 16 hospitalsklovnelærlinge under uddannelse.

Læs mere på www.danskehospitalsklovne.dk 

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.