af Martin Blom Hansen

En amerikansk rapport om vækst og fremgang i underholdningsindustrien antyder flere penge til kunstnerne trods fildeling og netpirateri. Påstanden er dog meget usikker og bygger mere på nøje udvalgte casehistorier end på et reelt virkelighedstjek.

L.O.C.

L.O.C. er et eksempel på en hjemlig superstjene, der har evnet at tjene rigtigt godt på mange andre ting end sit musiksalg. Nu har han lavet sit eget pladeselskab, hvor han starter med at lægge sit nye album ud til gratis download. Et stunt, der uden tvivl skaber glæde hos fans og fortalere for fri fildeling.

Enhver god historie har en helt og en skurk. Den amerikanske rapport ”The Sky Is Rising” skrevet af Michael Masnick, blogger og redaktør på den uafhængige blog Techdirt, ligner en god historie.

Skurken er den etablerede musik-, film- og bogindustri i USA. Helten er den digitale udvikling og den kultursultne forbruger og internetentusiast. Og moralen er, at underholdningsindustrien er vokset og har det bedre end nogensinde, selv om den har været under konstant angreb fra fildelere og pirater.

Googler man rapporten, ligger der hundredvis, måske tusindvis, af omtaler, henvisninger, blogs og copy-paste-stof. Der bliver ikke sparet på begejstret brug af udråbstegn, og det er meget svært at finde et kritisk indlæg om ”The Sky Is Rising”.

Herhjemme fik rapporten også en hjertelig modtagelse. Primært som en historie i dagbladet Information og et indslag i DR’s Harddisken. Informations vinkel var skåret ud i pap:

”Underholdningsindustriens indtjening er vokset markant de seneste ti år, fastslår en ny uafhængig rapport, der dermed dementerer påstanden om, at fildeling udgør en trussel mod kunstnerisk produktion. Tværtimod havner flere penge i kunstnernes lommer end tidligere.”

 

Wauw. Det lød godt. Næsten for godt til at være sandt.

Nærstudie skaber spørgsmål

Det ér heller ikke sandt. Èn ting er en ”teasertekst” i et dansk dagblad, hvor man foretrækker en skarp vinkel frem for en kedelig kritisk gennemgang af en rapport. En anden ting er selve ”The Sky Is Rising”-rapporten og dens konklusioner. Og her kan man ikke finde belæg for påstanden om, at kunstnerne tjener flere penge end tidligere. Derimod har rapporten fundet en række cases, der viser, at mulighederne for, at visse kunstnere kan tjene kassen, ser ud til at være ændret og forbedret. Og det er jo en anden historie.

Hvad er det så, Michael Masnick og hans medforfatter Michael Ho påviser?
Den samlede værdi af den globale underholdningsindustri er steget markant de seneste ti år. Fra 449 mia. dollars i 1998 til 745 mia. i 2010.

Antallet af film, bøger og musik udgivet de seneste godt ti år er steget markant (se faktaboks nederst).

De amerikanske forbrugere bruger flere penge på underholdning. På godt ti år er andelen af indkomsten brugt på underholdningsprodukter steget med 15 procent.

Desuden viser rapporten via data fra det amerikanske Bureau of Labour Statistics, at antallet af ansatte i hele underholdningssektoren er steget med 20 procent fra 1998 til 2008. Nok så interessant set med musikbriller er, at antallet af uafhængige kunstnere er steget med 43 procent i samme periode.

Det sidste er en vigtig pointe. Antallet af kunstnere eller folk, der giver sig af med kunstnerisk produktion, stiger dramatisk. Og det er måske den virkelige historie. Nemlig at der bliver udgivet mere end nogensinde før, og forbrugerne bruger relativt flere penge på underholdnings- og kulturprodukter. Men der er samtidig langt flere om at dele kagen.

For den enkelte kunstner er kagekrummer ikke det samme som brød på bordet. Rapportens titel kunne for så vidt lige så godt være titlen på den gamle bluesklassiker ”The Sky Is Crying”. Sandsynligheden for at kunstneren ender med at køre taxa, gøre rent, undervise uvorne unger eller servere cafe-burgere, er nok betydeligt større end chancen for at score kassen på sine kunstneriske frembringelser.

Cee Lo Green er case i rapporten, som et eksempel på at indtjeningen ikke nødvendigvis ligger på kerneproduktet, men alt det udenom. Han har tjent 20 mio. dollars i 2011 på sit brand via medvirken i reklamer, tv shows og som vært på tv-programmet Voice i USA.

Hurra-eksempler

Rapporten bruger en række udvalgte cases til at underbygge påstanden om, at man som kunstner i dag har gode muligheder for at tjene penge, hvis man forstår at bruge de nye medier, har tæt kontakt til ”fans” og er i stand til at gribe det digitale guld, hvor det findes.

Problemet med disse cases er, at de ikke siger pokkers meget om ret mange kunstneres virkelighed. 

Den ene case er i bøgernes verden. Nemlig Paulo Coelho, berømt forfatter, der har solgt mere end 100 mio. bøger. Salget af hans bøger i Rusland var dog ikke imponerende højt. Han lavede et eksperiment: En hemmelig oversættelse til russisk af sin berømte bog ”Alkymisten” og kastede den i grams på Pirate Bay. Efterfølgende kunne han notere, at salget af hans bøger i Rusland steg fra 1000 til over 100.000 de følgende to år. Siden har han været fortaler for at dele sine bøger ud gratis på nettet. Han har tilsyneladende ikke tabt på det, tværtimod, hævder rapporten. Det regulære salg af hans bøger stiger fortsat. Rapporten understreger, at Coelho har været meget flittig på Facebook, Twitter og YouTube for at være i kontakt med sine fans.

Eksemplet illustrerer meget godt rapportens grundtone og ærinde. Hvis bare man gør det på den rigtige måde og har forstået, hvad de sociale medier og den frie fildelings-kultur går ud på, så behøver det ikke gå så galt. Tværtimod kan man få en bedre forretning ud af det.
Men Coelho er en superstjerne. Ligesom U2 og Radiohead. Og deres gøren og laden på nettet kan ikke bruges som standard for, hvordan kunstnere generelt kan tjene til huslejen.

En anden case i rapporten er rapperen og produceren Cee Lo Green. Han har ikke tjent overvældende godt på sine album. Men han har tjent 20 mio. dollars i 2011 på sit brand via medvirken i reklamer, tv shows og ikke mindst som vært på tv-programmet Voice i USA.

Herhjemme har L.O.C. gjort noget lignende. Han har langsomt bygget sit brand op og medvirkede for nylig som dommer i TV2’s udgave af Voice. Ifølge flere medier til en klækkelig hyre. Han har også netop medvirket i en reklame for TDC. Formodentlig også til en rimelig betaling. Nu har L.O.C. så lavet sit eget pladeselskab med det tankevækkende navn SelvGjortMillionærDrøm. Her udgiver han et nyt album, som han i en periode på fem uger lægger ud til gratis download. Et stunt, der uden tvivl skaber glæde hos fans og fortalere for fri fildeling.

Jason Parker, foto: Jeff La Plante
Jazzmusikeren Jason Parkers credo er ”Pay What You Want".

Almisseøkonomi

En tredje case i den amerikanske rapport er Jason Parker, jazzmusiker fra Seattle. Hans credo er ”Pay What You Want”.  Han har ganske enkelt droppet at sætte priser på sine cd’er og beder i stedet folk om at betale, hvad de finder rimeligt. I dag sælger han langt mere end tidligere. Også når han sælger cd’er ude på livejobbene.

En fjerde case i rapporten taler om, at hvis man vil gøre sig håb om at tale til kundernes/fansenes/forbrugernes gode hjerte og liste penge ud af dem, skal man agere og servere ”open, human and awesome”. Man skal tale med folk på nettet, ikke til dem, og man skal selvfølgelig være skidegod. Så vil folk gerne betale eller måske rettere give en lille donation til kunstneren.

Noget tyder på, at forbrugerne gerne vil betale for produkter, der er beskyttet af ophavsretsloven. Senest viser en Megafon-undersøgelse lavet for Politiken og TV2 Nyhederne i februar 2012 – midt i ACTA-debatten – at langt over 80 procent af danskerne synes, det er rimeligt at betale for film, musik og bøger på nettet.

Men måske vil folk helst have kunstnere som Jason Parker i Seattle. Politiken havde en historie 3. marts, hvor en anonym fildeler og filmentusiast slår til lyd for, at man ”indfører et system, så folk kan betale efter, hvor god, man synes, en film er.” Altså en donationsøkonomi eller en ”playing for tips”-model.

DMF's jurist Morten Madsen påpeger den voldsomme polarisering, hvor få scorer kassen.

Vi er alle kunstnere

Antallet af udgivelser og tracks herhjemme er steget markant ligesom i USA. Det samme er antallet af kunstnere eller folk, der gerne vil være kunstnere.

”Det er rigtigt, at der er sket en stigning i aktivitet og eksempelvis udgivelser. Vi kan bare tage DMF's Gateway. Hvis vi måler på antal udgivelser, er det Danmarks største selskab. Det er jo godt for mangfoldigheden, kan man sige. Men det sælger jo ikke meget.  Det er glædeligt, at danske navne som Medina og Rasmus Seebach sælger godt. Men der sker en voldsom polarisering, hvor få scorer kassen, og så de rigtig mange, der udgiver selv, men hvor der ikke er økonomi i det,” siger Morten Madsen, jurist, ophavsretskonsulent i DMF.

Antallet af anmeldte værker til KODA er steget fra 373.000 i år 2000 til cirka 700.000 i 2009.

Medlemstilgangen taler også sit tydelige sprog. I midten af 70’erne var der omkring 3.000 medlemmer af KODA. I dag er der omkring 35.000.

”The Sky Is Rising” viser også, at antallet af transaktioner på underholdningsprodukter er steget. Men som rapporten selv påpeger, siger det ikke noget om, hvor mange penge, den enkelte transaktion udløser.

Tvivl om tal

RettighedsAlliancen, som ikke overraskende er skeptisk over for ”The Sky Is Rising”, har anmodet Techdirt om en kildefortegnelse over de forskellige analyser, den amerikanske rapport bygger sine resultater på. Techdirt har endnu ikke ladet høre fra sig.

Maria Fredenslund, leder og talsmand i RettighedsAlliancen, siger:

”Der er ingen tvivl om, at folk ser langt flere film, læser flere bøger og hører mere musik, end de har gjort nogensinde tidligere. Brugen af underholdnings- og kulturprodukter er steget, men der er ikke kommet flere penge i kassen. Jeg kender ikke til andre rapporter eller meldinger, der skulle gå på, at omsætningen er stigende.”

Hun henviser til en omfattende europæisk undersøgelse fra organisationen BASCAP (Business Action to Stop Counterfeiting and Piracy), fra 2010, der viser et årligt tab globalt set på mellem 30 og 75 mia. dollars som følge af ulovlig anskaffelse af film, musik og software på nettet. Samt et tab af job på 186.000 på grund af netpiraterne.

BASCAPS rapport er naturligvis blevet betvivlet fra piratside – blandt andre The Pirate Party i Storbritannien. Ligesom ”The Sky Is Rising” er bliver læst med meget kritiske briller af blandt andre Rettighedsalliancen. Og hele sagen har fået højoktan-brændstof fra debatten om ACTA.


Links

Kommentarer fra læserne

Henrik Moltke, 12-04-2012 10:37
Martin, jeg synes det er fint at du retter tallene - men det ændrer ikke på min grundlæggende kritik. Nu er det sidste gang jeg beder dig og Musikeren om at enten at undsige Rettighedsalliancen - eller Musikeren om at bringe en berigtigelse efter gældende regler. Du har selv gentaget overfor mig at du har citeret Maria Fredenslund loyalt. Så må du da kunne se at det er problematisk at din artikel hænger på en løgn fra hendes side. Jeg har aldrig hævdet at RA har skrevet artiklen, kun at du går deres ærinde ved ikke at tænke selvstændigt eller tjekke deres påstande. Det står jeg fast ved.
Martin Blom Hansen, 30-03-2012 12:39
Kære alle

Tak for interessen foranlediget af min historie her. Og tak for kritikken.

For det første er det vigtigt at understrege, at det er overtegnede, der har skrevet artiklen. Det burde være overflødigt at nævne, men det forekommer mig, at der i kritikken bliver antydet noget andet. Så lad mig slå det fast med meget store søm: Jeg er ikke pennefører for RettighedsAlliancen eller nogen som helst andre.

For det andet ærgrer jeg mig over, at hovedpointerne i min historie (se mit svarindlæg tidligere her på tråden) har trange kår og bliver overskygget af historiens sidste afsnit, hvor jeg bruger RettighedsAlliancen som kilde.

For det tredje tager jeg kritikken til mig. Altså den lødige del af kritikken, ikke den malplacerede personkritik. Men nuvel, her kommer en rettelse/præcisering:
I det næstsidste tekstafsnit under mellemrubrikken "Tvivl om tal", skriver jeg:
Hun (Maria Fredenslund, talsmand for RettighedsAlliancen, red.) henviser til en omfattende europæisk undersøgelse fra organisationen BASCAP (Business Action to Stop Counterfeiting and Piracy), fra 2010, der viser et årligt tab globalt set på mellem 30 og 75 mia. dollars som følge af ulovlig anskaffelse af film, musik og software på nettet. Samt et tab af job på 186.000 på grund af netpiraterne.

Her er der en fejl mht. til beløbsangivelse på de 30 til 75 mia. dollars. Jeg undskylder prompte, og der vil komme en rettelse, når jeg følger op på historien. Kilderne her er dels Maria Fredenslund, dels BASCAP-undersøgelsen og dels en rapport fra Udvalget om ophavsrettigheder på Internettet, nedsat af Kulturministeriet, fra 2011, hvor rådgivningsvirksomheden Ernst & Young udarbejdede en rapport om digital piratkopiering.
Det nævnte beløb på mellem 30 og 75 mia. dollars er ikke et årligt tab, men ifølge BASCAP-undersøgelsen den samlede anslåede værdi af den globale netpiratvirksomhed inden for film, musik og software. De deciderede tab er ifølge Ernst & Youngs rapport anslået til at være på 9,9 mia. euro i 2008 - i EU alene.

Så er der rubrikken/overskriften, hvor ordet tvivlsom bliver brugt. Er der dækning for dette? Ja, mener jeg, for rubrikken henviser til både det faktum, at der eksisterer tal og analyser, der siger noget andet end tallene i "The Sky Is Rising", og især til min hovedpointe, nemlig at de mange cases i "The Sky Is Rising" ikke nødvendigvis siger noget om kunstnernes økonomiske virkelighed generelt.

Min underrubrik lyder:
En amerikansk rapport om vækst og fremgang i underholdningsindustrien antyder flere penge til kunstnerne trods fildeling og netpirateri. Påstanden er dog meget usikker og bygger mere på nøje udvalgte casehistorier end på et reelt virkelighedstjek.

Det er jo netop i den sammenhæng, jeg bruger L.O.C. som parallelt eksempel til en af de benyttede cases i rapporten. Det giver efter min mening ikke et retvisende billede at bruge enkelte kunstnerne (som f. eks. rapportens eksempel med Cee Lo Green), der via sit brand har indgået lukrative reklameaftaler eller medvirker i tv-konceptet Voice).

Mit ærinde er at forsøge at beskrive virkeligheden - og i denne sammenhæng kunstnernes virkelighed. I den forbindelse viser en ny undersøgelse i øvrigt, at cirka halvdelen af de professionelle danske sangskrivere og komponister ligger på en samlet årsindkomst på eller under 250.000 kr. Så mere om det senere!

mvh Martin Blom
Henrik Moltke, 29-03-2012 13:17
Hej Maria,

jeg takker - igen - for invitationen som jeg gerne tager imod. Det ændrer ikke på at jeg har stillet et klart spørgsmål som du og dine kolleger ikke har svaret på trods gentagne opfordringer: Har du eller Rettighedsalliancen sagt til Martin, der - som jeg ved - skrev artiklen, at Techdirt ikke svarede på jeres henvendelse? Og er det korrekt at K.M. - som er ansat som paralegal hos JS, henvendte sig privat, som studerende, ikke på vegne af Rettighedsalliancen?

Tak,

Henrik
RettighedsAlliancen, 29-03-2012 13:03
Kære Henrik Moltke

Rapporten The Sky is Rising har været årsag til megen debat, og været ammunition til at skyde med skarpt på en hel kreativ branche. Der har ikke været mange på banen, der har forholdt sig kritisk til den. Derfor er det glædeligt, at der er en journalist, som gør sig den umage at stille et par kritiske spørgsmål. Som vi for øvrigt forventer, at man gør til alle rapporter af den slags uanset afsender.

RettighedsAlliancen har på ingen måde været bagmand til artiklen, selvom det da er meget flatterende, at du tror, vi har.

At vi forholder os skeptisk til rapporten er sandt, men det er ikke det samme som, at vi afviser den. Vi skal blot vide præcis, hvordan de er kommet frem til resultatet for ikke at komme til at sammenligne pærer og bananer. Derfor vil vi gerne invitere forfatterne til at komme og gennemgå tallene. Det håber vi meget, de vil tage imod.

Vi har tidligere inviteret dig til en snak, og vi gentager gerne invitationen her.

Maria Fredenslund
Henrik Moltke, 28-03-2012 17:45
Jeg har i nu fem dage forsøgt at få en forklaring fra Rettighedsalliancen uden held. Igår fik jeg fat på en CS som sagde jeg skulle snakke med Maria Fredenslund, som dog var ude at rejse. Da jeg spurgte ind mente hun dog at have fået at vide at "Såvidt jeg er informeret har Maria aldrig sagt til ham at hun ikke har fået, hvad hedder det, svar fra dem". Jeg gav CS mit nummer og sagde at det ikke hastede med svar, men at jeg gerne ville vide det inden jeg gik videre med historien.

I dag kom så en invitation fra JS Laws kommunikationsafdeling til at komme forbi til "en snak" efter påske. Jeg gentog mit spørgsmål per mail og sagde at jeg gerne ville have det her opklaret nu. Det fik jeg ikke svar på men blev opfordret til at ringe. Det skrev jeg, jeg ville gøre det på et specifikt tidspunkt, hvilket dog ikke blev besvaret. Ingen har inget til mig. Jeg gjorde klart at jeg skulle have svar inden kl. 17 idag.

RA har haft alle chancer for at svare, og har undveget mit klare spørgsmål gentagne gange. Jeg synes det er lidt ironisk at de bruger det samme trick som de beskylder Masnick for, men fred være med det.

Da Martin per mail har meddelt mig at han har gengivet RA loyalt, ser jeg mig nødsaget til at konkluderet at RA talte mod bedre vidende (på godt dansk: de løj!) og har brugt uetiske metoder i et forsøg på at diskreditere Mike Masnick og i forlængelse mig. Jeg vil nu overveje næste skridt som kunne være af juridisk karakter.
Christian Panton, 27-03-2012 20:01
Hej Martin,

I forhold til dine afsluttende kommentarer i artiklen: Nu har jeg lige skimmet BASCAP rapporten igennem. Den undersøger ikke nedgang i omsætning andet end at inddrage velkendte kilder. Og den beskriver ikke tab. Den beskriver derimod en anslået værdi af alt det som blev downloadet. Forfatterne skriver endda:

"Drawing these sources together we find that the commercial value of recorded music digital piracy was between $17 billion and $40 billion in 2008... It is important to note again that these figure provide an estimate of the total value of unlicensed digital files available on line; they are not an estimate of the business losses associated with digital piracy, and should not be interpreted as doing so"

Ifølge forfatterne er der tale om helt andre tal hvis man skal tale om tab, da kun 1/5 af downloadet musik ville have udløst et salg og 2/3 af film. Der lader ikke til at være tal på andelen for software.

Christian
Henrik Moltke, 23-03-2012 13:57
Jeg er iøvrig interesseret i at høre hvordan du som redaktør ser min "afsløring" af at præmissen for artiklen var fabrikeret - altså at Rettighedsalliancen havde henvendt sig og fået svar få timer senere, og prøvede at finde noget at diskreditere uden held - og derefter tilsyneladende glemte at fortælle at de havde fået svar og at der ikke var noget at komme efter. Artiklen siger jo at "Påstanden er (..) meget usikker med henvisning til at RA har forsøgt at gå rapporten efter i sømmene?
Henrik Moltke, 23-03-2012 13:49
Det er jo ikke helt rigtig, Henrik Strube. Jeg skrev:

Kære Musikeren,

jeg har læst Martin Blom Hansens udmærkede artikel om Masnicks rapport og mine artikler, og vil meget gerne skrive et gensvar hvor jeg bruger lidt tid på at se nærmere på de tal, som MBH nævner, og især kildereferencer.
Jeg har allerede set lidt på BASCAP rapporten og iøvrigt diskuteret den med Kulturministeren (..)
Jeg lever af min journalistik og vil derfor høre om I har mulighed for at betale for et indlæg fra mig?

Selvfølgelig vil jeg ikke have løn for at skrive en kommentar. Jeg ville skrive en artikel som svar på denne, og det afviste du:
"Du er meget velkommen til at skrive et indlæg/svar, men vi kan desværre ikke honorere dig for det". Selvfølgelig kan du (jeg går ud fra du som redaktør tager den slags beslutninger) betale for det - du vil bare ikke. Du vil hellere betale for tyndt researchede artikler som bekræfter jeres verdensbillede og den evige og uværdige klagesang fra musiklivets has-beens.
Henrik Strube, redaktør af MUSIKEREN, 23-03-2012 13:32
Kære Henrik Moltke.
Du sendte en mail med en kritik af Martin Bloms artikel. Vi er altid interesseret i kritik, forskellige holdninger og debat. Også i at lade din stemme blive hørt. Problemet opstod, da du forlangte honorar for at deltage i debatten. Vi betaler ikke for debatindlæg og jeg kender ingen redaktioner, der gør.
Det fik du vendt til at vi ikke vil give plads til indlæg med andre meninger.
Det er noget vås.
Du og andre læsere er velkomne til at bidrage til debatterne med alle mulige forskellige meninger. Men vi udbetaler ikke honorarer for at deltage i debatterne.
Henrik Moltke, 23-03-2012 12:35
Tja, jeg ser det mere som en krig mod uvidenhed og metertyk virkelighedsflugt, og der tror jeg gør bedre i at kæmpe mine kampe andetsteds. Du er jo tydeligvis pot og pande med RA når du ikke har et problem med at præmissen for din artikel er baseret på en udtalelse som i mine øjne er mod bedre vidende. Lad os få den af vejen først, så kan vi tale om resten.

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.