af Henrik Strube

Det europæiske orkesterlandskab ligner en slagmark. Orkestre og operahuse nedlægges i stort tal. Amerikanske orkestre lukkes. Antallet af ansøgere stiger, og antallet af orkestre i Europa falder. Tusinder af dygtige orkestermusikere leder efter nye job. Også i danske orkestre.

Det er svært at sætte præcise tal på antallet af nedlagte orkestre i Europa de senere år. Et slag på tasken kunne være, at Tyskland har reduceret sine orkestre med (mindst) tyve procent. I Holland er situationen uafklaret, men her vil samme tyve procent nok være i underkanten. Italien har lukket hele 60 operahuse med tilhørende orkestre.

Konkurrencen om jobbene er hård, og alt tyder på, at den vil skærpes nu og i fremtiden. Antallet af ansøgere stiger, og antallet af orkestre i Europa falder.

Danmark er et af de få lande, der sammen med det øvrige Norden er sluppet relativt nådigt for orkesternedlæggelser. Derfor må man forvente en stigning i ansøgerfeltet til netop de nordiske orkestre.

Den nordiske praksis

Kun ét ud af de ti orkestre, MUSIKEREN har kontaktet, sorterer i ansøgningerne og inviterer udvalgte til prøvespil.

I modsætning til denne praksis (som er almindelig for øvrige europæiske orkestre), har man i Danmark almindeligvis haft tradition for, at alle interesserede ansøgere kan melde sig og komme til prøvespil.

MUSIKEREN har dog kendskab til en nylig konkurrence om en klarinetplads i DR’s Symfoniorkester, hvor flere, angiveligt fem-seks danske klarinettister, blev frasorteret ved ansøgningen og således ikke kom til prøvespil.

’Hvorfor?’, spørger én af de berørte musikere, som har både uddannelse og et pænt cv, der viser engagement hos flere af de store, danske orkestre. Denne musiker føler sig tilsidesat i forhold til andre, måske udenlandske, klarinettister og har i øvrigt den pudsige, parallelle oplevelse at være velkommen til prøvespil ved en lignende orkesterstilling i et svensk symfoniorkester.

Det danske, symfoniske klarinetfelt er lille, fortæller ansøgeren. Måske ti musikere er klar til orkesterjob. Fem-seks danske musikere ud af en pulje på ti frasorteres angiveligt og får ikke lov at vise, hvad de kan.

René Mathiesen, tillidsmand i DR SymfoniOrkestret, forstår ansøgerens reaktion. ”Men,” siger han, ”jeg tror ikke, danske unge musikere er klar over, hvilken konkurrence de er ude i. Det, de kommer ud i, er ikke det, de kommer op i,” siger han og tilføjer diplomatisk om uddannelsen på DKDM, at ”der er plads til forbedringer”.

Ole Bækhøj, orkesterchef i DR SymfoniOrkestret, kan fortælle, at der rent faktisk var danskere imellem de langt over hundrede musikere, der ansøgte om klarinetjobbet, men ellers vil han ikke gå i detaljer om personsager.

”Nogle gange inviterer vi alle, andre gange ikke. Der er også et praktisk element i det. Hvis vi skulle høre 120 musikere, ville det være svært for bedømmelsesudvalget at holde fokus. Vi anstrenger os for at finde den bedst mulige procedure,” siger Ole Bækhøj, der oplyser, at der ved juryens arbejde altid er en bisidder med for at sikre en fair behandling af ansøgerne og seriøsitet i arbejdet. Men også han kunne forestille sig, at uddannelserne i Danmark kunne klæde musikere bedre på til at vinde orkesterpladser.

Ikke rimeligt, mener formand

Det kgl. Kapel har for nylig haft en solofagottist i slutrunden, som med sine nitten år næppe kan formodes at have et fyldigt cv og orkestererfaring nok til at komme i betragtning qua en ansøgning. Formand for DMF København, Michael Justesen, synes ikke, at proceduren med at fravælge kandidater ud fra ansøgningen er rimelig: ”Den kandidat ville orkestret slet ikke have hørt, hvis man skulle have bedømt ham ud fra hans unge cv.”

Er ansættelsesprocedurerne i skred?

DR har længe prioriteret i ansøgningerne og inviteret netop de kandidater ind, de ønskede til prøven ud fra deres ansøgning, oplyser orkestermusikerne Per Lund Madsen, Det Kgl. Kapel og Michael Justesen, som også er formand for DMF, København. Men den almindelig praksis er ellers at lade alle ansøgere få chancen for at prøvespille. Der er dog ingen garanti for, at det princip bliver anvendt i fremtiden. Antallet af ansøgere vokser, og antallet af ledige job falder. Og internationalt ændrer ansættelsesprocedurerne sig mod udvælgelse gennem ansøgninger, ikke mindst i EU.

For der er kolossalt mange ansøgere, og det koster tid og ressourcer at høre dem alle, fortæller Per Lund Madsen:

”Historisk set har vi kun frasorteret ganske få ansøgere i Kapellet, og så er det noget med, at den samme person har ansøgt 15 gange, og vi ganske enkelt ved, at det ikke er relevant.”

Metoden med at indsende indspilninger med sig selv, så juryen ud fra dem kan forhåndsbedømme, giver de to rutinerede orkestermusikere, Justesen og Madsen, ikke meget for: ”Det kan jo være hvem som helst, der har indspillet. Eller det kan være gamle eller tilrettede indspilninger,” siger de.

Brug for aktive musikere

Morten Zeuthen, cellist og professor ved DKDM, mener ikke, vi er truet af, at man for eksempel som ansøger til BBC Symfonikerne skal kunne et meget stort repertoire på fingrene. ”Selvfølgelig skal fagligheden være i top, men det er ikke længere nok at kunne spille godt. Musikerne skal have et individuelt ansigt og et entreprenørskab. De skal kunne deltage aktivt fx i orkestrenes venneforeninger, arrangere skolekoncerter og arrangere og medvirke i orkestrets kammermusikserie. De skal være med til at pleje et publikum. For det er farligt, hvis orkestrene ikke rækker ud mod publikum. Jeg hørte en orkesterkollega sige om ansættelsesmiljøet, at det var ”en kultur præget af frygt.” Og det vil Zeuthen gerne være med til at ændre på. ”Vi har brug for musikere, der tør tage nogle initiativer.”

Er konservatorieuddannelsen god nok?

”Ja,” svarer dirigenten Michael Schønwandt med overbevisning i stemmen. ”Vi uddanner musikere på et historisk højt niveau. Danske musikere har aldrig spillet bedre end nu. Konservatorieuddannelserne er blevet erhvervsrettede nu og sigter målrettet på at uddanne orkestermusikere på samme måde, som det længe har foregået i Europa.”

”Men,” fortsætter Schønwandt: ”Selvom vi aldrig har haft så gode musikere som nu, kan jeg godt være bekymret for fremtiden med de nedskæringer på konservatorierne, som vi ser for øjeblikket.”

René Mathiesen, tillidsmand i DR SymfoniOrkestret, ser ikke helt så lyst på det. Han savner en fast orkesterskole på DKDM, og at musikerne rent faktisk uddannes til det, de skal kunne, når de søger job i et symfoniorkester. Kort sagt: At uddannelsen erhvervsrettes i højere grad end nu.

Orkesterchefen Ole Bækhøj mener, at uddannelserne kunne klæde musikerne bedre på.  ”I Tyskland findes for eksempel en to-årig overbygning på uddannelsen, som udelukkende fokuserer på at uddanne musikerne til at klare sig ved konkurrencerne,” siger orkesterchefen.

Konkurrence på DKDM

Morten Zeuthen fra DKDM fortæller, at de for syv-otte år siden etablerede undervisning på DKDM, som sigtede direkte på prøvespillet i form af en intensiv konkurrencetræning. ”Vi inviterer orkestermedlemmer ind som dommere til det, vi kalder "stuntkonkurrencer", hvor vi fingerer en prøvespilsituation, og hvor orkestermusikerne er med til at træne de studerende og give dem feedback. Målet er selvfølgelig at klæde de studerende på, så de ikke kvajer sig ved prøverne,” siger Morten med et smil.  ”Alle - både konservatoriet, de studerende og orkestermusikerne - er glade for arrangementerne. Desuden har vi intensiveret vores orkesterstemmespilundervisning meget. Vores udenlandske studerende fortæller, at vores undervisning her sagtens kan måle sig med udlandets. Og vi synes generelt, at vores musikere er ret gode.

Morten Zeuthen understreger igen og igen, at det er dialogen mellem orkestre, konservatorier og studerende, der er vejen frem. ”Vi søger dialogen med orkestrene, og ingen ønsker mere end os, at vi snakker sammen og hjælper hinanden med at uddanne musikere på højeste faglige og sociale niveau,” slutter Zeuthen.

Udvikling af uddannelsen

”Åh, det er et stort spørgsmål,” siger rektor for Det Jyske Musikkonservatorium, Thomas Winther, da han får spørgsmålet, om de danske konservatorier gør nok for at uddanne orkestermusikere, der kan klare sig i den internationale konkurrence?

”Det er et vigtigt emne, som vi udvikler på, og som er med i forhandlingerne om en ny rammeaftale for de næste fire år. Vi er i gang med den netop nu.”

Rektoren refererer til den rammeaftale om aktiviteter og økonomi, som konservatorierne og Kulturministeriet skal forny hvert fjerde år.

”Jeg kan i øvrigt fortælle, at den aftagerundersøgelse, vi netop har lavet i fællesskab med de øvrige konservatorier, entydigt peger på, at mere veludviklede entreprenante kompetencer efterspørges både i orkestre og på andre områder af det udøvende arbejdsmarked,” siger Thomas Winther.

”Det danske orkesterliv er en stor aftager af kandidater. Men hele den globaliserede verden er en arbejdsplads, og der er job både i Aarhus og Kuala Lumpur. Det handler om, at vores musikere skal være klar til at tilpasse sig det forskellige arbejde. Vi forstærker indsatsen med indføring i entreprenørskab, for eksempel er vi i gang med at indføre en ny portefoliometode, hvor den studerende kan lægge sine arbejder, udtalelser, lydoptagelser mm. ind og derved samle sig et cv med de produkter, han eller hun har arbejdet med i sin studietid.”

Det Jyske Musikkonservatorium arbejder sammen med orkestre som Aarhus Sinfonietta, Aarhus Symfoniorkester, Prinsens Musikkorps, Den Jyske Opera m.fl. for at forberede de studerende til orkesterlivet – både i Danmark, Asien og andre steder i verden.