af vennen og kollegaen fra 5 X Kaj, Bertel Abildgaard

Michael var midt i at færdiggøre sit 3. singer/songwriter Song Train. Pludselig tager hans sygdom for alvor over og han må på Hvidovre Hospital. Budskabet spreder sig efter en vens besøg.

Michael og hans børn ønsker sig, at albummet skal ligge færdigt til bisættelsen, og gives til de, der kommer.

Lørdag d.24. november mødes fire af Michaels venner og tager en beslutning. Vi gør det.

Søndag efter er vi på besøg hos Michael, og midt i sorgen over situationen holder vi et produktionsmøde med ham. Han trodser alt, sætter sig på op, tager iltapparatet fra, får sin computer. Jeg udspørger ham, og han hvisker dessinger om sine ønsker til hvordan cover, label, 16 siders booklet skal se ud, fotos, hvad skal mixes færdigt, kor og hvilken wah-wah guitar, der skal indspilles, mastering, og rækkefølge af sangene Cd-tryk.  Efter ca. 2 ½ timers møde, der ender med krediteringer, slipper kræfterne om. Vi skal skrive dem, og han hvisker: “Ikke for mange kokke”.

Vi sætter et stormløb i gang, vi ved ikke hvor lang tid vi har. Ville Michael kunne nå at få et eksemplar i hånden? Men én ting ved vi: Det bliver arbejde 24/7.

Planen udføres: Mandag-tirsdag: Indhente tilladelser, kontakter, Gramex, KODA, NCB, CD-produktionsselskab. Start på coverarbejdet, booklet, label med grafiker. Onsdag: Mix . Michael hører og godkender.

Torsdag: Master færdig kl. 19.25. Michael sover ind uden smerter 19.30. Fredag-søndag: Færdiggørelse af album.

Mandag: Produktionen er i gang i Tyskland.

På denne korte tid i maskinrummet fik jeg et meget tættere kendskab til hans nærmeste familie, og børnene Louise og Frederik og deres mødre, som bare var der 24/7 med kærlighed for Michael.

Michael efterlader et kæmpe tomrum i en masse menneskers liv. Han vil virkelig blive savnet. Han er elsket af en fantastisk familie, der tog sig af ham og hold vagt med kærlighed og varme og var der for ham døgnet rundt til det sidste. Og mange venner strømmede til for at støtte op med mere kærlighed. Når man set det, ved man hvor elsket han var.

Han blev kun 64 år gammel, det var nu, han havde lavet sit bedste album, og kunne høste frugterne af det. Det var nu, efter vores 30 år jubilæum i 5 xKaj i år, at vi skulle hygge os med “2xKaj spiller 5XKaj” og turnere landet tyndt de næste mange år. Sådan skulle det ikke blive.

Michael skal have den største kærlighedserklæring, man kan give en ven, man elsker. Vi har sammen været igennem alt, hvad livet kan byde på i tykt og tyndt, og vi har i mange og lange perioder tilbragt mere tid sammen, end vi har gjort med vores familier.

Nu håber jeg at den sidste del af planen holder. Michaels album SONG TRIAN ligger færdig fredag kl. 12.00 i Gütersloh, Tyskland. Så er der 8 timers transport og kl. 21.00 skulle Cd’en ankomme til København.

Lørdag kl.11.00 er bisættelsen i Christians Kirken. Jeg håber at alle, der kender Michael kommer, og kan gå derfra med hans album under armen og nyde disse sange, der har så gode budskaber. For det er sådan, Michael og hans børn har ønsket sig det.

Når det hele er overstået, vil jeg åbne en flaske vin og spille på Michaels favorit guitar, som jeg lovede ham at købe. Så vil jeg mindes ham, mens klangen af Tayloren langsomt trøster og smører mit sind.

Tusind tak til Louise og Frederik,  SONG TRAIN TEAM: Flemming Madsen, Karsten Simonsen, Tom Harpøth og Helle Hansen. Samt alle der har arbejdet for at nå det til tiden Lars Krarup, Jørgen Knub, Poul Erik Kroll, Dietmar Schmidt og artwork: Hanne Vestergaard. Og støtte fra Dansk Artist Forbund, DJBFA og DPA. Samt en varm til alle som jeg måske skulle have glemt der har bidraget.

Med kærlig hilsen Bertel Abildgaard

Kommentarer fra læserne

Ingen kommentarer

Skriv kommentar

Du skal være logget ind for at kunne kommenter artiklen.